Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Gruppetest: 4 smarttags

Små detektiver finder det, du mister

Cykler, nøgler, kæledyr og sågar din bil. Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan spore med et smarttag.

Skrevet af / 20/03/2024 - 08:58
4 smarttags
Pernille Redder

Produkter i denne test

Et smarttag er som en lille brødkrumme, der hjælper dig med at finde dine ting igen, og hvis Hans og Grete havde haft et af slagsen i lommen, var de måske blevet reddet, selvom fuglene spiste de krummer, de kastede på stien. 

Du kan tracke de ting, du mister eller får stjålet, men de smarte sporingsenheder afhjælper også ren og skær glemsomhed. Så er du typen, der er set løbe forvildet rundt på jagt efter dine nøgler, eller har du et barn, der kan finde på at glemme, hvor det har stillet sin cykel, er de smarte tags en nobrainer.

Tænk på smarttags som forsikringer, du kun skal betale for én gang. I det daglige bruger du dem ikke, men når du får brug for dem, er de klar, og alt du skal gøre, er at åbne en app og søge.

Mobilproducenternes og de andre

Der findes groft sagt to typer af tags. Dem, som kommer med deres egen app og både fungerer med Android og iOS. Og så mobilproducenternes egne produkter. I denne gruppetest har vi medtaget Apples og Samsungs smarttags, som kun virker med smartphones af samme fabrikat. Det låser dem, men til gengæld har de som udgangspunkt mere avancerede funktioner end de generiske.

Læs testen og vurder selv, hvad der vægter højest for dig.

Sådan virker de

Når du er inden for sporingsenhedens rækkevidde, bruger den Bluetooth eller simpelthen lyd til at lade sig finde. Flere kan også bruges til at finde telefonen. Det fungerer ved, at du ved at trykke på smarttaget, kan ringe telefonen op.

Det helt store minus ved smarttags er dog, at de ikke registrerer deres lokation i realtid. Du kan med andre ord ikke med sikkerhed se, om et smarttag er der, hvor det siger, det er. Du kan bare se, at det tidligere har været der og endnu ikke er registreret et andet sted. 

For smarttags har ikke deres egen GPS indbygget. De indgår i et netværk, og hvis du melder, at du har mistet dit tag, vil det sende besked til resten af netværket og “pinge”, hvis det bliver fundet. Præcisionen afgøres altså af, hvor stort netværket er. 

Og selv med et sparsomt netværk, kan smarttags levere lykkelige historier, og her kommer en af dem.

Cykeltyven

Da en af mine bekendte fik stjålet sin cykel, var han lykkelig for, at han havde sat et smarttag under sadlen. Med mindre cykeltyven var så snu at fjerne tagget, følte min bekendte sig sikker på, at han ville finde sin cykel igen.

Men der gik en rum tid, fra cyklen var stjålet, til den lille brik blev registreret. Hver gang han tjekkede, stod der, at tagget senest var registreret der, hvor han havde stillet sin cykel. Min bekendte måtte bare vente og tjekke sin app med jævne mellemrum. 

Da der endelig dukkede en ny lokation op, var det i en by over 100 km væk. Så langt var cyklen blevet kørt, uden at brikken var blevet registreret i netværket, og det var umuligt at vide, om den var der endnu. 

Men min bekendte kørte afsted med det samme og han fandt faktisk cyklen på den adresse, hvor smarttagget var blevet registreret. Han satte den bag på sin bil, kørte hjem med den og fortæller gerne alle historien.

Produkter i denne test

Samsung Galaxy SmartTag2

Samsungs nye smarttag imponerer

Med den indbyggede AR-teknologi i SmartTag2 er det ligefrem sjovt at finde noget, der er blevet væk.

Mange avancerede funktioner til at finde det, der er væk.
Virker kun med Samsung Galaxy-mobiler.
Læs hele testen

Tile Mate

Klassikeren indenfor smarttags

Der er både fordele og ulemper ved at vælge den oprindelige markedsleder.

Fungerer med de fleste smartphones.
De mest avancerede funktioner kræver et abonnement.
Læs hele testen

Chipolo One

Enkelt og effektivt smarttag

Chipolo One låser dig ikke til en bestemt producent af smartphones og leverer samtidig en lang række funktioner til en lav pris.

Fungerer både med iOS og Android.
Designet er, sammenlignet med konkurrenterne, virkelig kedeligt.
Læs hele testen

Apple AirTag

Gennemdesignet og lynhurtig

Med to år på bagen har Apple sat sig solidt på smarttag-markedet.

Meget stabil søgefunktion, som bare virker.
Produktet virker kun med Apples egne telefoner og tablets.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Et rigtigt familiekøleskab

Rummelig vaskemaskine med mange funktioner

Massage når og hvor du vil

Kan du klare trykket?

Hjertet på rette sted

Hjemmets vinkælder forkæler druerne

Find dine ejendele

Kraftværket du ikke vidste du havde brug for

Ny Nespresso er en dyr fornøjelse

Ding dong! Er der nogen hjemme?

Sæt blus på vinterlyset

Stilfuldt fra Panasonic

Lyd & Billede
Scroll to Top