Search
Generic filters

JBL Everest Elite 700

 itemprop
JBL Everest Elite 700
Februar 2016JBL Everest Elite 700

Stilfuld tilpasning

Everest Elite er flotte hovedtelefoner med gode indstillingsmuligheder, der giver god lyd overalt.

Lyd & Billede mener

Glimrende justering med app’en. De er flotte og udstråler kvalitet. God lyd med fremragende støjreduktion.
Fylder ret meget i bagagen. Kan virke ubekvemme ved længere tids lytning.

JBL Everest Elite 700

  • Type: Over-ear
  • Tilslutning: Bluetooth 4.1
  • Mikrofon: Ja
  • Batteritid: 15-25 timer
  • Vægt: 305 g
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 2000 kr

JBL’s nye Everest-serie er trådløse hovedtelefoner i forskellige formater, og Elite 700 er topmodellen, som også har støjreduktion. Vi kan bestemt ikke klage over designet, som har rene linjer og virkelig får dem til at se dyre ud.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Bøjlen kan tåle at bøjes og vrides, og hovedtelefonerne virker i det hele taget velbyggede. De kan foldes, men ikke lægges flade, hvilket betyder, at de fylder en del i deres bløde rejse-etui. Som de fleste andre oplades Elite 700 med et standard USB-stik, og hverken oplader eller andet tilbehør medfølger.

Ørekopperne er ganske store og bliver endnu større på grund af kugleled og generøst polstrede ørepuder. Det gør dem dog bekvemme, da de sidder rundt om ørerne. Men ved lang tids lytning kan den manglende polstring på bøjlen og det hårde pres gøre dem lidt trættende.

Kontrollerne på ørekopperne til at styre afspilning og funktioner er tydelige og lette at finde. Det er dog ikke alt, der kan styres med knapperne, så man har også brug for smartphone-app’en. Her kan knappernes funktioner desuden programmeres, og man kan indstille niveauet af støjreduktion.

Med app’en kan man også styre lydgengivelsen. Dels fordi der er en equalizer til at indstille lyden efter smag og behag, og dels fordi støjreduktionen påvirker lyden. Hjemme kan man slå den fra og få en mere åben lyd med sprødere diskant, mens man på farten får lidt mere dæmpet lyd. Det er dog et acceptabelt kompromis for at slippe for støj.

I deres bedste stunder har hovedtelefonerne en klar og tiltalende lyd med god separation. Bassen er kontant og kan justeres med app’en afhængigt af, hvad man hører.

Konklusion

JBL Everest Elite 700 er gedigne hovedtelefoner med et flot design, som man ikke behøver at skamme sig over. Støjreduktionen er god, og lyden tiltalende, selv om den påvirkes af støjreduktionen. Hvor meget kan dog justeres med den fremragende smartphone-app.

annonce

Ved kortere tids lytning er de dejlige at have på takket være justérbare ørekopper og god polstring. Men ved længere tids lytning begynder det at blive ubekvemt. Det er også et spørgsmål, om man har plads til dem i tasken, da de ikke kan foldes særlig meget sammen.

annonce
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

    Også i denne test:

     data-srcset

     data-srcset

    Samsung Level On Wireless

    Pris: 2200 kr Annonce
    Fremragende batterilevetid. Fin lyd med godkendt støjreduktion. Smart trådløs integration med Galaxy-mobiltelefoner.
    Virker lige lovlig plasticagtige til prisen. Fylder meget, og der medfølger ikke noget etui. Den hvide model er en magnet for snavs.
     data-srcset

    Sony MDR-ZX770BN

    Pris: 1300 kr Annonce
    Lav pris i betragtning af, at de har støjreduktion. Rigtig god batterilevetid. Sidder behageligt takket være store ørekopper.
    Byggekvalitet og design imponerer ikke. Svært forståelige funktioner med bøvlet betjening. Lyder lige så kedeligt, som de ser ud.
     data-srcset

    Denon AH-GC20

    Pris: 2200 kr Annonce
    Solid, pålidelig konstruktion og helt sammenklappelige. God støjreduktion og kraftig lyd, der kan justeres med mobil-app.
    Det er svært at holde styr på de mange knapper. Få funktioner i app’en.
     data-srcset

    Bang & Olufsen BeoPlay H8

    Pris: 3700 kr Annonce
    Lækkert design og udsøgte materialer. Neutral, varm lyd med god støjreduktion.
    Støjreduktionen giver en noget indelukket lyd. Prisen vil nok afskrække de fleste.
     data-srcset

    Sennheiser Momentum On-Ear Wireless

    Pris: 2700 kr Annonce
    Meget stilfulde og velbyggede. Fylder minimalt i tasken. God støjreduktion og behagelig lyd.
    Hovedtelefoner, der sidder ind mod ørerne, bliver ubehagelige i længden.
     data-srcset

    Plantronics BackBeat PRO

    Pris: 1900 kr Annonce
    Kan lyde rigtig godt i aktiv tilstand, hvis man ikke lytter for længe. Meget praktiske i trådløs tilstand og fremragende rækkevidde. Gode til at kunne koncentrere sig på jobbet.
    Store, tunge hovedtelefoner, der fylder meget i bagagen. Lyder kedeligt i passiv tilstand og lidt skarpt med støjreduktionen tændt.
     data-srcset

    Beats Studio Wireless

    Pris: 2800 kr Annonce
    Kraftig bas til dem, der gerne vil have det, men alligevel overraskende god lyd. Behagelige at have på. Fylder ikke meget i tasken.
    Fungerer ikke uden strøm, heller ikke med ledning. Meget tomgangsstøj fra elektronikken.

    Subscribe
    Notify of
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Alternativer til JBL Everest Elite 700

     data-srcset

    JBL uden særlige fordele

    JBL’s mellempris-støjdæmper har de grundlæggende ting på plads. Men hverken lyd eller features imponerer. Og app’en bør du holde dig fra.

    (Foto: Jabra)

    Er du helt svedig?

    Jabra Elite Active 75t er måske de bedste trådløse træningspropper, man kan købe for penge.

    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    De bedste trådløse til prisen

    Den nye 2020-model af Apples Wireless Powerbeats er perfekt til træning og kræsne ører.

    Sennheiser Momentum True Wireless 2 product shot

    Bravo, Sennheiser!

    Sennheiser når helt til tops med deres nyeste udgave af Momentum True Wireless.