Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

SMS’erne taber til de nye beskedtjenester

Et billede siger mere end 160 tegn: Sms’er taber til Snapchat, FB Messenger og Skype.

Skrevet af / 25/04/2014 - 14:23
SMS’erne taber til de nye beskedtjenester

Vi danskere vælger i stigende grad SMS’erne fra, når vi skal kommunikere med hinanden på mobilen. Antallet af sendte sms’er er faldet støt siden 2010, samtidig med at dataforbruget nærmest er eksploderet år efter år. Det viser nye tal fra Erhvervsstyrelsens telestatistik.

Erhvervsstyrelsens halvårlige telestatistik samler opgørelser for samtlige teleoperatører og giver dermed et meget tydeligt og troværdigt billede af, hvordan danskernes mobilvaner udvikler sig.

De mest iøjefaldende tendenser i den nye statistik er en stærk stigning i dataforbruget og markant færre SMS’er. I løbet af 2013 sendte danskerne 15 procent færre af de korte tekstbeskeder end året før. Samtidig er dataforbruget mere end fordoblet.

Tallene fra Erhvervsstyrelsen viser også, hvordan danskerne i højere grad dokumenterer deres oplevelser via MMS’er, som også er steget stabilt siden 2010. Senest med 22 procent fra 2012 til 2013.

iPhone overtager dine SMS
At stigningen i MMS-antal ikke er højere i en verden proppet med kameratelefoner, har at gøre med, at internetbaserede beskedtjenester som Facebook Messenger, Snapchat og Skype bruges til en stadig større del af kommunikationen. Også den store udbredelse af iPhone har en del at sige, da iPhone som standard prøver at sende beskederne via iMessage, som ligner SMS, men hvor data sendes via internettet.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top