Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Facit: 5 trådløse højttalere

Opsummering

Du behøver kun en smartphone eller tablet og et sæt højttalere for at få hi-fi overalt. Disse højttalere har det hele indbygget. Kablerne kan du også godt glemme.

Skrevet af / 18/10/2013 - 03:18
Facit: 5 trådløse højttalere
John Alex Hvidlykke

Det har været en udfordring at kåre en vinder i denne test. Alle deltagerne har nemlig umiskendelige styrker, der hver især skiller dem ud fra feltet. Og samtidig har de alle deres tydelige begrænsninger. For selv om der er kræset for udseendet, og højttalerne ser dyrere ud, end de i virkeligheden er, har vi trods alt at gøre med højttalere til under 4.000 kroner sættet. Og det er vel at mærke medregnet en indbygget stereoforstærker og en Bluetooth-modtager. Set i det lys klarer samtlige deltagere sig bedre, end der var rimelig grund til at forvente.

Pioneer XW-BTS5 koster kun det halve af de øvrige testdeltagere. Det afspejler sig i udseendet, der ikke er så gennemført lækkert som resten. Tilslutningsmulighederne er også holdt på et minimum. Det er til gengæld imponerende, at man kan få så meget vellyd for under 2.000 kroner – inklusive elektronik. Som ekstrasæt i køkkenet er de perfekte. Og stuehøjttalerne skal på ingen måde føle sig for sikre. Er temperamentet til solosang og enkle arrangementer, så klarer de sig nemlig strålende.

Udseendet anbringer Scandyna SmallPod Bluetooth i en klasse for sig. Man enten elsker eller hader det retro-futuristiske design, som gør højttalerne til en markant del af stuens indretning. Bag det blankpolerede ydre gemmer sig en lydgengiver, der byder på de nødvendige funktioner og præsenterer musikken langt bedre end de lifestyle- og designsystemer, som ellers kunne få lov til at stå i stuen. Vurderet på lyden alene findes der dog bedre bud til prisen.

Scansonic S5 BT imponerer på tilslutningsmulighederne. To analoge og to digitale indgange ved siden af Bluetooth-forbindelsen gør S5 BT centrum i et komplet stereoanlæg. Der er samtidig kælet for udseendet og lydkvaliteten. Hvis du kombinerer dem med en subwoofer, er de suveræne. På egen hånd må de dog se sig distanceret af Q Acoustics BT3 og Audio Pro Addon T12.

Med deres metalgitter og halvmatte plastlakering ligner Q Acoustics BT3 noget fra den halvprofessionelle verden. De kan spille formidabelt højt uden at lyde anstrengt. Store kraftreserver og ren, helstøbt lyd uden særlig mange svage sider samt en god nuanceringsevne gør dem til samlet vinder af testen.

Hvis der skal være gang i den, er Audio Pro Addon T12 et godt bud. Størrelsen til trods leverer de en dyb og solid bas, som man får lyst til at danse til. T12 har ikke samme neutralitet og åbenhed i mellemtonen som Scansonic og Q Acoustics, og derfor er de ikke den samlede vinder. Men det er umuligt ikke at blive forelsket i de små festaber.

Også i denne test:

5 trådløse højttalere

Audio Pro Addon T12

Festaber i civil

Det ligner letsindig omgang med naturlovene, når de små Addon T12 fylder rummet med fuldfed bas. Hvis musikken handler om fest og farver, er de i top.

Utrolig basgengivelse Stort kraftoverskud Spiller højt
Svag mellemtone Mindre nuanceret
Læs hele testen

Q Acoustics BT3

Britisk nøjagtighed

Musikken serveres uden unødvendig maskering og farvning. Og det behøver ikke at gå stille af, for der er masser af kræfter i baghånden.

Kan spille imponerende højt Både digital og analog indgang Virker meget robuste God nuancering
Kan lyde skarpt Savner lidt bas
Læs hele testen

Scansonic S5 BT

Fleksibel elegance

Smukt design, råstyrke og masser af indgange. Man får imponerende meget med S5 BT.

God opløsning Kan spille højt Mange tilslutninger Learn-funktion
Begrænset basgengivelse
Læs hele testen

Scandyna SmallPod Bluetooth

Designer-rumskibe med høj WAF

Den populære Podspeakers-serie har nu også fået trådløse medlemmer. Alene udseendet skal nok skaffe dem adgang til den pæne stue. Men de tåler både at blive set og hørt.

Ultra lækkert design Mest balancerede lyd God mellemtone
Ingen digitalindgang Kun begrænset lydstyrke Hul bas
Læs hele testen

Pioneer XW-BTS5

Enkle og balancerede

På trods af bundpris og et skrabet udvalg af funktioner byder Pioneers trådløse højttalere på overbevisende gengivelse, så længe man ikke giver dem for svære opgaver.

Billige God basgengivelse Bedste rumfornemmelse Ren lyd
Ikke aptX Ingen kablede indgange Tilbagetrukket gengivelse Mindre kontrol over lydbilledet
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Højttalere du kun kan drømme om

Slankere – og blidere

Sætter fut i festen

Sony ULT Field 1: Bærbar højttaler med saftig bas

Nostalgi i praktisk pakke

Den bedste lyd - bare billigere

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Lyd & Billede
Scroll to Top