Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: 5 trådløse premium-hørepropper, december 2021

Når musikken er vigtigst

Træt af juletravlhed? Her er hørepropperne, der sænker stressniveauet og løfter humøret.

Skrevet af / 08/12/2021 - 16:00
5 trådløse premium-hørepropper, december 2021
Geir Gråbein Nordby

Produkter i denne test

Hvis du kun skal have ét par hørepropper, så skal de være trådløse. Helt trådløse, eller såkaldt true wireless. De bedste er blevet så gode og har så lang batterilevetid, at der ikke længere er noget at betænke sig på. Otte-ti timer i selve hørepropperne er ikke længere ualmindeligt, og med et par ekstra opladninger fra etuiet har du alt, hvad du skal bruge.

Støjreduktion og lydgennemslip

Mange hørepropper lukker effektivt støj ude. Indimellem lidt for effektivt, og så er det fint, hvis de har lydgennemslip, også kaldet omgivelseslyd eller ambient something-something. Det vil sige, at mikrofoner opfanger lyd udefra og sender den ind i ens ører, så det næsten lyder, som om man slet ikke har noget i ørerne.

Selv om meget støj lukkes ude mekanisk, så holdes dæmpes lavfrekvent støj ikke så effektivt. Derfor er det rart, hvis hørepropperne også har aktiv støjreduktion (ANC), som udfaser basfrekvenserne oveni.

Alle deltagerne i denne test, bortset fra én – Belkin SoundForm Freedom – har både støjreduktion og lydgennemslip.

Andre funktioner

Nogle hørepropper har funktioner, der adskiller dem fra andre. F.eks. at man kan bruge app’en til at finde dem, hvis man ikke kan huske, hvor man har lagt dem. Nogle har såkaldt Sidetone, hvor man bedre kan høre sin egen stemme under mobilopkald og videokonferencer.

Mange hørepropper har deres egen app med en equalizer (EQ), hvor man selv kan justere lyden. Det kan være nyttigt, hvis ens egne præferencer ikke helt tilfredsstilles, som de er fra fabrikken. Igen er det Belkin, hvor app’en brillerer ved sit fravær.

True wireless hørepropper i premiumklassen

Her tester vi de fem nye par hørepropper i den lavere premiumklasse omkring 1.500 kroner, som vi har fået ind på testbænken. Hvis du savner nogen, er det meget muligt, at vi allerede har testet dem. Tjek vores testarkiv for andre produkter.

Produkter i denne test

Technics EAH-AZ60

Fabelagtige Technics

Technics demonstrerer en enorm selvsikkerhed med EAH-AZ60.

Rigtig god lyd og støjreduktion. Understøtter også den glimrende LDAC-codec for endnu bedre lyd.
Lyden bør justeres i app’en.
Læs hele testen

Belkin SoundForm Freedom

Man har lov til at forvente mere

Belkin SoundForm Freedom er sådan set okay, men koster for meget.

Lang batterilevetid, stabil forbindelse og okay talekvalitet. iPhone-brugere kan finde forsvundne hørepropper med Find-app’en.
Lyden er middelmådig, og uden støjreduktion eller app er der ikke meget, der kan retfærdiggøre prisen.
Læs hele testen

Sennheiser CX Plus True Wireless

Næsten komplet fra Sennheiser

Sennheiser har taget et par gode hørepropper og gjort dem bedre med støjreduktion.

Glimrende lydkvalitet og udmærket støjreduktion. Sidetone gør, at man kan høre sig selv under samtaler.
Ikke den tætteste pasform.
Læs hele testen

LG Tone Free FP8W

LG overrasker positivt

Med Tone Free FP8W beviser LG, at man skal tage dem seriøst, når det gælder lyd.

God og brugervenlig app, okay støjreduktion og mulighed for rigtig god lyd på musik.
Støjreduktionen har digitale artefakter i støjgulvet. Pasformen er ikke så tæt som med visse andre. Middelmådig samtalekvalitet.
Læs hele testen

Jabra Elite 7 Pro

Avancerede og gode

Jabra Elite 7 Pro er gode med mange fikse funktioner i en avanceret app.

Avanceret, men alligevel enkel opsætning i app’en. Her får man både en høretest og mulighed for at indstille optimal støjreduktion. Lyden er også god.
Vi savner noget mere luft i toppen.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top