Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Drømmebilen der ikke findes

Fords ultimative racerbil Fordzilla P1 er lavet specielt til bilspil. Men planen er at bygge en konceptbil i fuld skala.

Skrevet af / 28/08/2020 - 13:22
Drømmebilen der ikke findes

For første gang er en bilproducent gået sammen med gamere fra hele Europa om at designe den ultimative virtuelle drømmeracerbil til dem, der elsker bilspil. Ford Team Fordzilla P1-konceptet blev præsenteret på verdens største spilmesse, Gamescom.

(Illustration: Ford)

225.000 gamere deltog i processen

Projektet startede med, at gamere via Twitter kom med indspil til bl.a. siddeposition, cockpitstil og drivlinje. Derefter udviklede Fords designere deres fortolkninger af disse input. Til sidst endte det med to forskellige designs, før gamere fra hele Europa stemte om en vinder. Efter afgivelse af 225.000 stemmer blev drømmeraceren kåret med hele 83,8 procent af stemmerne!

Læs også Se lige denne LEGO-bil! En Lamborghini Sián FKP 37 i næsten fire tusind dele er den seneste tilføjelse til LEGOs Technic-serie.

Fordzilla P1 er designet af Fords eksteriørdesigner Arturo Ariño. Bl.a. kan karosseriet skifte form – f.eks. kan det være langt og slankt til de høje hastigheder på de lige strækninger på Le Mans eller kortere til de skarpe sving.

(Illustration: Ford)

Hvilket spil?

Ford har allerede antydet, at de er i forhandlinger med store spiludviklere om at introducere konceptmodellen i et populært bilspil i 2021. Så er spørgsmålet, om det bliver Gran Turismo 7 eller Forza 8, der kommer først.

(Illustration: Ford)

Blandt dem, der har været tættest involveret i udformningen af bilen i projekt Team Fordzilla P1, er kaptajnerne for Fords fem Fordzilla e-sportshold fra Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien.

(Illustration: Ford)

Fordzilla P1 i fuld skala

Ford har annonceret, at de vil bygge en model i fuld skala af konceptbilen. Ifølge pressemeddelelsen er det “en del af en kontinuerlig proces, hvor Ford udforsker designs i det digitale rum og lærer, hvordan dette kan anvendes på virkelige konceptmodeller”.

Vi glæder os til at prøvekøre denne bil i et spil i (forhåbentlig) nær fremtid!

Læs pressemeddelelsen her

(Illustration: Ford)
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyeste version med facelift: Tesla Model 3 Performance

Toyota Mirai: Et sandt mareridt

Ny Mini-model på vej

Topløs og toplækker fra Maserati

Snart kører Mercedes EQS endnu længere

Alfa Romeos første elbil

Tesla Model Y med 600 km rækkevidde

Fuldstændigt vanvid

Xpeng afslører el-SUV for folket

Her er der plads nok

Snart kan du lynlade hos Ford

Så meget bedre er den nye Porsche Taycan?

0
Lyd & Billede
Scroll to Top