Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Her starter alt

Lige siden Thomas Edison indspillede “Mary Had a Little Lamb” på en voksrulle, har vi båret rundt på fysiske medier. Men det er snart slut.

Skrevet af / 18/11/2014 - 06:00
Her starter alt

Trods lejlighedsvise krampetrækninger falder salget af fysiske medier for musik og film. Det samme gør salget af cd- og Blu-ray-afspillere. Pladespillerne er de eneste, der holder stand, selv om der heller ikke her er tale om høje salgstal.

Derfor er det længe siden, vi testede en cd-afspiller eller gruppetestede Blu-ray-afspillere i Lyd & Billede. Det hænder, at vi tester pladespillere, også i gruppetests, for interessen er forbavsende stor for et medie, som de fleste ellers troede gik i graven, da cd’erne kom i 1982.

I dag vælger de fleste mennesker at streame musik.

Et trådløst univers
Online streaming-tjenester som Netflix, HBO, Spotify og WiMP er kun begyndelsen på, hvad der nok vil blive et bredt udbud af tjenester, hvor man for nogle få kroner om måneden kan få trådløs adgang til millioner sange eller tusindvis af film og tv-serier.

Det er blevet så let, bekvemt og billigt, at cd’er og dvd’er hober sig op på genbrugsstationerne, og det har vi taget konsekvensen af, når vi vælger, hvad vi skal teste.

Med musik streamet via mobiltelefonen og lige ind i ørerne, og med film og tv-serier, der går uden om de traditionelle tv-kanaler, får man et radikalt ændret forbrugsmønster. Mange spiller stadig cd’er – dvs. de plader, de har – men færre køber dem. Det samme sker med film, så derfor har vi i år testet flere streaming-bokse, digitalprocessorer, radioer og grammofoner end tidligere.

For der er flere og flere, der foretrækker det nye trådløse univers, og de skal jo have noget at afspille det på.

Nemt og bekvemt
Mange er så tilfredse med tilværelsen som streaming-kunder, at de kan klare sig med mobilen, en bærbar computer og et par små aktive højttalere. Mere skal der ikke til for at have et anlæg. Men så er der også dem, der vil have bedre lyd og køber en separat digitalkonverter, som er bedre til at processere lydsignaler og kan give bedre lyd.

DAC’en, som den kaldes, er nærmest ved at erstatte cd-afspilleren som den digitale hjerne i anlægget og er blandt kendere blevet et nødvendigt produkt for at få anstændig lyd.

Vores anbefalinger
Derfor vil du finde de DAC’er, pladespillere og medieafspillere, som vi synes er de bedste, på de følgende sider. Her har vi også inkluderet radioer, fordi de er langt den største kilde til musik og derfor vigtige for mange. Og nej, vi har ikke glemt Blu-ray-afspillerne. Dem finder du, hvis du bladrer lidt.

De forskellige kategorier

DAC (digitalkonverter) – fra 500 kroner
En lille FiiO-DAC til fem hundrede kroner og en Apple TV-boks er alt, hvad du behøver for at få streaming derhjemme, hvis du er iPhone-bruger og har en gammel forstærker. Eksemplet kan også overføres til Android-brugere.

DAC’er findes i alle prisklasser og har forskellige egenskaber, men de kan alle sammen trylle med lyden fra ​​Spotify, WiMP eller højopløste streaming-tjenester. Du har brug for en DAC, hvis du a) ikke har en digital forstærker eller trådløs højttaler, b) går op i musik og gerne vil høre flere detaljer og få mere dynamik og flottere klang, c) har mange digitale lydkilder og har brug for et sted at koble dem til, eller d) alle ovenstående.

Radio – fra 200 kroner
En lommeradio til et par hundrede kroner virker ikke så oplagt, når man har en smartphone med radio-apps. Desuden er lyden kedelig, og du har brug for noget bedre derhjemme. Så starter priserne på omkring tusind kroner, og de dyrere modeller har større forstærker, bedre højttalere og flere tilslutningsmuligheder, f.eks. internetradio. DAB+ har de alle, og det skal du selvfølgelig også have.

Pladespiller – fra 1.000 kroner
Den gamle grammofons renæssance ser ikke ud til at tabe momentum. Tværtimod bliver der hele tiden lanceret nye pladespillere, og ikke siden 1970’erne har det været så let at få fat i vinylplader. Magien fra den roterende tallerken og den varme lyd ser også ud til at fænge blandt unge. Som så er dualister og både bruger streaming og pladespiller.

Styr uden om de billigste grammofoner. Den gode lyd starter ved 2.000-3.000 kroner og fortsætter nærmest i det uendelige. Husk, at du også skal have en lille forstærkerboks, hvis du er så uheldig, at der ikke er phono-indgang på din gamle forstærker.

GIGANTISK KONKURRENCE – Vind årets bedste produkter!

 

PJ-Phono-Xtension9_990

Årets pladespiller
Pro-Ject Xtension 9

Forførende musikalsk

Musikken griber dig fra første takt, og du kan ikke stoppe, før lp’en skal vendes. Så medrivende er denne pladespiller fra Pro-Ject.

Pro-Ject Xtension 9 Evolution

Den renæssance, vinylplader har fået, har givet os et udvalg af pladespillere, som vi ikke har set magen til i årtier. De findes i alle prisklasser fra et par tusind og op til millionklassen. Det er dog de færreste, der kan lægge så meget for en pladespiller, og vores tests viser da også, at der rigtig god lyd at hente fra grammofoner til mellem 3.000 og 6.000 kroner.

Dyre pladespillere er som regel lavet ud fra de samme grundprincipper som de mere overkommelige. Men bedre materialer, mere effektiv dæmpning, større mekanisk præcision og bedre motorstyring bidrager til højere lydkvalitet fra de dyrere modeller.

Pro-Jects nye pladespiller i topklassen er et godt eksempel. Den koster mere end det dobbelte af den foregående model, vi testede fra den kant, og er prissat, så den udfordrer Rega RP8 – en grammofon, der med sit todelte chassis i lette, stive materialer er bygget efter en helt anden filosofi end Xtension 9.

Denne udsøgte pladespiller fra Pro-Ject er et rigtig godt køb, hvis du er på udkig efter et alternativ til Rega RP8, som ligger i samme prisklasse. De har forskellig lydsignatur, så dine lydmæssige præferencer må afgøre, hvilken en der passer bedst. Xtension 9 byder på et større lydbillede med mere varme, basfylde og klangbund, men er ikke helt så fokuseret og rytmisk som Regas pladespiller. Man må med andre ord vælge, hvad der er vigtigst.

Uanset hvad, så får man en dejligt livlig og engagerende grammofon i Pro-Ject Xtension 9.

(09/14) LS
Karakter: 6
Pris: Fra 17.000 kroner
Læs testen her

 

bdp-105d-front-hr_990

Årets Blu-ray spiller

Oppo BDP-105D

Kongen af Blu-ray

Den bedste billedfremviser har fået et ekstra Darbee-twist. Og lydsiden er (meget) bedre, end man skulle tro.

Oppo BDP-105D

Oppo er en producent, der på relativt kort tid er blevet referencen inden for Blu-ray-afspillere. Det er faktisk kommet så vidt, at der inde i mange af de Blu-ray-afspillere, som findes på markedet, sidder en Oppo, som andre virksomheder har modificeret i en eller anden grad for at sætte deres eget præg på den.

I den seneste D-version er der også kommet en billedforbedrende feature til, det såkaldte Darbee Visual Presence. Hvis man dertil lægger, at den kan afspille næsten alle medier og formater, man kan tænke sig (og lidt til), kan fungere som surround-processor og derudover kan håndtere tokanal lyd ordentligt, så ser det ud til, at den nye Oppo 105D kunne være den ultimative løsning til både hjemmebiograf og hi-fi.

Lyd
Hvis jeg var producent og lavede dedikerede cd-afspillere i denne prisklasse og lidt dyrere, så ville jeg være nervøs – Oppo 105D er virkelig overbevisende til musik. Selvfølgelig kan man få cd-afspillere, der lyder bedre, men nok ikke til denne pris. Og den kan afspille alle slags skiver og håndtere både to- og multikanal; selv HDCD-filter er der indbygget. Når 105D så ovenikøbet kan alt det, den kan på billedsiden, er det simpelthen fremragende værdi for pengene.

Billede
4K-opskalering, dvd-opkonvertering, Full HD 1080p, ægte 24p video … Billedmæssigt er Oppo 105D state-of-the-art. Simpelthen. Billedet er exceptionelt godt på Blu-ray, og jeg kender ikke nogen apparater, der kan gøre det meget bedre.

