Da Bang & Olufsen udsendte deres første støjreducerende hovedtelefoner for et år siden, testede vi dem med et godt resultat. Men nu er det blevet tid til at sammenligne dem med resten af feltet.
Hvad angår byggekvalitet og materiale, er BeoPlay H8 i en klasse for sig. Ørekopper og hovedbøjle er i børstet aluminium med okselæder på bøjlen og lammeskindslæder på kopperne. De oplades med et standard USB-kabel, og batterilevetiden er god, især hvis man bruger ledning. De kan lægges flade, men fylder stadig en del i tasken.
Takket være den lave vægt, Memory Foam i ørepuderne og det bløde læder føles de dejligt at have på. Især fordi bøjlen ikke trykker dem så hårdt ind mod ørerne – omend det betyder, at de ikke altid sidder så godt fast.
Man styrer afspilning og støjreduktion og besvarer opkald ved at swipe med fingeren hen over den touch-følsomme højre ørekop. Den medfølgende ledning har ingen kontrol/mikrofon, men er kun til musiklytning. Med andre ord er mikrofonen også indbygget i ørekoppen.
Som forventet af et high-end mærke som B&O er lydkvaliteten fremragende, især af trådløs at være. Balancen er forholdsvis neutral, men lidt til den varme side. Mere overraskende er det, at bassen er så stabil, hvilket gør musikken mere iørefaldende.
Støjreduktionen er rigtig god, og man slipper for mange af de bilyde, som visse konkurrenter plages af. Men lyden påvirkes af elektronikken. Man mister en del af åbenheden i mellemtonen, og de lyder pludselig mere indelukket.
Konklusion
B&O er lykkedes godt med deres trådløse, støjreducerende hovedtelefoner. BeoPlay H8 er en opvisning af den fineste teknologi, producenten kan tilbyde, med en luksusfølelse, som konkurrenterne kun kan drømme om. Hvis man sidder på et fly, vil man elske den effektive støjreduktion. Skal man derimod høre musik derhjemme, bør man slukke for den for at kunne nyde den neutrale, omend noget indsmigrende lyd.
Desværre er kvalitet ikke gratis. Vi må derfor trække karakteren en tand ned, da prisen er væsentlig højere end konkurrenternes.
https://youtu.be/wAeIzbCS428
Også i denne test:
Læs videre med LB+
Efterårs tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i en måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer