Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Gruppetest: Skullcandy Indy

Ikke guf for ørerne

Et uinspireret forsøg fra Skullcandy, der trods den lave pris ikke virker som valuta for pengene.

Skrevet af / 12/06/2019 - 12:14
Skullcandy Indy
Jonas Ekelund

Skullcandy Indy er ikke ligefrem de pæneste eller mest fleksible hørepropper i testen. Selve propperne er på størrelse med Galaxy Buds, men har desuden et skaft, der stikker ud, ligesom AirPods. Det giver et klodset indtryk og er næppe noget, man gerne vil ses med ude i byen. Designet virker også anonymt og kedeligt, i direkte modsætning til de frække hovedtelefoner, vi er vant til fra Skullcandy.

Der medfølger silikonedutter i tre forskellige størrelser, så man kan få den bedst mulige forsegling i ørerne. Desuden et par diminutive vinger kaldet Stability Gels, der skal få dem til at sidde bedre. For undertegnede var de dog ikke nødvendige. Hørepropperne sad godt nok uden, men man mærker tydeligt, at man har nogle velvoksne dimser i ørerne.

Batteriet i propperne holder fire timer, hvilket er meget normalt. Men etuiet kan lade dem op tre gange, hvilket giver en rigtig god samlet batterilevetid. Lade-etuiet er det største i testen og på randen af, hvad der føles behageligt i forlommen på et par jeans. For at lade propperne op lader man dem glide ned i etuiet, hvor de suges fast med magneter, ligesom AirPods. Problemet er bare, at hvis man ikke bruger Stability Gels, er de meget svære at få op igen.

Foto: Skullcandy

Indy har en vis støjreduktion ved telefonsamtaler. Når man hører musik, er det dog den fysiske forsegling, der blokerer lyd udefra. Der er desværre ingen app til at regulere lyd eller funktioner. I stedet er det et forskelligt antal tryk på propperne, der styrer alting, så det gælder om at indprente dem i hukommelsen.

Selve lyden opleves som usofistikeret. Det kan gå an, hvis man hører hitlistemusik, men der skal ikke meget til, før man bliver opmærksom på svaghederne. Der mangler klarhed i diskanten, hvilket gør, at de lyder lidt grødet. Bassen går ganske vist relativt dybt, men er mere buldrende end slagfast, hvilket tager brodden af ellers dansevenlige numre.

Konklusion

Skullcandy plejer at lave stilige hovedtelefoner med flot design og ditto lyd til prisen. Men ikke i Indys tilfælde. Hørepropperne er uformelige og ser mere kedelige ud end konkurrenterne i testen. Lade-etuiet er lidt for stort til at have i bukselommen, og det er besværligt at lirke propperne ud af det. Den eneste fordel er, at batterikapaciteten er god. Desværre er der ingen app til justeringer og ingen funktioner, der skiller sig ud.

Sømmet i ligkisten er, at også lydkvaliteten er en skuffelse. Hvad sker der lige, Skullcandy? Det plejer I at kunne gøre bedre.

Karakter
Skullcandy Indy

Lyd & Billede mener

Lang batterilevetid. Attraktiv pris. Klodset design. Ingen app til indstillinger. Dårlig lydkvalitet.

Også i denne test:

6 helt trådløse hørepropper

Urbanista Stockholm

Stilfuld AirPods-klon

I modsætning til Urbanistas glimrende hovedtelefoner er Stockholm mere facade end substans.

Stiligt design og lækre farver. Lette og behagelige.
Ingen hurtigopladning. Ikke vandtætte. Svag basgengivelse.
Læs hele testen

Jaybird Run XT

Viser hvordan det skal gøres

Glimrende resistens og pasform, gode funktioner og tiltalende lydkvalitet.

Sidder godt fast, men stadig behageligt. App med mange funktioner. Fremragende lydkvalitet.
Kræver en del eksperimentering for at få ordentlig pasform.
Læs hele testen

Samsung Galaxy Buds

Endelig gode Samsung-hørepropper

Hvis du allerede har en Samsung-telefon, er Buds det indlysende valg af trådløse hørepropper.

God håndtering i Android. Trådløs opladning og fremragende batterilevetid. Lette og behagelige.
Lyden er ikke i topklasse.
Læs hele testen

Apple AirPods with Wireless Charging Case

Mere fleksible end nogensinde

De mest populære trådløse hørepropper er blevet hurtigere og mere energi-effektive, og lyder bedre.

Utrolig fleksible med Apple-enheder. Lang batterilevetid og hurtigopladning. Meget behagelige.
Fungerer ikke lige så gnidningsløst med Android. Tynd bas giver en middelmådig musikoplevelse. Ikke resistente.
Læs hele testen

Huawei Freebuds Lite

Solide men kedelige

Freebuds Lite har få væsentlige ulemper, men formår ikke at skille sig ud fra mængden.

Kan bruges til træning, da de er sprøjtesikre. Hurtigopladning. Ventilerede propper.
Kort lyttetid pr. opladning. Skarp diskant giver lyttetræthed. Ingen funktioner i app’en.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top