Slutsats
Oppo BDP-105D er ganske enkelt kongen af denne produktkategori. Ikke nok med at den billedmæssigt er fantastisk, den har også fået en særlig Darbee-funktion og kan klare næsten alt, hvad man kan drømme om, ligesom den har en lyddel, der er billedsiden værdig.

(06/14) SB
Karakter: 6
Pris: 11.995 kroner
Læs testen her

 

Auralic_Vega_front_990

Årets digitalkonverter

Auralic Vega

Musikken mellem tonerne

Ingen i denne prisklasse skildrer rummet i lydbilledet som Auralic Vega, der understreger, at der også er musik mellem tonerne.

Auralic Vega

Auralic Vega opsampler det digitale signal til hele 1,5 MHz med 32 bit strenge for at skubbe digital støj længst muligt op i frekvens og gøre plads til et analogt filter. Via USB tager DAC’en imod alle opløsninger helt op til 32 bit/384 kHz (DXD) og understøtter desuden DSD i højeste opløsning (128 gange så høj sample-rate som cd).

Displayet viser al den information, du har brug for, og DAC’en styres let med den medfølgende fjernbetjening.

Lydkvalitet
Auralic lyder så musikalsk, at det er næsten er umuligt at tænke på andet end musikken. Bækkener er superluftige, og stortrommer slår hårdt og hurtigt. Lydbilledet er luftigt som helium, og lydlandskabets “molekylære” opbygning er nærmest til at tage og føle på.

DAC’en lyder hårrejsende opløst. Trompeter er luftige og samtidig direkte, mens lyden af percussion breder sig i rummet. En kontrabas ligger i bunden på den mest naturlige måde, mens kvindevokaler aldrig har lydt smukkere.

Det mest imponerende er, at Auralic Vega får os til at lytte imellem tonerne. Ja, det er en kliché, men sådan må det beskrives. For imellem alt, hvad der foregår, er stilheden så markeret, at det næsten er skræmmende.

Tag f.eks. “Flavor” med Tori Amos. Det store Bösendorfer-flygel med en ekstra oktav i bassen baner sig vej i undergrunden, samtidig med at DAC’en kan tie stille, når den skal. Strygerintroen lyder stort, men når Tori begynder at synge, er det, som om der aldrig har været bedre plads for hende at boltre sig på.

Auralic Vega er en ekstremt god DAC, som beviser, at også kineserne mestrer high-end!

(8/14) GN
Karakter: 6
Pris: 24.990 kroner
Læs testen her

 

Revo_990

Årets radio

Revo SuperConnect

Mesterradio

Revo SuperConnect er ikke bare stilig at se på. Den kan også det meste og gør det bedre end de fleste.

Revo SuperConnect

Her er der moderne hi-tech i alle led, og Revo SuperConnect er en af markedets bedst udstyrede radioer.

Den har både FM-, DAB- og DAB+ radio, men kombineret med internetradio, som man streamer fra husets trådløse hjemmenetværk via Wi-Fi til radioen. Man kan også streame musik fra husets computer til SuperConnect, hvis computeren understøtter DLNA. Som om det ikke var nok, har den også Spotify Connect integreret, så man kan få adgang til verdens største streaming-bibliotek med over 20 millioner sange.

Akustiske instrumenter kommer mere til deres ret her end på mange tilsvarende radioer, vi har testet. Det er først og fremmest den skarpe fokus og den fine dybde i lydbilledets fortjeneste, men også på grund af BMR-elementet, der giver SuperConnect en hørbar fordel.

Hvis vi skal trække ned for noget, så er det, at den ikke spiller særlig højt. Det er sådan set ikke enestående blandt bordradioer, men man får automatisk lyst til at skrue lidt op, fordi lyden er så god. Der er lidt mere power i f.eks. Geneve S DAB+.

Revo-radioen har mange styrker – fra den gedigne byggekvalitet over de mange tilslutningsmuligheder til det stilrene design. Sammen med lydkvalitet i top for en bordradio af denne størrelse kan det kun blive til en uforbeholden anbefaling herfra!

(10/14) LS
Karakter: 6
Pris: 2.800 kroner
Læs testen her

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

B&O tror på CD

Billigere streaming fra Auralic

Ny og bedre forstærker fra Cambridge Audio

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Nyt fra schweiziske Soulution

Rogers LS3/5A - klassikeren vi ikke glemmer

En klassiker vi ikke glemmer

Da hi-fi var en livsstil

0
Lyd & Billede
Scroll to Top