BLACK FRIDAY TILBUD PÅ LYD & BILLEDE. 50% BARE I DAG! SE TILBUDET HER!

: Syv Bluetooth-hørepropper

Trådløse hørepropper er fremtiden

Farvel til den analoge hovedtelefonudgang og velkommen til trådløs digital tilslutning.

For kort tid siden blev iPhone 7 lanceret, og det viste sig, at rygterne havde talt sandt: Apple har brutalt afskaffet den gamle, hæderkronede hovedtelefonudgang. Rygterne vil også vide, at flere andre smartphone-producenter har lignende planer. Stikket er simpelthen for stort, og man foretrækker at anvende en tyndere digital tilslutning, der kan bruges til flere ting. Såsom Lightning-stikket på Apple-enheder eller USB-C på Android-telefoner.

Eller også dropper man ledninger fuldstændig. Det har længe været standarden for bærbare højttalere, og trådløse hovedtelefoner tager også stadig større markedsandele. Det handler simpelthen om at fremskynde en tendens, der allerede har været i gang længe.

Men hvis man har haft et par gode hørepropper med ledning, hvad skal man så erstatte dem med? Vi har besluttet os for at undersøge, om man kan få trådløse hørepropper med anstændig lyd, uden at de bliver voldsomt meget dyrere.

 

Trådløs, men ikke rådløs

Hvad skal man så tænke på, når man kapper kablerne? En stor forskel er selvfølgelig, at man er nødt til at have strøm i høretelefonerne, når man skal høre musik. Altså må man huske at lade dem op regelmæssigt. Og her er det praktisk med lang batterilevetid, så man ikke står uden musik, hvis man har glemt at oplade dem en enkelt gang.

Det er også praktisk, hvis man på en eller anden måde kan se, hvor meget strøm der er tilbage. En fysisk batterimåler er ualmindeligt, men det løses ofte med en app.

Hvis det er muligt, er det en god idé at prøve høretelefonerne før køb. Vi har alle sammen forskellige ører, og det er ikke sikkert, at de føles godt for dig, bare fordi en anden synes, at de er behagelige.

Dette er især vigtigt ved trådløse høretelefoner, fordi man også skal bære på vægten af et batteri. Hvad enten det sidder skjult i en nakkebøjle, hænger på en ledning eller sidder i selve propperne. Det kan føles lidt ubekvemt eller trække lidt i den ene prop, så den lettere falder ud, end hvis det havde været almindelige høretelefoner med ledning.

Ordliste

AAC – En komprimeringsalgoritme, der giver bedre lydkvalitet end MP3 ved samme datamængde. Fås til både Android og Apple-enheder.

aptX – En algoritme til at overføre lyd med lavere bithastighed, men uden at musikken komprimeres lige så meget. Bør give bedre lydkvalitet, selv om graden af forbedring kan diskuteres.

Bluetooth – En standard til bl.a. at overføre lyd trådløst. Bemærk, at en nyere version ikke nødvendigvis betyder bedre lyd, men også bare kan handle om funktionaliteten.

NFC – Near Field Communication. En metode til overførsel af data over korte afstande. Anvendes i denne sammenhæng til at forbinde mobiltelefon og hovedtelefoner med Bluetooth, uden at man skal lave manuelle indstillinger.

Praktisk headset

Smarte funktioner og god samtalekvalitet, men til musik findes der bedre valg.

Lyd & Billede mener

Rigtig god batterilevetid. Glimrende til telefonsamtaler. Vind- og vandresistent.
Rigtig god batterilevetid. Glimrende til telefonsamtaler. Vind- og vandresistent.
  • Bluetooth: 4.1
  • Batteritid: 14 timer
  • Standby-tid: 22 dage
  • Vægt: 38 g
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 700 kr

Jabras høretelefoner skiller sig ud fra mængden med deres store nakkebøjle. Den kan virke lidt akavet og betyder, at de ikke kan stoppes i lommen, når man ikke bruger dem. Men i det mindste sidder den temmelig behageligt, og takket være tre størrelser øredutter havde vi ikke noget problem at få dem til at sidde fint i ørerne.

Bøjlens størrelse betyder desuden, at der er plads til et usædvanlig stort batteri, så de holder længere end de andre hørepropper i testen. Betjeningen er også nem med store, tydelige knapper, der er lette at finde med en finger.

Med knapperne kan man aktivere funktioner som Siri eller Google Now, eller høre batteristatus. App’en tilfører flere funktioner, såsom batterimåler og mulighed for at lokalisere hørepropperne.

Derimod kan man ikke justere lyden, hvilket er lidt synd. Musikafspilning er nemlig ikke deres stærke side. Bassen mangler dybde og virker lidt ulden, mens mellemtonen mangler nærvær. Nakkebøjlen betyder til gengæld, at der er plads til en ordentlig mikrofon tæt på munden, så den, man taler med, fint kan høre én.

