Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Er Microsoft Copilot noget vi har savnet?

Nu er Microsofts nye assistent blevet lanceret, og sådan her er det meningen, at den skal fungere.

Skrevet af / 02/11/2023 - 12:36
Er Microsoft Copilot noget vi har savnet?

Kan du huske den irriterende papirclip, der hoppede frem i Microsoft Office? “Det ser ud, som om du er ved at skrive et brev. Vil du have hjælp?” Den blev introduceret i Office 97 og forsvandt seks år senere. Nu prøver Microsoft igen med en indbygget hjælper, men denne gang baseret på langt smartere kunstig intelligens.

Microsoft bruger allerede AI til at gøre tingene lettere i en række produkter, fra Microsoft 365 til søgetjenesten Bing og browseren Edge. Men Copilot skal være en samlet, sømløs oplevelse, uanset hvilket produkt eller hvilken tjeneste man bruger.

Den findes allerede i en tidlig version i Windows 11-opdateringen, der kom i september, og den er at finde i alt fra Paint og Photos til Clipchamp. I efteråret har den sneget sig ind i Bing, Edge og Microsoft 365 Copilot.

Læs også Bing AI-chat frigivet til alle Nu kan du tale med søgemaskinen som med en person, og få konkrete, præcise svar i stedet for en masse søgeresultater.

Microsoft 365 Copilot blev aktiveret for amerikanske erhvervskunder i går sammen med Microsoft 365 Chat, en selvstændig AI-assistent, som Micosoft mener vil hjælpe dig med at blive mere produktiv. For eksempel skal den kunne hjælpe dig med at opsummere lange e-mails, som du ikke gider pløje igennem, skrive et udkast til et svar, når du er kørt fast, og lave PowerPoint-præsentationer baseret på Word-dokumenter. Den skal endda kunne følge med i langtrukne møder for dig, holde styr på hvem der deltog, og fortælle dig hvilke opgaver der havnede på dit skrivebord.

Om det bliver et brugbart produkt, især på de skandinaviske sprog, må tiden vise. Forhåbentlig bliver det mere populært end “Clippy”, som vi alle elskede at hade.

Skærmbillede: Microsoft

Læs mere på Microsofts Blog

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Små og stærke PC'er i grønt look

Har du lyst til en hurtigere computer?

Lyver Qualcomm om Snapdragon X?

AOC bliver seriøse

Chromebooks med flere kræfter

Indret hjemmet med IKEA-AI

Mange skærmfunktioner til få kroner

Logitech-sæt bygger bro mellem arbejde og privatliv

AI flytter ind i ThinkPad'en

Dell-bærbare med AI

HP-laptops er blevet smartere

Apple opgraderer Macbook Air

Lyd & Billede
Scroll to Top