Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

LÆSERNES FAVORIT: Kamerablindtest med Apple, Asus, Motorola, Nokia, OnePlus og Samsung

Blindtest af mobiler i mellemklassen

Deltag i afstemningen herunder og vær med til at udpege det bedste mobilkamera blandt de deltagende smartphones fra Apple, Asus, Motorola, Nokia, OnePlus og Samsung.

Skrevet af / 23/02/2022 - 17:00
Kamerablindtest med Apple, Asus, Motorola, Nokia, OnePlus og Samsung
Peter Gotschalk

Dette er Lyd & Billedes tredje store blindtest af mobilkameraer. Øvelsen har vi prøvet et par gange før – nemlig forrige år i oktober, hvor vi bad jer læsere om at udpege det bedste mobilkamera blandt en række mobiler i premiumklassen, og sidste år i juli måned, hvor vi havde fokus på de dyreste topmodeller.

Hele pointen med disse artikler er, at vi gerne for en gangs skyld vil fokusere på brugernes præferencer. Normalt tager vi nemlig de tekniske briller på, når vi anmelder mobilkameraer. Vi nærstuderer funktionerne i kamera-app’en, og selve kameraopsætningen (optik, sensorstørrelse osv.) kommer også under luppen.

Læs også Læsernes favorit: Her kan DU vælge det bedste mobilkamera Deltag i afstemningen herunder og vær med til at udpege det bedste mobilkamera blandt de deltagende smartphones fra Apple, Asus, OnePlus, Samsung, Sony og Xiaomi.

Nu er det imidlertid resultatet, der tæller i sidste ende, og når vi kigger på kvaliteten af de billeder, de forskellige mobilkameraer producerer, sker det muligvis med nogle andre briller og ud fra andre kriterier end dem, du lægger vægt på til daglig.

Så formålet med øvelsen er at finde det mobilkamera, der producerer de billeder, som flest mennesker faktisk synes om. Uden hensyntagen til teknologi og forudindtagede holdninger til producenter eller platforme.

Læs også Her er læsernes favorit! Vi spurgte, og I svarede. Med over 5.700 stemmer har I kåret Læsernes favorit blandt markedets bedste kameramobiler.

Sådan testede vi – og sådan udpeger du vinderen

Denne gang har vi udvalgt seks gode mobiler i mellemklassen som deltagere. For selv om det er de dyreste mobiler, der har de bedste kameraer, så går rigtig mange af os rundt med lidt billigere modeller i tasken eller i bukselommen.

Derfor betragter vi det som god læserservice at finde ud af, hvilken af de følgende seks meget populære mobiler i mellemklassen der efter jeres mening tager de bedste billeder:

Med hver mobil har vi fotograferet ni forskellige standardscener, svarende til den type billeder, som de fleste skyder igen og igen med deres mobiltelefon.

Hver scene er fotograferet i 4:3-format med mobilernes standardindstillinger for den pågældende type billeder. Vi har derefter navngivet og om nødvendigt beskåret billederne og fjernet exif-data, så det ikke umiddelbart er muligt at se, hvilken mobil der har taget hvilke billeder.

Herunder finder du derfor ni sæt a seks billeder i vores valgte kategorier. Alle billederne har fået et unikt nummer, og under hver kategori beder vi dig så om at stemme på, hvilket billede der efter din mening er det bedste i den pågældende kategori.

Læsernes favorit

Afstemningen kører til og med den 9. marts, hvorefter vi tæller samtlige stemmer sammen i alle kategorierne. Få dage senere vil vi så publicere en artikel, hvor vi løfter sløret for, hvilken smartphone I har givet flest stemmer og dermed udpeget som Læsernes favorit!

Herunder finder du afstemningen.

1. Standardbillede, udendørs

Billedet er taget uden zoom med mobilens standardobjektiv.

[totalpoll id=”210607″]

2. 2x zoom, udendørs

Samme motiv, men med 2x zoom fokus på en detalje i baggrunden.

[totalpoll id=”210672″]

3. 5x zoom, udendørs

Igen samme motiv, men med 5x zoom fokus på en detalje i baggrunden. Nogle mobiler i testen er nødt til at anvende hybrid eller digital zoom for at komme så tæt på motivet.

[totalpoll id=”210680″]

4. Modlys, udendørs

Billedet er taget op mod solen med mobilens standardobjektiv for at teste, hvor godt hver enkelt mobil håndterer HDR, kontrast, hvidbalance osv. i modlys.

[totalpoll id=”210683″]

5. Ultravidvinkel, udendørs

Hvert billede er taget med den pågældende smartphones standardindstillinger for ultravidvinkel.

[totalpoll id=”210690″]

6. Selfie, udendørs

Især de yngre bruger mobilens frontkamera mere end noget andet. Der skal jo både tages selfies til Instagram, Snapchat, Tinder, Grindr og meget andet! Her er det artiklens skribent, der har fotograferet sine rynker helt uden filter. Der er hverken brugt zoom eller vidvinkel.

[totalpoll id=”210693″]

7. Standardbillede, indendørs

Her har vi taget et billede i et indkøbscenter med mobilens standardobjektiv. Lyset kommer primært fra neonrør i loftet.

[totalpoll id=”210696″]

8. Natindstilling, udendørs

Billedet af det forladte hus er taget ved 22-tiden, og den eneste lyskilde var lidt gadebelysning i baggrunden.

[totalpoll id=”210698″]

9. Makro

Selvfølgelig skal man også kunne komme helt tæt på sit motiv med et godt mobilkamera. I dette tilfælde har vi brugt den pågældende mobils makroindstilling, hvis en sådan var tilgængelig. Hvis ikke har vi brugt ultravidvinkellinsen og er gået så tæt på motivet som muligt.

[totalpoll id=”210700″]

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kan DJI slå GoPro?

Rejsevenligt og kompakt

Ekstrem skarphed i et handy format

Kameraet der aldrig går af mode

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Lyd & Billede
Scroll to Top