Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Netflix

Bedst for de fleste

Netflix er ofte indbygget i smart-enheder, og udbuddet er omfattende og varieret.

Skrevet af / 26/01/2014 - 14:24
Netflix
Jonas Ekelund

Netflix er nok den mest kendte videotjeneste, da den har eksisteret længe i USA og et års tid her i Skandinavien. En unik fordel ved Netflix er, at den er tilgængelig på så mange platforme. Ud over computere, mobile enheder og spilkonsoller er tjenesten ofte præinstalleret i smart-tv’er, smarte Blu-ray-afspillere og mange medieafspillere, f.eks. Apple TV. Den er derfor meget fleksibel. Nogle titler er også tilgængelige i HD og med surround-lyd.

Et stort plus ved Netflix er, at man kan have forskellige profiler, så alle får relevante anbefalinger. Det er især godt for børnefamilier, og der er faktisk en hel del at se for børn. Alt er pædagogisk opdelt efter genre og siden efter type af film baseret på stemning eller handling. Via Facebook-opkobling kan man give og få anbefalinger. Titlerne har relevant information, og man kan klikke sig videre til andre film af samme instruktør eller med bestemte skuespillere.

Netflix har på det seneste fået meget opmærksomhed for egenproducerede tv-serier som den prisbelønnede House of Cards, Orange is the New Black og den genstartede Familie på livstid (Arrested Development). Men der er faktisk også et godt bibliotek med serier som Breaking Bad, Doctor Who, Mythbusters og Top Gear. Netflix har retten til at være først med titler fra Warner og har derfor mange premierefilm herfra. Ellers består udbuddet af ældre film med et godt udvalg af action, science fiction og drama.

Konklusion
Hvis man vil hænge foran fjernsynet, er Netflix den mest fleksible tjeneste, da den er indbygget i de fleste smart-tv’er og spilkonsoller. Det store katalog af ældre film gør, at der er meget at udforske. Men med oprustningen på tv-fronten er det faktisk her, de er længst fremme lige nu. Ingen andre laver så interessante tv-serier direkte til egen tjeneste. Desuden har de også et godt udvalg til børn.

Dermed er Netflix nok den bedste videotjeneste for flertallet af seere.

Lyd & Billede mener

Et stort bibliotek, inklusive egenproducerede serier, hvilket gør den unik. Det er let at finde noget nyt at se, og tjenesten findes til mange apparater. Derimod er der få helt nye film.

Også i denne test:

De bedste online-filmtjenester

YouBio

Flot billede – og fin pris

TDC satser på det sikre, til en rimelig pris og i god teknisk kvalitet. Men udvalget er hverken så stort eller så bredt som hos konkurrenterne.

Billedkvaliteten er rigtig god, og har du en hurtig netforbindelse, kan du se film og serier i fuld HD-kvalitet. Nyere smart-tv kan desuden vise YouBio direkte.
Antallet og udvalget af titler ikke er det bedste. Og du må nøjes med stereolyd.
Læs hele testen

Voddler

Rodet discount-udbud

Lav pris og mange mobile platforme er tillokkende, men kataloget mangler toptitler.

Voddler har en lav månedlig pris og endda gratisfilm med reklamer.
Desværre er det besværligt at navigere i indholdet, og hvis der findes perler blandt titlerne, så de er svære at finde i biblioteket. Der er heller ikke nogen nem måde at se dem på tv på.
Læs hele testen

Viaplay

Lettilgængelig og omfattende

Stort udbud, eksklusive sportsbegivenheder og mange måder at se indholdet på.

Med meget skandinavisk indhold, nye film og frem for alt sport har Viaplay et unikt udbud. Tjenesten er også tilgængelig til mange enheder.
Derimod er der ikke så mange gode ældre film eller amerikanske serier.
Læs hele testen

HBO Nordic

Friske kvalitetsserier

Se de nyeste afsnit af kendte tv-serier lige efter den amerikanske premiere.

Mange af de bedste store tv-serier er tilgængelige med alle sæsoner, og nye afsnit frigives umiddelbart efter udsendelsen i USA.
Det øvrige udbud er forholdsvis magert, og det er svært at finde rundt i, medmindre man ved, præcis hvad man vil se.
Læs hele testen

C More Play

Sport og betalingskanaler

En prima tjeneste for dem, der vil have streaming, live-tv og sportsudsendelser.

C More Play har et unikt udbud af live-sendte kanaler og et stort udvalg af sport. Man får også mange nye film og skandinaviske (mest svenske) tv-serier.
Lige nu må man i princippet se via computeren eller iPad, og prisen er høj for de fleste.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Det bedste Sony-køb?

Laserskarpt biografbillede

Knivskarp 8K OLED fra LG

Scroll to Top