Hvis du har brug for at være forbundet, mens du er på farten eller går omkring på kontoret, kan et hovdsæt af øresnegletypen være en mere praktisk løsning end trådløse hovedtelefoner. BlueParrott, som er søsterselskab til Jabra, har lanceret det støjreducerende M300-XT Bluetooth-headset.
Hvad enten man er chauffør, arbejder i hjemmeplejen, i detailhandlen eller er almindelig kontorrotte, giver et Bluetooth mono-headset mulighed for at kommunikere med frie hænder. Det vejer blot 20 g, og med sine to mikrofoner reduceres støj fra omgivelserne op til 80 procent. Der er en trådløs rækkevidde på op til 100 m og op til 14 timers taletid på en enkelt opladning. M300-XT er IP54-certificeret, så det tåler at være med overalt.
Pris og tilgængelighed
BlueParrott M300-XT kan købes nu, og prisen er 799 kroner.