Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Satser på bæredygtighed og innovativ teknologi

Se planerne for BMW’s nye elbiler.

Skrevet af / 27/08/2021 - 16:17
Satser på bæredygtighed og innovativ teknologi

De har før nævnt, at de vil have elektriske alternativer på alle platforme, og ved en investorpræsentation for nylig præsenterede BMW bl.a. otte nye elektrificerede bilmodeller. Deriblandt en helt ny elektrisk Mini.

Men først kommer den store premium-SUV iX, som ruller ud på vejene til efteråret – otte år efter at i3 debuterede som BMW’s første elbil. Med den vil BMW have fire helelektriske biler i 2022, for så triller den nye i4 også af samlebåndet og ud til de første kunder.

Den X3-lignende el-SUV iX3 er allerede i salg og kommer snart i en lettere opgraderet version, og hvis vi tilføjer Mini Cooper SE, er vi faktisk oppe på fem eldrevne bilmodeller fra BMW-gruppen.

Læs også Vi har prøvet BMW iX3 Den første helelektriske SUV fra BMW har alt, hvad man behøver – bortset fra én ting.

Ifølge BMW’s investorpræsentation vil 90 procent af de segmenter, BMW dækker, være elektrificeret inden udgangen af 2023, og i 2022 lanceres elektriske udgaver af den store 7-serie og den populære SUV iX1.

En elektrisk 5-serie dukker op i 2023, hvor den elektriske Mini Countryman også lanceres, som er en femdørs Mini med mulighed for firehjulstræk. En biltype, der i forvejen er populær som hybrid.

De fire andre elmodeller er ikke afsløret endnu, men vi tør godt gætte på, at en elektrisk 3-serie og flere Mini-modeller er blandt dem.

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjagt.dk

Luksusbilen kommer endelig - men prisen er noget af en mundfuld

Sløret løftet for BMW i5 - og den er flot!

Elektrisk speedbåd får Polestar-design

Hvornår kommer ATV'en fra Tesla? Måske snart ...

Flyvende bil et skridt nærmere virkeligheden

Volvo EX30 får flere sikkerhedssystemer

Scroll to Top