Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

iWatch får trådløs opladning

Apples smartur bliver lanceret i oktober 2014.

Skrevet af / 13/12/2013 - 16:51
iWatch får trådløs opladning

Apple planlægger at præsentere sit meget omtalte iWatch i løbet af oktober næste år. Det skriver det kinesiske websted, C Technology.

Angiveligt har Apple testet to forskellige prototyper af uret, men har endnu ikke lagt sig fast på en skærmstørrelse. Til gengæld skulle det allerede nu være ret sikkert, at det kommende iWatch får trådløs opladning.

Batteriet i det kommende iWatch bliver på 100 mAh, hvilket er en del mindre end det 315 mAh batteri, der sidder i Samsung Galaxy Gear, der ellers har fået tæsk for sin ringe batteritid på blot 24 timer.

Og netop batteritid skulle ellers være et vigtigt tema for Apple, der helst ikke vil sende et smartur på markedet, hvis ikke batteritiden er mindst 4-5 dage. På nuværende tidspunkt skulle prototyperne ikke kunne holde mere end 1-2 dage, så det er usikkert, hvordan Apple vil forbedre teknologien, så uret kan leve op til firmaets egne forestillinger.

Et batteri på 100 mAh er i øvrigt mere eller mindre det samme, som allerede sidder i Apples 6. generation iPod nano, som netop blev designet på en måde, så den lille musikafspiller også kunne bruges som armbåndsur (se billede over artiklen).

C Technology har tidligere været leverandør af rygter om kommende Apple-produkter. Dog har webstedet tidligere ramt ved siden af målet ved for eksempel at hævde, at have set billeder af en guldfarvet iPad Air med Touch ID kort tid før Apples iPad-lancering for et par måneder siden.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top