: Triangle Color

Indgangsbilletten

Triangle Color er en interessant indgangsbillet til seriøse musikoplevelser.
Lyd & Billede mener
Kompakte mål Fyldig bas Spiller godt lavt
Lidt tynd mellemtone
Specifikationer
  • 3-vejs
  • 1" dome-diskant
  • 6,5" mellemtone + bas
  • 90 dB følsomhed
  • 6 ohm impedans
  • Farver: Sort, hvid, rød
forfatter

Franske Triangle står bag den eneste højttalermodel i testen, der er tilgængelig i en fræk rød højglansfarve foruden sort eller hvid. I skrivende stund er producenten desuden i færd med at udvikle en i gul. Ultra frækt.

Det her er testens mindste højttaler, til trods for at det er en ægte trevejskonstruktion. Basport monteret i front og en afrulning i dybbassen omkring 45 Hz gør, at højttaleren fint kan placeres i nærheden af bagvæggen, uden at bassen bliver udefineret.

En relativt høj følsomhed på 90 dB er fint, eftersom en højttaler til godt 10.000 kroner sjældent bliver parret med en forstærker til 20.000. Billigere forstærkere har ofte mindre kraft, såfremt du ikke vil gå på kompromis med lydkvaliteten. En høj følsomhed betyder, at du får mere ud af en strømsvag forstærker, som er meget passende i denne prisklasse.

Lydkvalitet
Højttaleren tegner et lydbillede med et meget distinkt diskantområde. Overtonerne kommer godt frem, så cymbaler, violiner og blæsere skinner fint. Jeff Tweedys stemme i alternativ country-bandet Wilco står fint i midten af lydbilledet og artikuleres tydeligt. Det samme gælder violinerne, som står fint ude i siderne i et klangtørt lydbillede på balladen “Jesus, Etc.”.

Det hele følges op af en overraskende stor og fyldig bas. Det får kroppen frem i basguitaren, samtidig med at anslagene på strengene er sprøde og tydelige.

“Du slipper for at finlytte efter detaljerne, for dem får du gratis,” påpeger Audun.

Ankepunktet er, at mellemtoneområdet opleves noget tyndt. Vi kunne godt have ønsket os en større gengivelse af Jeff Tweedys brystklang. Det samme hører vi på Morphines fantastiske album Yes, hvor vokalisten Mark Sandman har noget overaccentuerede s’er (sibilanter), og der er lige lovlig meget energi i cymbalerne på de rockende trommer. Den fremtrædende bas og diskant er altså delvis et resultat af, at mellemtonen er lidt vel tilbageholden.

Annonce

Denne lydfilosofi fungerer godt, når man spiller lavt, fordi bassen giver størrelse og fylde, samtidig med at den fremtrædende diskant gør, at man hele tiden hører, hvad der bliver ytret fra vokalisterne. Men det kan blive lidt anstrengende, når man spillere højt over længere tid.

At specielt diskanten er så tilpas energisk, stiller da også større krav til en god lydkilde og forstærker, fordi komponenter med noget højere forvrængning vil gøre diskanten mere anstrengende.

Konklusion
Triangle Color er en fiks og kompakt gulvhøjttaler, som er let at kunne lide. Bassen er mere fyldig end forventet, med overbevisende fundament og storhed. Overtonerne er også distinkte, hvilket gør, at musikken lyder både luftigt og stort. Cymbaler er tydelige, og sangstemmer ligeså.

Det, vi savner, er en mere fyldig mellemtone. Den binder ikke bas og diskant sammen så godt, som vi kunne ønske, og specielt sangstemmer kan opleves noget tynde i deres brystklang. Det gør også, at det øvre register i basinstrumenter holdes tilbage.

Triangle Color er alt i alt en højttaler, som er let at kunne lidt, og som spiller godt ved lavt lydniveau. Noget der er vigtigt for mange – det er vigtigere, at forstærkeren har kvalitet end kraft, selv om begge dele altid er en fordel. En behagelig højttaler, som gør os nysgerrige efter at høre det øvrige sortiment.

Også i denne test:

Opsummering

Fornuftig luksuslyd

Hvis du betaler lidt ekstra, kan du få et par lækre gulvhøjttalere med en smag af rigtig high-end lyd.

Sonus Faber Venere 2.5

Ferrari-lyd til Fiat-pris

Det er ikke kun nationaliteten, Sonus Faber har tilfælles med Ferrari. Det er også priserne. Indtil nu.

Stort lydbillede Kontant og stram bas Varm mellemtone
Kabinettet kunne være mere solidt

System Audio Mantra 50

Rock’n’roll around the clock

Når det gælder højttalere, som spiller livligt og barskt, har System Audio Mantra 50 et rygte at leve op til. Heldigvis blev vi ikke skuffet …

Stram og dynamisk basgengivelse Åben og distinkt mellemtone Flot timing
Spiller ikke kælderdybt

Audiovector X3 Super

Et kup til prisen?

Audiovector hævder, at deres nye X3 Super-højttalere er sammenlignelige med langt dyrere højttalere. Nu har vi mulighed for at tjekke netop den påstand!

Friske overtoner Stram og veldefineret bas
Lidt tynd mellemtone Kræver god forstærker

KEF R500

Perspektivmesteren

KEF’s R500-højttalere passer lige til dig, der vil have musikken serveret på et sølvfad med en præcision i lydbilledet, som få andre højttalere kan matche.

Mesterligt fokus Stram og kontrolleret bas
Tynd dybbas Kræver muskelforstærker

Tannoy Revolution DC6T SE

Velbalanceret vellyd

Højttaleren fra Tannoy leverer et balanceret og fokuseret lydbillede. Et rigtigt pletskud!

Imponerende mellemtone Balanceret bas
Lydbilledet mangler lidt fokus
Har du dette produkt?
Giv din karakter.
0 / 6

Your page rank:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
Annonce
Annonce

Læs også