Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Eldrevne Stilride 1 ruller snart

Forud for lanceringen har Stilride præsenteret en opdateret og komplet specifikation for sit første produkt - den elektriske motorcykel Stilride 1.

Skrevet af / 16/07/2023 - 10:00
Eldrevne Stilride 1 ruller snart

Stilride 1 bliver navnet på den første model fra det svenske iværksætterfirma Stilride, der blev grundlagt i 2020. Den eldrevne letvægtsmotorcykel lanceres i et begrænset, nummereret og specialdesignet antal – “Limited Founders Edition”.

Stilrides motorcykel, med projektnavnet Sport Utility Scooter One – SUS(1), har fået stor opmærksomhed verden over, ikke mindst på grund af sit design. De første motorcykler vil blive leveret i 2024 og fremstilles på den mikrofabrik, der om kort tid indvies i Nacka Strand i Stockholm.

Det føles ekstremt spændende, efterhånden som vi nærmer os lanceringen. Vi har arbejdet hårdt det seneste år på at finjustere og tilpasse alle dele af motorcyklen, så den ikke kun bliver en unik oplevelse rent udseendemæssigt, men også en køre- og brugeroplevelse ud over det sædvanlige,” siger Tue Beijer, medstifter og CTO hos Stilride.

Tue Beijer med sin første konceptmotorcykel ‘Bedstefar’ – inspirationskilde til Stilride 1 og fra 1995. Foto: Stilride

30 års udvikling

Stilride er beærede over interessen og støtten fra deres community, og de fortæller, at de i maj 2023 modtog reservation nummer 100 til Stilride 1 Limited Founders Edition. Virksomheden er nu ved at sammensætte sit ingeniørteam og klargøre sine automatiserede folde- og støberobotter for at få cyklerne klar til levering i efteråret 2024.

Uden at være bevidst om det skabte Tue Beijer den første visualisering af Stilride 1 tilbage i 1993, da han sad på sit børneværelse og tegnede med hovedet fuld af ideer. Siden han var barn, har han forestillet sig den ultimative silhuet af en motorcykel, som helst skulle have en elmotor – og pludselig stod den der, da han kiggede ned på sit skrivebord.

To år senere havde jeg designet min første konceptmotorcykel, inspireret af det første design, jeg tegnede. Vi kalder den ‘Bedstefar’! Og i årenes løb har den silhuet været en kilde til inspiration for at se, om det er muligt at fremstille og mangfoldiggøre den,” siger Tue Beijer.

Læs også BMW Motorrad ConnectedRide: Smarte briller fra BMW Fans af HUD (head-up-display) i bilen kan med lanceringen af BMW’s smarte Motorrad ConnectedRide få samme funktion i disse motorcykelbriller, som har indbygget head-up-display.

Om Stilride 1

Letvægtschassiset er optimeret ved hjælp af Stilrides origami-inspirerede fremstillingsteknik Stilfold, og det er fremstillet af genanvendt svensk stål. Bremsesystemet er udviklet i samarbejde med ISR, og bremsecylindrene er integreret i styret, så de passer perfekt ind i designet. Stilride 1 vil desuden være udstyret med ABS fra Continental.

Specialudviklet software giver Stilride 1 funktioner som tyverisikring, lokalisering, servicediagnostik og kontrol af batteristatus. Du kan finde flere oplysninger på Stilride.com.

Vi har nu skaffet alle de vigtigste komponenter til lanceringen. Det har ikke kun handlet om design og teknologi, der mødes og smelter sammen, men også om vores løfte om at minimere klimaaftrykket og levere noget, der er på forkant med bæredygtighed,” siger Jonas Nyvang, medstifter og CEO for Stilride.

Stilride-1 Stilride-2 Stilride-3 Stilride-4
<
>
Stilride 1. Foto: Stilride

Specifikationer

  • Type: Elektrisk, let motorcykel (kørekort A1)
  • Topfart: 100 km/t
  • Rækkevidde: 120 km (i henhold til WMTC – World Motorcycle Test Cycle)
  • Batteri: 51 V / 5,1 kWh (opladningstid 4 timer)
  • Maks. effekt: 8 kW (10,7 hestekræfter)
  • Drejningsmoment: 280 Nm
  • Vægt: 130 kg (inkl. batteri)
  • Pris: 170.000 SEK (15.000 euro eller ca. 111.000 danske kroner)
  • Forventet levering: efteråret 2024
Læs også Nye elektriske tohjulede fra BMW Den nye BMW CE 02 lanceres i to varianter, som motorcykel og EU-knallert. De skal hjælpe BMW til at få tag i et nyt kundesegment: Unge mennesker.
Ola Larsson
(f. 1970): Freelancejournalist på L&B Home. Ola har i 24 år arbejdet med at holde styr på - og skrive om - trends, innovationer og produkter inden for forbrugerelektronik samt hvidevarer & køkkenmaskiner. 1999-2017 arbejdede Ola på de svenske branchemagasiner Rateko, El&Vitt samt ElektronikBranschen i jobs som journalist, teknisk redaktør og chefredaktør. Siden 2017 har Ola arbejdet som konsulent - i sit eget firma Eor AB, grundlagt i 2014 - med primært fokus på det skrevne ord.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Polestars hurtigste bil er en drøm på langtur

Tesla-batterier: - Nedbrydes næsten ikke

Ammoniakmotor truer elbiler

Fisker er tæt på afgrunden

Firkantet charme fra Fiat

Luksus-familiebilen kører som et lyn

Meget imponerende debut

Nyt infotainmentsystem og op til 600 km rækkevidde

Skulle hente sin Cybertruck - endte på skadestuen

Batteridrevet havetraktor fra Husqvarna

Hybrid-elcykel skabt til Skandinavien

"Ingen" vil have Tesla Full Self Driving

Scroll to Top