 

Konklusion

Den store nakkebøjle kan virke lidt klodset og betyder, at Jabra Halo Smart fylder en del i bagagen, men den giver visse fordele, såsom velplaceret mikrofon og fremragende samtalekvalitet. Desuden er betjeningen enkel, da de store knapper er nemme at finde, og der er plads til et stort batteri.

Som et headset til mobilen er de altså fremragende. Men hvis man primært skal bruge dem til at høre musik, bør man lede videre. Musikken bliver aldrig rigtig fængende, og basgengivelsen skuffer.

Gennemtænkte og vellydende

Sådan laver man trådløse hørepropper. Behagelige og nemme i brug med god lyd.

Lyd & Billede mener

Bekvemme og praktisk betjening. Stænkresistente og god kvalitetsfølelse. God lydkvalitet.
Formen gør det svært at have dem i lommen.
  • Bluetooth 3.0, NFC, aptX
  • Batteritid: 6 timer
  • Standby-tid: 27 dage
  • Vægt: 25 g
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 700 kr

I modsætning til Philips’ store batteriboks og Jabras stive nakkebøjle er Sonys elektronikboks faktisk ikke spor generende, når man har dem på. De bøjelige arme gør, at den ikke føles stiv og snærende, samtidig med at den sidder godt fast. Den er behagelig at gå med, og propperne sidder godt fast i ørerne, når man har fundet den rigtige størrelse dutter.

Selvfølgelig kan man nemt parre høretelefonerne med mobilen ved hjælp af NFC. Og selv om Sony også anvender plastic, giver de en helt anden følelse af kvalitet.

Smart nok har Sony to kontroller – en til at styre musikafspilningen med og en til at håndtere samtaler og volumen. Desuden sidder der en mikrofon i hver, hvilket betyder, at man kan dreje hovedet, uden at ens stemme forsvinder.

Rart nok er lydkvaliteten heller ikke glemt. De har en klar og tydelig bas, uden at den dominerer på nogen måde. Lyden er ganske vist lidt varm og tilgivende, men det er faktisk en fordel til denne type høretelefoner. Det er en fornøjelse at høre musik med dem.

 

Konklusion

I modsætning til visse andre testdeltagere, hvor det virker, som om ingeniørerne har været tvunget til at designe høretelefonerne på en bestemt måde, virker Sony SBH80 gennemtænkte. Se bare på de to kontroller, der både giver hørepropperne balance og gør dem nemmere at bruge. Og to mikrofoner opfanger din stemme bedre.

De virker nærmest luksuriøse til prisen og er desuden vandtætte. Men frem for alt lyder de virkelig godt. Ganske vist er de ikke neutrale, men en lidt indsmigrende lyd kan være rigtig rart.

JBL Everest 100
Letanvendelige hørepropper med god lyd, men det kan blive for meget i det lange løb.
Philips SHB5900
Virker som lavbudget, men koster lige så meget som konkurrenterne.
Urbanista Boston
Men kan kun anbefales til træning eller til folk, der ikke kan bruge traditionelle hørepropper.
Yamaha EPH-W32
Delvis kablede hørepropper med en uhandy boks, og de hverken virker trådløse eller lyder specielt godt.
Sudio Vasa Blå
For en gangs skyld er det ikke lyden, der må holde for i design-høretelefoner, men brugervenligheden.
forfatter

Jonas Ekelund

(f. 1969): Freelancejournalist. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Den integrerede Linn Majik DSM spiller som en drøm og har rumkorrektion plus alt, hvad man har brug for, indbygget.
    De kompakte JBL L82 Classic giver så meget sjov for pengene, at vi udråber dem til bedst i klassen.
    iPhone 12 Pro Max tørrer gulv med konkurrenterne og har det bedste kamera, vi har set hidtil.
    Sonys topspecificerede spilkonsol byder på lynhurtig ydelse og knivskarp grafik – skræddersyet til næste generation af avancerede spil.
    Apple iPad Air og Samsung Galaxy Tab S7+ 5G i drabelig tvekamp.
    Denon har aldrig lavet en bedre surround-forstærker end jubilæumsmodellen AVC-A110.
    Hvis du skifter den gamle strømforsyning ud med en ny, kan det ske, at du bliver lige så overrasket, som vi blev.
    En digital notesblok er en meget bedre idé, end det lyder. Især når den er så god som reMarkable 2.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Philips Fidelio X3

    Vejl.pris 2790 kr Til dem der elsker musik

    De 10 bedste støjreducerende hovedtelefoner

    Vejl.pris kr De bedste støjdræbere

    Bang & Olufsen Beoplay H95

    Vejl.pris 6000 kr Fornemme støjdæmpere fra B&O

    JBL Club One

    Vejl.pris 2699 kr JBL blander sig i toppen
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.