TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

TEST: LG Tørretumbler (RHX7009TBB)

Tør tøjet med AI

Mindre støj, mindre energi og mindre belastning på tøjet. Vi er begejstrede.

Af / 05/07/2025 - 08:18
LG Tørretumbler (RHX7009TBB)

Home mener

  • Samspillet mellem maskine og app fungerer gnidningsfrit.
  • Det dobbelte fnugfilter er bøvlet at rense.

Vi har efterhånden testet en del tørretumblere her på redaktionen, og efter noget tid begynder man at bemærke små detaljer. Som at vi ikke kan høre, når tørretumbleren er i gang, fordi den lige præcis er kommet under en eller anden magisk støjgrænse. Det gælder blandt andet denne maskine fra LG. Selv når den arbejder sig igennem et læs håndklæder og sengetøj nede i vaskekælderen, er der tavst på stueetagen.

Men hov! Hvordan ved man så, at cyklussen er færdig? Jamen, det er jo her app’en ThinQ kommer ind i billedet. Den sender jo bare en notifikation. Det er i sandhed nye tider.

Tid
Det valgte program og den resterende tid kan både ses på maskinen og i appen. (Foto: Pernille Redder)

AI indbygget

Hvis dit AI-kendskab er på niveauet, hvor du kan prompte Chat GPT til at lave en actionfigur af dig eller få din hund til at ligne et menneske, så må du bare stole på, at de gode folk på LG, er en smule længere fremme i bussen.

De har bygget AI-teknologi ind i denne tørretumbler, hvilket betyder, at tøjet tørrer hurtigere og på en mere skånsom måde. Hemmeligheden er deres AI DUAL CONVERTER, som tilpasser tørrecyklussen til stoftype, mængden af tøj og hvor vådt det er.

At tørretiden falder, er grundigt tjekket og bekræftet af testinstituttet Intertek, oplyser LG selv, men herfra kan vi bare konkludere, at den rigtigt nok tørrer tøjet hurtigere, end vi er vant til fra andre maskiner.

Annonce
Tromle
En stor og rummelig tromle med lys. Perfekt. (Foto: LG)

Brugbar og sikker app

LG har i lighed med en del andre producenter valgt at lave én fælles app til alle deres smarte produkter, og det giver så god mening. Vi er trods alt nogen, som bladrer gennem side efter side af apps på telefonen, hver gang vi skal bruge en.

ThinQ er en solid og velfungerende app, som det er nemt at tilslutte produktet til. I dette tilfælde tørretumbleren. Det går smertefrit og nemt og er tydeligvis gennemtestet. Bare sørg for at have wi-fi som rækker ned i eller ud i det rum, hvor tørretumbleren er placeret.

Vi nyder at kunne fjernstyre maskinen, holde øje med, hvor langt den er i cyklussen og ikke mindst få den eftertragtede notifikation, når maskinen er klar til at blive tømt.

Det er ikke den mest avancerede app i hele verden, og vi har bestemt set apps fra hvidevareproducenter med flere funktioner, men her er adgang til at vælge program og tilpasse det, som man ønsker.

Graver man lidt dybere i menuerne, finder du kontaktinfo til LGs kundeservice og muligheden for at sende beskeder direkte fra app’en. Hvilket vi naturligvis håber, at du ikke får brug for. Vi havde ikke.

Læs også TEST: Samsung tørretumbler 6000 Series 9 kg (DV90T6240LK/S4) Det er næsten som at få en ny ven, når denne tørretumbler selv foreslår, hvordan du gerne vil have tørret dit tøj. Og gerne fortæller dig, hvad det koster.

Rummelig

Selvom tørretumbleren “kun” rummer 9 kg, virker den rummelig, og selv da vi fylder en hel vaskemaskinefuld tøj i den, er der stadig masser af plads i den. Vær dog opmærksom på at AI-sensing kun aktiveres, når der højst fyldes 5 kg i maskinen.

Der medfølger et særligt stativ til tørring af sko og andre effekter, som helst ikke skal “kastes rundt” i tørretumbleren, mens det gennemgår processen fra vådt til tørt.

Og nu vi er ved det, som det i virkeligheden handler om: Jo, tøjet bliver faktisk tørt i denne maskine. Der er ikke “snydt” på målstregen for at få energimærket til at se pænere ud (selv om det er pæne A+++) ved at levere tøj, som stadig er fugtigt. Vi er kort sagt meget tilfredse med tørreniveauet i maskinen, uden fiksfakseri med at vælge “extra dry” eller lignende programmer, som kører energiforbruget op.

Program
LG har skabt en rund skærm med intuitiv betjening. (Foto: LG)

Design

Hvor mange der egentlig vælger tørretumbler ud fra designet, kan man spekulere over (eller lade være), men det er jo altid rart med noget smukt at kigge på og som tilmed fungerer intuitivt, og de kriterier lever denne tørretumbler op til.

Maskinen er designet stramt og minimalistisk, og med et rundt display, som stjæler opmærksomheden. Den runde skærm er faktisk ret lækker og enormt enkel at bruge og aflæse. Når maskinen er i gang med at tørre, viser den for eksempel med store tal præcis hvor mange minutter, der er tilbage. De tal kan aflæses på lang afstand og helt klart uden briller.

Vi kan lide det, fordi det er klar kommunikation, som viser sans for detaljen.

Læs også TEST: Miele Tørretumbler TEL695WP 125 Gala Edition (9 kg) Hvis du hader at stryge, kan dette være tørretumbleren for dig.

Konklusion

Faktisk kan vi ikke ønske os mere, så tørretumbleren får topkarakter og en varm anbefaling. Den vil opfylde langt de flestes behov – og passe godt på deres tøj.

Karakter
LG Tørretumbler (RHX7009TBB)
Premium
Pernille Redder
(f.1977) Journalist på L&B Home. Pernille har arbejdet som journalist og redaktør i TV-branchen siden 2003. Blandt andet på DR, TV 2 Øst, TV 2 Fyn og som redaktør på Copenhagen TV Festival. Pernille skriver ærligt og kontant om alt det, der gør livet som blandt andet husejer og forælder sjovere og nemmere.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

stopper automatisk

Nyhed! LB+ Total UGE

Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!

TILBUD - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt LB+ indhold

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

59 kr
49 kr / første mnd
108 kr / mnd
Med LB+ får du:
  • Adgang til mere end 7.800 produkttests!
  • Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
  • Deaktivering af annoncer
  • L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!

Nye tider i tørreland

Ajax Doorbell koster mere end den levererer

Hjemmelavet slush i topklasse

Lynhurtig vaskemaskine

God værdi for pengene, men ikke en klatrer

En rigtig grill du kan tage med dig

Underholdning i hele stuen

Glem moppe og støvsuger – her får du begge dele i én samlet pakke

Lover meget, leverer mindre

6 plæneklippere til de dovne

Rengøring ud i alle krogene

Lille og praktisk rengøringshjælp