Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Apple Watch er løbet ind i problemer

I stedet for 3 millioner skal Apples leverandører nu kun producere 1,5 millioner styk af Apple Watch inden lanceringen næste måned.

Skrevet af / 24/03/2015 - 02:46
Apple Watch er løbet ind i problemer

Ifølge det taiwanesiske erhvervsmedie Economic Daily News har Apple været nødt til at justere antallet af Apple Watch-enheder, som firmaet kan sende ud i butikkerne den 24. april, når salget starter officielt i store lande som USA, Tyskland og England.

Den forventede leverance er blevet skåret fra 3 millioner enheder til 1,5 millioner per måned i de kommende måneder, skriver Macrumors, der citerer den taiwanesiske avis.

Problemet er ikke manglende interesse for Apples smart-ur, men derimod angiveligt, at det koreanske firma LG, der producerer AMOLED-skærmene til Apple Watch, ikke kan fremstille skærmene hurtigt nok, fordi selve produktionsprocessen skulle være mere kompliceret end forventet. Herudover skulle også firmaet Quanta, der skal samle urene for Apple, være stødt ind i problemer, da de angiveligt har mere erfaring med produktion af større produkter som bærbare computere end med små, kompakte produkter som Apple Watch.

Economic Daily News hævder, at Apple overvejer at bede firmaet Foxconn om at hjælpe med produktionen for at kunne leve op til efterspørgslen.

Hvis historien holder vand – hvilket langt fra er sikkert – kan det betyde leveringsproblemer fra dag 1, når Apple Watch kommer på markedet i næste måned. Om det i sidste ende kan forsinke lanceringen i Skandinavien, kan vi kun gisne om, men det kan ikke udelukkes.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top