Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Her er Android L, Android TV og Android Wear

Google opgraderer sit mobile operativsystem, som bliver bredere end nogensinde før.

Skrevet af / 26/06/2014 - 01:53
Her er Android L, Android TV og Android Wear

På Googles årlige udviklerkonference, Google I/O, har søgemaskinegiganten netop præsenteret det kommende års inkarnation af det mobile operativsystem, Android.

Android L
Først og fremmest er der en ny version på vej til din smartphone og tablet. Android L afløser Android KitKat og kommer med et helt nyt design, som Google kalder “Material Design”. Hele brugerfladen bliver meget flad, hvilket skal medvirke til at tilføre dybde til brugeroplevelsen, når man betjener sin smartphone eller tablet.

android-l

Herudover har Android L fokus på både hastighed og strømforbrug. Det sker blandt andet ved hjælp af et nyt sæt koder, Android RunTime, som er standard i den nye Android-version. Med ART bruger systemet markant mindre hukommelse og får som minimum dobbelt så god ydelse som tidligere.

Android L kommer også til at understøtte 64-bit processorer.

Samtidig er en strømsparetilstand, hvor man kan skrue helt ned for processoren og nøjes med adgang til helt basale telefonfunktioner – en funktion som blandt andet Samsung allerede har indført med Galaxy S5 – nu standard i Android L.

Android TV
Næste store nyhed er Googles satsning på tv’et. Det sker med Android TV, som er en tilpasset udgave af Android, der skal kunne køre på dit stuealter. At der er tale om en tilpasset Android-version og ikke et separat system betyder, at det skal være nemt for udviklerne at få deres apps til at køre på Android TV.

Android TV-brugerfladen på fjernsynet styres med en tilhørende app på Android-mobilen, og fokus er selvfølgelig på film og tv-serier fra Google Play og YouTube.

world-of-content

Android TV kan også bruges som spilkonsol ved at koble en spilcontroller til tv’et. Google viste også, hvordan et spil på en tablet kan sendes trådløst til tv-skærmen. Android TV vil også få samme funktionalitet som Chromecast, således at man kan anvende tablet eller smartphone til at søge med (i f.eks. Netflix eller Viaplay) og derefter få filmen direkte op på den store skærm.

Flere store tv-producenter lover at være klar med fjernsyn med indbygget Android TV allerede i 2015. Blandt andet Sony og Sharp. ASUS og Razer skulle være på vej med eksterne Android TV-bokse.

Android Wear
Smart-ure er en stærkt voksende produktkategori, og derfor var det ikke overraskende, at Google nu også er klar med en særlig Android-version, Android Wear, til de helt små enheder.

Google_Conference_1099599m

Android Wear får blandt andet stemmegenkendelse, så man blandt andet kan bruge sit smart-ur til Google Now-søgninger eller sms-beskeder, der bliver skudt afsted via den Android-smartphone, der er forbundet til Android Wear-enheden.

To producenter, Samsung og LG, er allerede klar med smart-ure, Samsung Gear Live og LG G Watch, som vil kunne købes via Google Play-butikken i løbet af de nærmeste dage.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top