Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: NXZT Function 2

Ulv i fåreklæder

NZXT Function 2 er ikke et tastatur, man køber for at imponere. Man køber det for at vinde.

Skrevet af / 15/06/2024 - 12:00
NXZT Function 2
John Alex Hvidlykke

Californiske NZXT er først og fremmest kendt som producent af PC-kabinetter, bundkort, og andre dele til selvbyggermarkedet, men de har de senere år udvidet udvalget til også at omfatte mere ”mainstream” gamingtilbehør, som headsets og tastaturer. NZXT Function 2 er, logisk nok, firmaets andet tastatur.

NZXT Function 2 er tæt på at ligne leksikondefinitionen på et standardtastatur. Der er præcis de taster, der altid har været der, og funktionstaster og numeriske taster sidder præcis på de vante pladser, som hænderne helt af sig selv finder vejen til.

NZXT Function 2 ser ud som en billig standardvare, men er langt mere avanceret end de fleste. (Foto: NZXT)

Det er der ikke noget galt i, da man helst skal behøve at tænke så lidt som muligt på, hvor man skal trykke. Og det gælder, hvad enten opgaven er at skrive en rapport eller tilintetgøre sine fjender i et 3D-spil. På det punkt er NZXT eksemplarisk enkelt og nemt at gå til, mens nogle af konkurrenterne krævede længere tilvænning. Tastaturet kan kun bruges kablet (USB-C), så også her er det plug-and-play.

Bag den meget lidt inspirerende overflade finder man ret avanceret teknik. Kontakterne er optiske (NZXT Swift Optical), og de har variabelt kontaktpunkt. Ikke så variabelt som hos SteelSeries, men man kan vælge mellem 1 mm og 1,5 mm, før kontakten sluttes.

Kontakterne er udskiftelige, så man kan skifte til andre typer med for eksempel lavere eller større modstand eller en anden karakteristik end de lineære, klikfri, der er monteret fra fabrikken. Der medfølger otte alternative ekstra kontakter i kassen, som man kan eksperimentere med.

Læs også Mus på krigsstien Hvis du vil spille noget, der er mere avanceret end Solitaire og Tetris, skal du have en mus, der kan følge med. Vi har testet et bundt af de bedste gaming-mus lige nu.

Tastaturet har også mulighed for polling-hastigheder op til 8.000 Hz ligesom Razer. Så er du virkelig, virkelig hurtig på fingrene, er det ét af dem, du skal vælge. Polling-hastigheden indstilles i softwaren, der hedder NZXT CAM. Det er et forholdsvis lille program, der viser NZXTs baggrund i selvbyggermiljøet. Det meste af brugerfladen bruges på et kontrolpanel over PC-hardwaren, hvor man kan aflæse alle hastigheder og temperaturer på bundkortet og i grafikkortet.

(Foto: NZXT)

Indstilling af funktioner på tastaturet forekommer nærmest at være en eftertanke. Faktisk genkendte programmet slet ikke NZXT Function 2-tastaturet!

Konklusion

NZXT Function 2 ligner et standardtastatur af den billigste slags, men bag det kedelige design finder man solid og ret nørdet teknologi med nogle af testens mest avancerede kontakter. At prisen også er blandt de laveste, er et ekstra plus. Softwaren virker dog noget ufærdig.

(Foto: NZXT)
Karakter
NXZT Function 2
Premium

Home mener

8.000 Hz polling. Optiske kontakter med variabelt kontaktpunkt. Prisen er rigtig fin. Kedeligt design. Softwaren genkendte ikke tastaturet.

Også i denne test:

8 gaming-tastaturer

Logitech PRO X TKL Lightspeed

Samurejsesæt

Turneringstastatur i forkortet udgave – og med bæretaske.

Glimrende skrivekomfort. Tasterne har den helt rette modstand. Bæretaske medfølger.
Ingen støtte for hænderne. Fås ikke i klikudgave på de nordiske sprog.
Læs hele testen

Asus ROG Falchion RX Low Profile

Lav og lækker coupémodel

Asus ROG Falchion RX Low Profile er skåret ned i både areal og højde.

Ultrakompakt og lavt. Har navigationstaster på de rigtige steder. Overraskende god ergonomi.
Ikke så præcis respons som fuldhøjde-taster. Det ellers smarte beskyttelseslåg sidder ikke fast.
Læs hele testen

Asus ROG Strix Scope II 96 Wireless

Fuldt – men forkortet

Asus-tastaturet er krympet i størrelse, men har alligevel numerisk tastatur. Men er det en god ide?

Superkompakt for et ”fuldt” tastatur. Udskiftelig kontakter. Håndledsstøtte. Alle taster kan programmeres.
Det kompakte layout betyder, at nogle taster er svære at finde. Kun én multimedietast, der til gengæld kan programmeres.
Læs hele testen

Logitech Pro X 60 Lightspeed

Maksimal minimalisme

Hvis pladsen på gaming-bordet er meget, meget begrænset, er Logitechs ultrakompakte tastatur måske svaret.

Ultrakompakt. Rigtig gode kontakter. Bæretaske.
Elendig ergonomi. Piletaster og navigationstaster er kun tilgængelige som svært tilgængelige, skiftede funktioner.
Læs hele testen

HyperX Alloy Elite 2

Det mest farvestrålende

HyperX har multimediefunktioner og tivolilys for alle pengene.

Fuldt tastatur med alle taster. Testens billigste. Mest smæk på lyseffekterne.
Ingen håndledsstøtte. Tasterne er middelmådige. Kan ikke bruges trådløst, og kablet er stift og besværligt.
Læs hele testen

SteelSeries Apex PRO TKL

Verdens hurtigste tastatur

SteelSeries Apex PRO TKL er hurtigt nok til Lucky Luke - og så følsomt, at det næsten er nok at kigge på tasterne.

Verdens hurtigste taster. Justerbart kontaktpunkt for hver enkelt tast. Omfattende software.
Findes nødvendigvis kun i lineær udgave uden klik. Ikke trådløst.
Læs hele testen

Razer BlackWidow V4 Pro

Sort luksusflyder

Razer BlackWidows V4 Pro oser af stil og afdæmpet luksus. Det er også et godt tastatur.

8.000 Hz polling. Mest blærede lysshow: Selv håndledsstøtten er belyst. Omfattende software. Stilfuldt design.
Razers software er ressourcekrævende.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Guf for tastaturkrigere

Tjek det billede!

Omen Transcend 14 rammer rigtigt på det meste

Den vildeste Razer Blade

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere

Bedre end Asus til samme pris?

Så meget gaming får du for pengene

Mus på krigsstien

Kun god til én ting

Disse gamingskærme får dig til at tabe kæben

Første test: Vildeste gamingskærm til dato

Scroll to Top