Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Audio Pro BT5

God, flot højttaler til budgetpris

BT5 byder på næsten lige så god lyd som Audio Pros væsentlig dyrere modeller.

Skrevet af / 20/01/2020 - 22:20
Audio Pro BT5
Jonas Ekelund

Audio Pro har i årevis domineret vores tests af trådløse højttalere med deres succesrige Addon-serie. Så kastede de sig over multirumsløsninger, og sidste år lancerede de både luksushøjttalere og smart-højttalere samt et nyt, mere behageligt design. Med BT5 udfylder de så det sidste hul i sortimentet med en meget prisvenlig model.

Tidligere tiders cool Mickey Mouse-design udfases, og Audio Pro BT5 har i stedet fået samme stoffront som A10 og A40. Højglanslakken er også erstattet af en mere indretningsvenlig træoverflade i valnød, “drivtømmer” eller sort. Det er et vellykket træk, da højttaleren ser væsentlig mere eksklusiv og dyrere ud, end den rent faktisk er.

Stilige træmaterialer virker rarere end den tidligere højglanslak. (Foto: Audio Pro)

Betjening og funktioner

På toppen finder vi samme kontrolpanel, som vi er vant til fra Audio Pros andre modeller. Metal giver en følelse af pålidelighed, og knapperne er pædagogisk selvforklarende. Man kan vælge kilde, enten via Bluetooth eller kablet, parre højttaleren med mobilen og justere lydstyrken. Hvad mere har man brug for?

Højttaleren har i prisbillighedens navn ingen som helst andre funktioner end at spille musik. Der er ingen app til indstillinger eller nogen funktioner som at koble flere højttalere sammen. Hvis det er den slags, man leder efter, skal man vælge en af de dyrere modeller i testen.

På en eller anden måde har Audio Pro formået at bevare meget af den gode lyd, selv om budgettet er skrumpet. Lyden er kraftfuld med gode ressourcer og en bas, som man næsten skal være lidt forsigtig med. Derimod mangler der lidt af den klarhed og åbenhed, som de større højttalere byder på.

Det nye design passer bedre ind i et designhjem. (Foto: Audio Pro)

Konklusion

Audio Pro har altid klaret sig godt i vores tests af højttalere i de højere prisklasser. Nu har de første gang udsendt en ren lavprismodel. Men heldigvis virker BT5 mere luksuriøs, end den faktisk er.

Designet er nu snarere hyggeligt end cool, hvilket nok gør den tiltrækkende for flere kunder. Og selv om lyden ikke rigtig har samme finesse som på de dyrere modeller, er den bestemt god i forhold til prisen.

Karakter
Audio Pro BT5
Premium

Lyd & Billede mener

Stiligt, indretningsvenligt design. Rigtig god lyd til prisen. Nem betjening. Ingen som helst ekstrafunktioner. Mangler de dyrere modellers finesse.

Også i denne test:

6 trådløse bordhøjttalere

Braven BRV-XL

En bærbar kampvogn

Sej lyd i sej indpakning, der kan tåle at komme med på campingtur.

Bærbar med god batterilevetid. Meget solid konstruktion. God basgengivelse.
Kræver specialoplader. Relativt tung.
Læs hele testen

Harman Kardon Citation One

Bulderbasse

Harman Kardon Citation One er et basmonster. På den dårlige måde.

Stilrent, lækkert design med finish i grå uld. Multirumsfunktionalitet og stereoparring via Google Home samt understøttelse af Google Assistant på dansk.
Lydbilledet domineres af en buldrende bas, mens mellemtonen forsvinder. Ingen mulighed for at justere lyden på grund af manglende equalizer.
Læs hele testen

Jays s-Living One

Fleksibel højttaler med lækker lyd

Jays gør det meste rigtigt med deres første forsøg på en højttaler til hele hjemmet.

Understøtter mange trådløse standarder. Lækkert design. Multirum med både Android og Apple.
Mangler indstillingsmuligheder på grund af manglende app. Ingen USB-strømtilslutning.
Læs hele testen

Marshall Acton II BT

Rock på middel volumen

Lillebror har en sej læderjakke, men er ikke lige så højtråbende som sine storebrødre.

Lækkert design til rockfans. Kraftfuld lyd, der kan håndtere alle genrer.
Klarer ikke festvolumen uden at gå i forvrængning. Ikke ligefrem diskret design.
Læs hele testen

Sonos One SL

Vellydende højttaler der kan udfylde mange roller

Sonos’ mindste højttaler fås nu også uden mikrofon for dem, der ikke har brug for eller vil have det.

Brugervenlighed i top. Fremragende lyd i forhold til størrelsen. Multirumsfunktionalitet.
Ikke specielt imponerende basgengivelse.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top