Leica M Monochrom

 itemprop
Leica M Monochrom

Monokromspecialisten

Et kamera, som kun kan tage sort-hvide billeder, lyder absurd, men det er kun, til man ser billederne.

Meget skarp detaljegengivelse Stor og lys søger Solid kvalitet God software-pakke
Lille, lavopløst skærm Høj pris

I dag kan alle systemkameraer levere billedfiler, som holder så høj kvalitet, at gammeldags film bogstavelig talt blegner i sammenligning. Er man samtidig erfaren nok til at ordne efterbehandling uden at få sved på panden, kan man forvente meget af råfilerne fra et godt systemkamera. F.eks. hvis man vil have sort-hvid-kopier.

Der er bare en hage ved det. Alle kameraer er udstyret med et farvefilter, og de allerfleste også med et lavpasfilter på billedsensoren, som reducerer detaljeopløsningen. Hvis man kun skal fotografere i sort-hvid, behøver man ingen af filtrene. Men da ingen kun fotograferer i monokrom, laves der ikke digitale sort-hvid-kameraer længere.

Da Leica introducerede M Monochrom i maj 2012, rystede de fleste på hovedet, mens en lille gruppe fotografer jublede ekstatisk. Endelig et kamera for den krævende sort-hvid-fotograf. For Monochrom kan ikke lagre farvebilleder. Her findes ingen farvefiltre, intet lavpasfilter, og lyset falder direkte på en 18 megapixel CCD billedsensor, som kun registrerer lys. Ikke farver.

1954? Nej, 2012. Og kun sort-hvide billeder.

Unikt
Galskab i manges øjne, særligt til 53.000 kroner, men lokkende i andres. For med forbedret detaljeskarphed og – ifølge Leica – jævnere gråtoneskala, da hele farvespektret rammer billedsensoren ufiltreret, skal Monochrom give fotografen en sort-hvid-kvalitet, som ingen andre kameraer er i nærheden af. Bare det at fjerne lavpasfilteret eller benytte et meget svagere giver mærkbare resultatforbedringer på pixelniveau, også fordi mere lys slippes igennem. Nikon D800 E, Leica M9 og Fujifilm X-Pro1 er eksempler på, hvor godt man er lykkedes med svagere eller intet lavpasfilter. At Monochrom desuden mangler farvefilteret, ses, med det samme man ser billederne fra kameraet.

Enkelt funktionsniveau
Bortset fra nogle kosmetiske detaljer og den unikke billedsensor er alt her klassisk Leica, som vi kender det fra M9-modellen. Lukkertidshjulet til højre har valgbare lukkertider i halve eksponeringstrin fra 4 sekunder til 1/4000 sekund, indstilling for lukkertidsautomatik, Bulb-eksponering og markering af blitz-sync på 1/180 sekund.

annonce

På bagsiden er alle knapper mærket med ord, ikke symboler, og betjeningen er såre enkel. Skærmmenuerne er ikke særlig omfattende, men man kan vælge at lagre råfiler i det anvendelige DNG-format (som flere kameraproducenter burde bruge), enten sammen med eller i stedet for jpeg-filer. Vælger man jpeg, kan man bruge kameraets tre farvetone-effekter (sepia, kold og selenium) i foretrukken styrke.

annonce

Skærmen er kun 2,5 tommer, og med 230.000 punkters opløsning ikke særlig skarp. Jeg vil anbefale at basere sig på computerskærmen, når man skal tjekke skarphed og eksponering. Kameraet er heller ikke særlig hurtigt. Skudhastigheden er magre to billeder i sekundet. Lagringstiden er længere end på noget spejlreflekskamera, og så må man naturligvis fokusere manuelt.

Minimalisme: Lille skærm og få knapper.

Sort-hvid
Kameraet fungerer i tråd med traditionerne, og med undtagelse af at man slipper for at vente på fremkaldelse, fungerer det grundlæggende ligesom de Leica-kameraer, som Henri Cartier-Bresson brugte i sin storhedstid. Den måske mest berømte af alle Leica-fotografer skal have været inspirationen for Leicas ingeniører, der brugte Henri som projektnavn på Monochrom.

Kameraet er helt i Cartier-Bressons ånd og er et fortræffeligt værktøj til portrætter, dokumentation, reportage, gadefoto, landskab og stemningsbilleder. I sort-hvid.

annonce

Sort-hvid-fotografi har været en uudtømmelig inspirationskilde for millioner af fotografer, og selv fotograferer jeg i perioder kun i sort-hvid. Og da kun i jpeg-filer, uden råfilkopier, så jeg tvinges til at tænke i mono. Noget jeg oplever som skærpende, befriende og kreativt, fordi jeg ikke kan basere mig på, at farver bliver en del af udtrykket. Et billede ribbet for farver kræver ofte mere, og personligt synes jeg, at mange af mine bedste billeder er dem, jeg kun lagrer som sort-hvid.

Derfor føler jeg, at jeg genkender mig selv i mange fotografers glæde over Monochrom, som bl.a. er kommet til udtryk på mange foto-blogs. Efter at have studeret resultaterne fra kameraet på en kalibreret 2,5K computerskærm, lavet udskrifter på en kalibreret Epson-printer og knoklet med sort-hvid-softwaren Silver Efex Pro 2 (følger med Adobe Lightroom 4), må jeg medgive, at kameraet giver mig finere sort-hvide billedfiler end noget andet kamera, jeg har testet.

