Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

El-depot i bagagen

EcoFlow River 2 er en powerbank, der stærk nok til at drive din PC og elkedel.

Skrevet af / 17/12/2022 - 09:00
El-depot i bagagen

I disse tider, hvor prisen på en kilowattime nærmer sig tocifrede kronebeløb, kan man ønske, at man havde gemt noget af den gode, billige strøm fra tidligere! Det kan faktisk godt lade sig gøre. Man skal bare have en powerbank, der er stor nok.

Sådan en kunne være EcoFlow River 2. Den findes i tre versioner, men selv den mindste er med en kapacitet på 256 watt-timer kraftig nok til at oplade en bærbar PC. Hvis du vil også vil koge kaffevand på en elkedel, skal du sandsynligvis have den helt store model, River 2 Pro, der har en kapacitet på trekvart kilowatt-time og kan levere op til 1600 W.

EcoFlow River 2 Pro er stærk nok til at drive en el-kedel. (Foto: EcoFlow)

Formålet er naturligvis ikke at spare på kilowattprisen, men at have strøm på campingturen eller til arbejde i felten. Powerbanken er udstyret med flere 230 V strømudtag, samt en stribe USB-ladeporte. I følge producenten kan den mindste model opnå 80 procents opladning på blot 48 minutter, imens det tager 70 minutter at oplade Pro-modellen fuldt. De indbyggede batterier kan klare 3.000 opladningscykler, svarende til 10 års daglig brug.

Den mindste model, River 2 koster 2.399 kroner. Mellemste model, River 2 Max koster 4.699 kroner, mens topmodellen, River 2 Pro koster 6.199 kroner.

Hvilket vil sige, at man teoretisk set kan nå at tjene prisen på powerbanken hjem i enhedens levetid på 3.000 opladninger. Men kun hvis man lader, når vinden blæser, og elprisen er lavest. Og dernæst venter nogle dage eller uger, indtil prisen igen er høj.

(Foto: EcoFlow)

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AI flytter ind i ThinkPad'en

Dell-bærbare med AI

HP-laptops er blevet smartere

Apple opgraderer Macbook Air

Glasklar PC-skærm med AI

Der er en ny AI i byen

Arbejdsro på kontoret

Verdens første stationære PC fundet i et gammelt hus

Farvel til iTunes på Windows

Asus med dobbelt-skærm er i Danmark

Se, dét kan man kalde harddisk-plads!

Praktisk Philips-skærm til hverdagsbrug

0
Scroll to Top