Logitechs gaming-afdeling laver udstyr til både hobby- eller ”casual” gamere og til de rigtig seriøse. Logitech Pro X Superlight er beregnet til den sidstnævnte gruppe.
Nøgternt mangfoldig
Da der er tale om et professionelt stykke værktøj, er Pro X-musen blottet for enhver form for pynt. Her er kun det, der er nødvendigt for at besejre din modstander. De store knapper går let og hurtigt, og rullehjulet drejer i små, præcise trin. Uden pynt behøver dog ikke betyde kedelig; ud over sort fås gaming-musen i hvid – og pink.
Musen ligger godt i hånden, især hvis man foretrækker ”claw”-greb, hvor hånden er krummet over musen. Da den er nogle millimeter kortere og smallere end de fleste, er den især egnet til mindre hænder.
Ud over den obligatoriske trådløse adapter (Logitech kalder deres 2,4 GHz-standard for ”Lightspeed”) og et to meter langt, gummibelagt kabel er der i æsken selvklæbende gummistykker til at forbedre grebet. Der er også et alternativt dæksel til ”USB-garagen” på undersiden. Dækslet har samme superglatte overflade som glideskoene.
Omfattende og rodet
Logitechs gaming-software hedder G Hub, og den byder på omfattende muligheder for at definere følsomheden på sensoren, knappernes funktioner og meget mere. Man kan endog vælge, om musetasterne alene skal aflæses optisk, eller om der skal spares på batteriet og aflæses mekanisk, når der ikke er brug for toppræcision. Der kan defineres særlige profiler med indstillinger for hvert spil, og de kan startes automatisk.
Desværre er det midt i overflødighedshornet af muligheder lykkedes at kaste enhver brugervenlighed over bord. Hvilket gør selv simple tilpasninger til et forhindringsløb.
Logitech G Pro X har én knap mindre end de fleste, nemlig den, der normalt bruges til at skifte sensorens følsomhed. Og sammen med den forvirrende software gør det mange simple manøvrer unødvendigt besværlige.
Selv om den er udviklet til – og i samarbejde med – professionelle spillere, har Pro X-musen den laveste opløsning og aftastningshastighed på sensoren; henholdsvis 25.600 DPI og 400 IPS. Det hænger givetvis sammen med, at HERO-sensoren har nogle år på bagen, og at musen er en opdatering af tidligere versioner. Men det er stadig rigeligt i praksis. Også til turneringsbrug.
Konklusion
Logitech Pro X Superlight 2 er en nøgtern og minimalistisk designet gaming-mus, der gennem mange hardwaregenerationer har opbygget en trofast tilhængerskare. Jeg bliver ikke en del af den skare, dertil er softwaren for bagvendt og den manglende DPI-knap en snublesten. Men det forhindrer den ikke i at være et præcist værktøj i hænderne på den rette. Og har du små hænder, og vil du gerne have den i pink, kan den være det eneste relevante valg.
Også i denne test:
Glorious Gaming Model D2 PRO 4K / 8K
Sortklædt dræber
Texas-musen er gravalvorlig som en professionel pistolmand.
HyperX Pulsefire Haste 2 Wireless
Ulv i fåreklæder
HyperX ligner en kontormus, der gået galt i byen. Men den er helt på rette sted.
Asus ROG Harpe Ace Aim Lab Edition
Skinnet bedrager
Under det diskrete ydre har Asus testens højeste opløsning.
Razer Deathadder V3 Pro
Velskabt klassiker
Deathadder V3 Pro er seneste model i en serie med 17 år på bagen. Men indholdet er helt moderne.
Steelseries Aerox 5 Wireless
Mus i sportstøj
Testens sjoveste gaming-mus er svedsikker og farvestrålende.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer