TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Epoq vaskemaskine (ETL813W23)

Vaskeægte, topbetjent & effektiv

Elgigantens har med sit eget mærke, Epoq, sendt en vaskemaskine på markedet, som kan konkurrere med de store producenter.

Af / 10/04/2024 - 09:28
Epoq vaskemaskine (ETL813W23)

Home mener

  • Stor kapacitet på trods af, at den er 20 cm smallere end en klassisk vaskemaskine.
  • Dampfunktionen kan ikke bruges uden et vaskeprogram.

En topbetjent vaskemaskine, som oven i købet hører til blandt de billigste på markedet? Det var med løftede øjenbryn, vi modtog denne maskine, for hvor meget kan man egentlig forvente af sådan en fætter?

En hel del skulle det vise sig. Epoq har sat alle kræfter ind på effektive vaskeprogrammer, endda med dampfunktion, og på at finde plads til den størst mulige tromle i det smalle kabinet. Hele otte kilo tøj kan maskinen klare ad gangen, og det er uden sidestykke i klassen.

Til prisen får man ikke Wi-Fi, automatisk dosering, sensorer eller lys i tromlen. Men hvis den slags features alligevel ikke er på din must have-liste, så læs videre.

Renhed

En vaskemaskine kan være nok så avanceret, men når alt kommer til alt, er der kun ét parameter, som i virkeligheden tæller: Vasker den tøjet rent og gør den det skånsomt?

Læs også Er det ikke snart vaskedag? LG har skabt en smuk og avanceret vaskemaskine og tørretumbler i ét med mange smarte funktioner

Vi har sat Epoq vaskemaskinen på hårde opgaver i testperioden med al familiens vasketøj. Vi har vasket hjemmestrikkede uldtrøjer på uldprogrammet (det gik fint), massevis af tøj, sengetøj, og håndklæder. Vi har endda vasket en kasket på kvikprogrammet, fordi den havde fået mudder på skyggen. Kasketten kom ud af maskinen ren og uden at have ændret facon.

Annonce

Men den helt store test. Testen over dem alle. Det var grillhandsken. 

Enhver kunne se, at den møgbeskidte grillhandske skulle vaskes ved højst mulige temperatur og med masser af pletrens, men vi valgte at smide den i maskinen sammen med en omgang sengetøj og vaske den på sengetøjsprogrammet, hvilket overraskende nok kun er på 40 grader. 

Da vasken var færdig, havde maskinen fået næsten alle pletter af og leveret et absolut hæderligt resultat. Det er godkendt.

Handsken til højre er vasket på Epoqs sengetøjsprogram (40 grader) med almindeligt vaskemiddel og uden pletfjerner. (Foto: Pernille Redder)

Enkel betjening

Der er kun to ting, som ville gøre betjeningen af denne vaskemaskine nemmere. Det første er panelet, hvor man vælger program, justerer temperaturen og udsætter starten.

Programvælgeren er en stor drejeknap, som giver små bip, mens man passerer de forskellige programmer. Det er virkelig enkelt, men producenten har ikke bekostet en dansk (svensk / norsk) plade med vaskeprogrammerne. Derfor matcher programnavnene ikke de programmer, som man finder i manualen. De fleste vænner sig nok hurtigt til det, men det havde været en fin detalje at få styr på.

Den anden ting er mere irriterende. Det drejer sig om doseringen af vaskemiddel og især skyllemiddel, som foregår i små beholdere på indersiden af låget. Der er noget med vinklen og konstruktionen af beholdernes åbning, som gør, at det næsten er umuligt at hælde skyllemidlet i uden at noget af det rammer ved siden af og ned på tromlen. Efter fem vaske har vi stadig ikke helt luret teknikken.

Damp

At en vaskemaskine har en dampfunktion, er ikke længere et særsyn, men at en vaskemaskine i denne prisklasse har en dampfunktion er knap så almindeligt. Med damp kan man sikre sig, at bakterier og allergener forsvinder fra tøjet under vasken.

Vi bliver dog skuffede, da vi opdager, at vaskemaskinen fra Epoq ikke giver mulighed for at vælge dampfunktionen alene. Hvis en vaskemaskine har et separat dampprogram, kan man bruge det til at friske tøj op, som måske ikke trænger til en hel vask, men bare til at dufte og føles lidt friskere. Den mulighed har Epoq ikke, for damp kan kun vælges som en tilføjelse til en række af de andre programmer.

Er du på jagt efter en ny vaskemaskine med dampfunktion, så sørg for at undersøge, om dampfunktionen kan aktiveres som et selvstændigt program.

Tromleprogrammet renser maskinen på 1 time og 18 minutter. (Foto: Pernille Redder)

Tromlerengøring

Hvor tit renser du egentlig din vaskemaskine? Producenterne anbefaler, at vi gør det med jævne mellemrum for at beskytte maskinen mod rust og slitage og dermed forlænge dens levetid. Både ud fra en økonomisk og en klimamæssig betragtning er det et råd, som er værd at følge, men det kræver jo lige, at man får det gjort. 

Epoq har gjort det nemt med et tromlerengøringsprogram, som ikke kræver særlige rensemidler. Det eneste, du skal gøre, er at dreje programvælgeren til Drum Clean og en time og 18 minutter senere, har du en vaskemaskine, som er ren indeni. Det kan alle vist finde ud af.

Konklusion

Vi havde ikke forventet at blive imponerede over denne lille vaskemaskine, men det blev vi faktisk. Den er effektiv, forholdsvis støjsvag, har en masse programmer, og så vasker den rent. 

Karakter
Epoq vaskemaskine (ETL813W23)
Basic

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Nem rengøring

Disko i køleskabet

Mytedræber i vaskerummet

Når små forhindringer bliver for store

Lille spejl på væggen dér, hvem gør glattest i fjæset her

Godt sug i smækker indpakning

Alarm med 1 kilometers rækkevidde

Godt bud til køkkenalrum

Perfekt grillresultat hver gang

Her er den ultimative pizzaovn

Det er en god ide at gøre det 'dumme' klimaanlæg smart

Effektiv køling i sommervarmen