Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Barsk smartphone i lommevenligt format

Robust og hurtig 4,5-tommers telefon fra RugGear, som kan tåle at blive glemt i badekarret.

Skrevet af / 28/11/2014 - 12:15
Barsk smartphone i lommevenligt format

Antallet af robuste telefoner – de såkaldte toughphones – er steget voldsomt gennem det seneste år. Og telefonerne bliver stadigt kraftigere bag den hårdføre skal.

RG702 er første model i RugGears nye serie af stort-set-unedbrydelige smartphones. Med sin 4,5 tommers HD skærm er den beregnet til dem, der ikke har plads til eller lyst til at betale for at have en 5,5″ eller 6″ phablet i lommen på arbejdstøjet. Telefonen er (selvfølgelig) fuldstændig vand- og støvtæt, og robust nok til at overleve et fald fra to meters højde – på et stengulv.

Bag det rå ydre banker en quad-core MediaTek processor på 1,3 GHz. Telefonen har plads til to SIM-kort, så man kan have både arbejds- og privatnummeret kørende på samme telefon. Den opfylder IP68-standarden, der er markedets højeste rating for tæthed. RG702 kan således ligge i vand ned til tre meters dybde i 30 minutter uden at drukne.

Skabt til arbejdsselfies
Selv om RG702 er bygget til hårdt arbejde, er der tænkt på forfængeligheden. Frontkameraet kan nemlig tage billeder i hele 5 megapixels opløsning, mens det bagudrettede kamera kan levere 8 megapixel. Det gør det muligt at lave selfies i rigelig opløsning fra byggepladsen. Selv om det ikke når de svimlende 13 megapixels hos Runbo.

90c58f_ruggear_rg702_produkt_foto2

Fakta:

  • Skærm: 4,5″ IPS HD med 854 x 480 pixel opløsning
  • Processor: MediaTek MT6582, quad-core, 1,3 GHz
  • Hukommelse: 1 GB RAM, 4 GB lager, udvides med 32 GB via MicroSD kort
  • Kameraer: 5 Mp (front) / 8 Mp (bag)
  • Styresystem: Android 4.4
  • Dual-SIM, GPS og navigator
  • Batteri: 3.600 mAhMål og vægt:  122 x 63 x 10,5 mm, 260 gram

RugGear RG702 koster 2.938 kr.

 

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top