Der er ikke store forskelle, f.eks. sammenlignet med M9 eller X-Pro1, men der er finere, jævnere tegning i hudtoner, bedre grundkontrast og blødere kontrast i mørke partier. Skyer brænder ikke ud på samme tydelige måde som med andre kameraer, og hvide partier har synligt bedre tegning. Testbilleder taget på gråkort og X-Rite farvepalet i sort-hvid viste ingen umiddelbare forskelle sammenlignet med M9. Men udskrifterne og skærmvisningen gav mig synligt bedre sort-hvid-filer.

Da der ikke skabes nogen farvestøj ved høje ISO-værdier, sidder man bare tilbage med kornstøj. Som er marginalt synlig fra ISO 1600, og finkornet med klassisk kornstøj ved ISO 3200 og 6400. Som er fuldt brugbart til udskrifter, hvor man kan leve med klædelig kornstøj. Dårligt bliver det ikke, medmindre man skal have meget store papirudskrifter – eller endnu højere ISO.

Pletskud – for nogle
Hvis man er ude efter et rent sort-hvid-kamera med de åbenbare fordele, som billedfilerne fra M Monochrom har sammenlignet med andre kameraer i high-end klassen, har man kun ét valg. Og det er et rigtig godt et. Med Leicas legendariske optiske kvalitet kan Monochrom frembringe en billedkvalitet, som mange fotografer vil have gavn og glæde af, selv om de nok er få og dedikerede. Sandsynligvis med et Leica M9 eller et andet systemkamera, foruden Monochrom. Som sort-hvid-værktøj er Monochrom uovertruffet. Om end et nicheværktøj for dedikerede fotografer.

Serieoptagelse og lukkertidsautomatik er praktiske funktioner.

Velprøvet fototeknik

Fotografering med et Leica M-kamera kræver øvelse, men så bliver resultatet også derefter.

M Monochrom deler søgerprincip med M9-modellen. Man gør, som alle andre Leica M-fotografer har gjort siden 1954: Kigger igennem en rammesøger, komponerer billedet inden for den ramme, som er markeret i søgeren, fokuserer på det valgte punkt i motivet og stiller blænde og valgbare trin på objektivet – og lukkertid, dersom det ikke allerede er gjort af kameraets lukkertidsautomatik.

Denne proces tager selvfølgelig længere tid end at løfte et spejlreflekskamera til øjet og trykke udløseren ned. Men man får i hvert fald bedre tid til at tænke, vælge komposition og udsnit. Måske bliver billederne også bedre, når man ikke haster af sted efter endnu et skud.

En praktisk metode til at undgå at skulle fokusere manuelt hele tiden er at beregne den såkaldte hyperfokalafstand for det objektiv, man bruger. Så stiller man blænde og fokuseringsafstand på forhånd, vel vidende at alt, hvad der befinder sig inden for en given afstand fra f.eks. 2 til 10 meter, vil blive skarpt tegnet. Alle Leica M-objektiver har nemlig markeringer for dybdeskarpheden, så man kan vælge en blændeåbning, som passer til den skarphedsdybde, man ønsker, stille fokus og herefter bare skyde løs.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

Test-abonnement
Gratis i en måned
Få fuld adgang på alle enheder.
6 måneder
Kun 44,- mnd
Få adgang til alle tests og nyheder på Lyd & Billede i 6 måneder
Få fuld adgang på alle enheder.
12 måneder
Kun 40,- mnd
Få adgang til alle tests og nyheder på Lyd & Billede i 12 måneder
Få fuld adgang på alle enheder.

Fakta

  • Type: Systemkamera
  • Billedsensor/opløsning: CCD full-frame/18 MP effektivt
  • Optik: Se Leicas udvalg af M-optik
  • Zoom: Nej
  • Lagring: SD/SDHC-kort
  • Skærm: 2,5" LCD, 230.000 billedpunkter

Pris

53000 ,-

Bedste priser

    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    7
    Leave a Reply

    0 Comment threads
    0 Thread replies
    0 Followers
     
    Most reacted comment
    Hottest comment thread
    0 Comment authors
      Subscribe  
    newest oldest most voted
    Notify of

    Alternativ till Leica M Monochrom

    (Foto: Canon)

    Canons billigste full-frame spejlrefleks er fuld af kompromiser, men lykkes med det vigtigste.

    (Foto: Nikon)

    Et kamera, der er godt til alting, er utopi, men Nikon D850 kommer meget tæt på.

    Vejrtætnet kamerahus med store indstillingshjul, som man kan betjene med handsker på.

    Pentax beviser, at man ikke har brug for et spejlreflekskamera fra Canon eller Nikon for at få fantastiske billeder.

    (Foto: Nikon)

    Nikon viser, at det kan betale sig at blive ved med det, man er bedst til.

    Foto: Canon

    Canon har gjort det lettere at få flotte billeder med et kamera, der ikke skuffer.

    (Foto: Producent)

    Har du brug for 20x zoom og skarp 4K-video? Så har Panasonic det kamera, du leder efter.

    (Foto: Producent)

    Canons hurtigste kamera passer til krævende brug og kræsne actionfotografer som hånd i handske.

    (Foto: Producent)

    Dette kamera er bestemt ikke for alle, men dem, der har brug for sådan et, vil sætte pris på egenskaberne.

    (Foto: Producent)

    For mærketro entusiaster med en tyk tegnebog og høje krav til billedkvaliteten er det svært at gå galt i byen med Canon EOS 80D.

     data-srcset

    Hvis du vil have spejlrefleks, findes der et godt alternativ til Canon og Nikon.

     data-srcset

    Her er kameraet, der mere end fordobler opløsningen, når du har brug for det.

     data-srcset

    Nikon D5500 er et af de bedste spejlreflekskameraer til amatører.

    Scroll til toppen