Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Sony NEX-5T

Styr kameraet med apps

Sony tager kampen op i den hårdeste del af markedet med klassens mindste trådløse kamera.

Skrevet af / 31/12/2013 - 05:05
Sony NEX-5T
Lasse Svendsen

Engang var det nok at være mindst, lettest eller billigst. Man skulle bare have noget, der skilte sig ud. Sony har været specialist i de to første ting, og med systemkameraet NEX-5T prøver de også det sidste. Altså hele tre ting på én gang. De kan meget vel få succes med det, for det lille kamera – som koster knap 5.000 kroner – er mere avanceret end de fleste af konkurrenterne. Bortset fra Samsung NX300, som det ligner meget, hvis man sammenligner funktioner og pris.

De to kameraer er begge trådløse med indbygget Wi-Fi og bruger NFC-teknologien til at gøre det lettere at sætte Wi-Fi op. Så man kan overføre fotos og video til sin smartphone eller tablet. De har begge touch-skærm, høj skudhastighed og kan fås med en kompakt normalzoom.

Men Sony NEX-5T kan noget mere.

App-baseret
Med Wi-Fi aktiveret kan man nemlig også styre kameraet fra mobilen, vælge indstillinger som eksponeringskompensation, ændre blænde, lukkertid, ISO og hvidbalance, og tage billeder. Blandt andet. Men NEX-5T kan også bruge Sonys PlayMemories apps, som udvider kameraets funktionalitet. Så kan man downloade billedeffekter og flere redigeringsfunktioner efter behov.

Den skarpe og meget fine touch-skærm kan vippes nedad – eller 180 grader, så den vender fremad. Praktisk til selvportrætter eller video-optagelse. Som i øvrigt kan køre med en datahastighed på hele 28 Mbit/s og i fuld 1080p ved 50 billeder i sekundet. Skudtakten for stillbilleder er respektable 10 fps, og kameraet har fået en opgraderet 16,1 megapixel billedsensor. Hvor hybridfokus med både fase- og kontrastbaseret autofokus skal give brugeren hurtig og præcis fokus på såvel video som stillbilleder.

NEX-5T_von_Sony_Silber_03-4e6baf4e4abe3312
Sony NEX-5T fås også i sølv. Touch-skærmen kan vippes helt op og frem til selvportrætter.

Sony bruger her den proprietære tilbehørsport, som de er alene om, og som også bruges til deres tilpassede blitz. En dårlig løsning, der kun giver irritation, og som burde være erstattet af Sonys nye multisko. Ligesom på NEX-6. Der også har en anden ting, som NEX-5T ikke har: Elektronisk søger. Det er heller ikke muligt at montere en.

Til gengæld er brugerfladen desværre den samme som i NEX-6 og forgængeren NEX-5R. Den er overlæsset med menulinjer, og man navigerer på en ikonbaseret skærm. En proces, der tager tid og ikke er særlig overskuelig. Sony burde sende disse skærmmenuer på pension og erstatte dem med dem fra Alpha-modellerne.

Hurtigt og skarpt
På den anden side er kameraet hurtigt. Og skudhastigheden er nyttig, hvis man virkelig vil fastfryse øjeblikket. Den hybride fokus er lynhurtig i godt lys, lidt langsommere i svagt lys, men jager ikke så meget som på andre modeller i NEX-serien. Den er også noget nær lydløs, men slår dog ikke fokuskongen Olympus, når det gælder rå fokushastighed.

Men NEX-5T slår Olympus på video. Med en kombination af ​​28 Mbit/s datastrøm og 50p billedhastighed får man flimmerfri HD-video med meget skarp og detaljerig videokvalitet. Mere end godt nok til de fleste hjemmevideoer.

Som forventet med Sonys CMOS billedsensor i APS-C format er detaljeskarpheden og den generelle billedkvalitet rigtig god. Den hæmmes kun delvist af skæmmende fortegning og vignettering fra det medfølgende 16-50 mm zoomobjektiv (svarende til 24-75 mm). For der er ikke synlig billedstøj før ved ISO 3200, hvilket er rigtig godt i denne klasse. Støjen er ikke generende før ISO 12.800, og det betyder, at selv ISO 6400 er fuldt brugbar. Altså kan man fotografere i svagt lys ved høj ISO uden at skulle bekymre sig om at få grumsede billeder.

Sony-NEX5T-distortion
Meget støj får man først ved rigtig høj ISO.

Farvegengivelsen er bedre end normalt fra Sonys kameraer, og hvidbalancen rammer også rigtigt i indendørs belysning, men jpeg-billederne ændrer farvebalancen i blandingslys. De svære hudtoner sidder derimod godt, og det uklædelige rosa farvestik, som mange Sony-kameraer kan have, er godt dæmpet her.

Konklusion
Hvis man skal vælge Sony NEX-5T frem for Samsung NX300 eller et spejlrefleks som Canon EOS 700D, skal det være, fordi man værdsætter bærbarheden og den kompakte størrelse. For NEX-5T er det mindste af disse, og med lige så god billedkvalitet, høj skudhastighed, hurtig autofokus og glimrende HD-video er Sony-kameraet et interessant alternativ. Men det er ikke uden fejl, såsom skærmmenuerne og den proprietære blitzsko.

Lyd & Billede mener

Rigtig god billedkvalitet Hurtig skudtakt Apps udvider funktionaliteten En del optisk fortegning fra kitzoom Fokushastighed ikke helt i top Brugerfladen trænger til en overhaling

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kan DJI slå GoPro?

Rejsevenligt og kompakt

Ekstrem skarphed i et handy format

Kameraet der aldrig går af mode

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Lyd & Billede
Scroll to Top