Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Gruppetest: De 10 bedste støjreducerende hovedtelefoner

De bedste støjdræbere

Vil du lukke larm og andre lyde ude? Her er de bedste hovedtelefoner til formålet lige nu, til både tykke og tynde tegnebøger.

Skrevet af / 24/09/2020 - 08:58
De 10 bedste støjreducerende hovedtelefoner
Geir Gråbein Nordby

Uanset om du rejser meget med tog eller fly eller af andre grunde gerne vil lukke lyden af omgivelserne ude, går du ikke galt i byen, hvis du vælger et par hovedtelefoner med aktiv støjreduktion. Ikke mindst hvis du gerne vil høre musik med lavt lydniveau, som ellers ville drukne.

Læs også Oversætter direkte i øret – babelfisken findes! Som en ægte babelfisk oversætter disse hørepropper alt, hvad du siger – og tilbage igen – direkte.

Du kommer til at betale lidt ekstra for fornøjelsen. Et par støjreducerende hovedtelefoner til 3.000 kroner lyder måske ikke bedre end et par uden støjreduktion til 2.000 kroner. Og nogle hovedtelefoner prioriterer den bedst mulige støjdæmpning, men har mindre fokus på lydkvaliteten, mens andre går efter den bedst mulige lyd på musikken, men nøjes med “okay” støjreduktion.

Uanset hvad du er på udkig efter, er der gode chancer for, at du kan finde netop dit yndlingspar på denne liste over ti støjreducerende hovedtelefoner.

Listen er et udvalg af vores favoritter og ikke i prioriteret rækkefølge.

 

  1. Beats by Dre Solo Pro Wireless

    Beats overrasker klart

    Hvem ville have troet, at producenten, der elsker fed bas, kunne lave noget så neutralt?

    Klar og naturlig lyd, god bærekomfort og glimrende trådløs forbindelse. Støjreduktionen fungerer fint.
    Typiske Beats-fans vil savne mere bas. Trods tykke ørepuder vil små on-ear-ørekopper klemme lidt over tid.
    Læs hele testen
  2. JBL Club One

    JBL blander sig i toppen

    JBL melder sig ind i ANC-hovedtelefonernes topklasse med et par hovedtelefoner, der er sjove at lytte til og fjerner støjen effektivt.

    Støjreduktionen er i top, og den tilpasser sig til omgivelserne. Lyden er blandt de lækreste, vi har hørt i ANC-hovedtelefoner.
    Lyden er mere sjov end korrekt. Club One er forholdsvis tunge og ikke nær så lækre og behagelige som f.eks. Sony og Bose.
    Læs hele testen
  3. Shure Aonic 50

    Hele stjernehimlen åbenbarer sig

    Shure Aonic 50 har måske den bedste lyd, vi har hørt fra støjreducerende hovedtelefoner.

    Lydkvaliteten er superb med en neutral klangbalance og masser af detaljer. Glimrende pasform med god passiv støjreduktion. Man går aldrig galt i byen med fysiske knapper.
    Den aktive støjreduktion kunne have været bedre. Ingen stemmestyring (but who cares?). Ikke foldbare.
    Læs hele testen
  4. Sennheiser Momentum 3 Wireless

    Trådløs luksuslyd

    Vi får flere funktioner på tredje udgave af Sennheisers glimrende trådløse hovedtelefoner.

    Byggekvaliteten er fremragende, og pasformen ligeså. Lyden er blandt de kraftigste i klassen med heftig bas, og også overtonerne kommer godt frem.
    En lidt tynd mellemtone gør, at vokaler ikke helt får resonansrum nok. Samtalekvaliteten er middelmådig, og den trådløse rækkevidde er skuffende.
    Læs hele testen
  5. Beyerdynamic Lagoon ANC

    De mest vellydende støjdæmpere

    Beyerdynamic Lagoon ANC lyder bedre med musik end andre støjreducerende hovedtelefoner, vi har testet.

    Lydkvaliteten på musik er eksemplarisk, og hvert instrument får plads til at ånde i det store, opløste lydbillede. Desuden kan lyden tilpasses til brugerens ører.
    Temmelig hørbar susen med støjreduktionen aktiveret. Touch-panelet på højre ørekop kunne have været mere præcist.
    Læs hele testen
  6. DALI IO-6

    Højttalere til hovedet

    DALIs hovedtelefondebut sikrer nordjyderne en plads i topklassen af luksusstøjdæmpere.

    Dynamisk og ren lyd, der tåler sammenligning med gode traditionelle hovedtelefoner. Støjreduktionen fungerer upåklageligt, og byggekvaliteten er fornem.
    Forholdsvis tunge. Ingen app, og kun én støjreduktionsindstilling. Men hvorfor have en masse justeringer til noget, der er i perfekt balance?
    Læs hele testen
  7. Jabra Elite 85h

    Jabra udfordrer eliten

    Jabra vil have del i markedet for støjreducerende hovedtelefoner i luksusklassen.

    Sobert design, effektiv støjreduktion med fleksible indstillinger og glimrende lydkvalitet.
    Lige så kostbare som deres mere kendte konkurrenter. SmartSound vælger kun mellem eksisterende indstillinger.
    Læs hele testen
  8. Sony WH-1000XM4

    Den nye konge af støjreduktion

    Endelig nogen, der slår Sony på støjreducerende hovedtelefoner. Og så er det Sony selv! WH-1000XM4 overtager tronen som markedsleder.

    Verdens bedste støjreduktion er blevet endnu bedre. Lyden er også bedre end på forgængeren, og vigtige nye funktioner er tilføjet.
    Der mangler stadig lidt luft og opløsning, og der findes andre støjdræbere, som lyder bedre på musik. Hovedtelefonerne har en lille lydforsinkelse på spil (aptX-understøttelsen er væk).
    Læs hele testen
  9. Bang & Olufsen Beoplay H95

    Fornemme støjdæmpere fra B&O

    Vi har tit spekuleret på, hvornår de første støjreducerende hovedtelefoner i high-end-klassen ville komme. Selvfølgelig er det Bang & Olufsen, der er først ude, og Beoplay H95 giver appetit på mere!

    Fornem byggekvalitet og komfort med aluminium og udskiftelige ørepuder. Lyden er glimrende med masser af luft og detaljer. God støjreduktion.
    Lydkvaliteten og støjreduktionen alene er ikke nok til at forsvare prisen – H95 er for de særligt interesserede.
    Læs hele testen
  10. AKG N700NCM2

    Et fremragende alternativ

    AKG N700NCM2 er en positiv overraskelse med lækkert design og karakteristisk lyd.

    Karakteristisk præcis lyd samt effektiv støjreduktion, som ikke er påtrængende. Lækkert design og materialevalg samt brugervenlig app og betjening.
    Understøtter ikke aptX og sidder lidt for stramt på hovedet.
    Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top