Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

HP lancerer 17″ foldbar 3-i-1 PC

HP's Spectre Foldable PC lover imponerende ydeevne og fuld fleksibilitet.

Skrevet af / 06/10/2023 - 12:51
HP lancerer 17″ foldbar 3-i-1 PC

HP har lanceret HP Spectre Foldable PC, en 3-i-1-enhed med en foldbar 17″ skærm, der kombinerer funktioner fra en bærbar computer, tablet og stationær computer.

Brugere søger øget fleksibilitet til arbejde, forbindelse og underholdning i deres hybridliv, som traditionelle bærbare computere ikke altid kan imødekomme,” udtaler Jo Tan, Senior Vice President & Division President for Personal Systems Consumer Solutions hos HP.

Fremtidssikret fleksibilitet

I følge HP klarer Spectre Fold alle tre ting, og den nye computer kan således skifte mellem tre formfaktorer. Brugeren kan skifte mellem en bærbar computer, en tablet og en stationær computer takket være en foldbar skærm og et integreret hængsel, der ifølge producenten skal være særdeles robust.

Spectre Fold er verdens første foldbare PC, der kombinerer en halvanden skærm med et fysisk tastatur, hævder HP, og der kræves ikke ekstra kabler til opladning af det trådløse Bluetooth-tastatur eller pennen, da enheden har integreret trådløs opladning.

(Foto: HP)

Hybridcomputerens udvidede skærm udnytter Windows Snap sammen med en HP-forbedret tilstand for at tilpasse Windows-layoutet hurtigt og problemfrit. Brugeren kan skifte mellem indhold og vinduer på normal vis i traditionel bærbar tilstand, redigere fotos i Photoshop i den udvidede bærbare tilstand eller nyde en IMAX-film i fuld skærm på verdens første foldbare PC med IMAX Enhanced Certification, lover producenten.

Ydeevne og funktioner

Spectre Fold leveres med indbygget AI til sikkerhed, trivsel og bevægelelsestyring. En indbygget AI-chip tilpasser sig brugerens behov og muliggør funktioner som automatisk låsning, hvis man bevæger sig væk fra computeren – og aktivering, når man nærmer sig igen. Dertil kommer andre AI-baserede funktioner som automatisk dæmpning af skærmen og privatlivsbeskyttelsesadvarsler.

(Foto: HP)

Computeren drives af en 12. generation Intel Core i7-processor, der er baseret på Intel Evo-platformen. Den leveres desuden med Intel Iris Xe Graphics samt Wi-Fi 6E og masser af lagerplads med 16 GB hukommelse og 1 TB SSD. HP lover en batterilevetid på op til 12 timer i bærbar tilstand og op til 11 timer i stationær tilstand.

Pris og tilgængelighed

HP Spectre Foldable PC forventes at være tilgængelig på en lang række markeder senere på året. Priser offentliggøres tættere på produktets tilgængelighed, oplyser HP.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gogles kortlinks lukker nu

NU er disketten endelig død!

Hurtigt net til tilgængelig pris

Jensen Huang Superstar

Krig på AI-processorer

Asus går all-in på AI

Google skal lave AR-briller

ICQ-chat lukker ned

Copilot+ et "mareridt for privatlivets fred"

Populær bar får efterfølger

Ingen M4 til stationære Mac'er i år

Nu kommer de hurtige, intelligente PC'er

Scroll to Top