Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Spotify forbedrer sin forhåndslytning

Touch Preview gør det enklere at høre smagsprøver af sange, kunstnere og playlister i Spotify.

Skrevet af / 23/01/2015 - 13:10
Spotify forbedrer sin forhåndslytning

Med Touch Preview ønsker Spotify at gøre det lettere at finde den rigtige musik, hvad enten det er for at finde den perfekte partyliste eller den bedste sang til morgentræningen. “Tjekker du vore anbefalede afspilningslister og nyudgivelser, men har svært ved at bestemme dig?”, skriver Spotify i sin pressemeddelelse, som introducerer den nye funktion Touch Preview.

Tryk og hold
Det drejer sig om, at man med en enkelt gestus kan forhåndslytte alle spillelister, sange, album og artister, før man trykker på “play”. Bare hold fingeren på skærmen på din smartphone eller tablet, og musikken afspilles med det samme.

Ved at trække fingeren kan man skifte mellem sangene. Hvis du vil høre hele sangen, skal du bare trykke på den. Var du allerede i gang med at høre noget, før du begyndte at forhåndslytte? Når du er færdig med at høre smagsprøver, bliver du sendt tilbage til der, hvor du var.

Hvis du vil lytte til sangene senere, har Spotify gjort det let at gemme sangene og sætte dem i kø. Bare swipe til venstre for at gemme sangene, og til højre for at sætte dem i kø.

Lagre i Your Music
Hvis du synes om det, som du hører, kan sangene tilføjes til Your Music med et hurtigt swipe. Det skal dermed være lettere end nogensinde at opbygge en personlig samling af musik.

Funktionerne er allerede nu tilgængelige for iOS-brugere, og de vil snart blive rullet ud til de andre platforme.

I videoen herunder kan du se, hvordan funktionerne fungerer.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top