Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Fujifilm X-S20

Stealth-kameraet!

Det ligner et billigt kamera, men er super-sejt og fantastisk smart.

Skrevet af / 15/07/2023 - 12:00
Fujifilm X-S20
Lasse Svendsen

Du kan ikke se det, men den matsorte X-S20 er faktisk et af Fujifilms mest kraftfulde kameraer. Og til en pris, der slet ikke er urimelig, taget i betragtning af hvad man får for pengene.

Bare se her. Kameraet er kontrueret omkring den samme 26 Megapixel X-Trans CMOS billedsensor, som vi kender fra flagskibet X-T5. APS-C-format billedsensoren har integreret 7-trins billedstabilisering, og X-S20 har fået et markant forbedret autofokus, der bruger kunstig intelligens til bedre objektsporing på forskellige motiver.

En ny billedprocessor har gjort kameraet smartere, og det kan nu selv genkende hvilken type motiv, fotografen har i søgeren. Autofokus tilpasses dermed motivet, uden at fotografen behøver at rode rundt i menuerne hele tiden.

Kameraet kan selv skelne mellem ansigter, dyr, fugle, biler, cykler, fly og tog, og det kan holde fokus fastholdt på øjnene bedre end tidligere. Det er perfekt både til portræt- og bryllupsfotografering, men også til action-fotografering eller videoproduktion.

Foto: Lasse Svendsen

Nu vi taler om video; X-S20 kan optage i 6K30p, 4K60, 30, 24p og i 10-bit 422 på hukommelseskortet. Det kunne forgængeren X-S10 ikke, og sådanne specifikationer findes normalt kun i de mest avancerede kameraer. Optagelse i 6K30p via HDMI-udgangen i ProRes Raw med understøttelse af Blackmagic Raw er heller ikke almindeligt i denne prisklasse.

Læs også Klassens bedste allround-kamera Fujifilm X-S10 er et usædvanlig vellykket kompromis mellem pris og kvalitet, og passer til næsten alle.

En ting, der ikke skal overses ved X-S20, er Vlog. Der er faktisk en separat indstilling på programhjulet, som giver brugeren en forenklet grænseflade på skærmen. Med berøringsfelter, der ikke er så forskellige fra dem, man finder på en mobilskærm. Videoinstillingerne er fuldstændig uafhængige af Vlog-indstillingerne, så man kan have 6,2K 10-bit på den ene, og fuld HD på den anden, hvis man ønsker det.

Det skal også nævnes, at still-billeder kan gemmes i både RAW- og JPEG-format som sædvanligt, men også i 10-bit HEIF, der giver bedre billed-dynamik uden at øge filstørrelsen.

Kameraet er ikke ligefrem sløvt. Jeg har allerede nævnt action, og med forbedret autofokus og en skudhastighed på 20 billeder i sekundet er kameraet i stand til at levere skarpe action-billeder i de fleste situationer. Den mekaniske lukker sænker skudhastigheden til 8 billeder pr. sekund.

Fujifilm X-S20 er blandt de mindste og letteste systemkameraer. Foto: Lasse Svendsen

Kompakt kamerahus

Håndgrebet på X-S20 er mindre end på en X-T5, og meget mindre end på en X-H2S, og kamerahuset er i det hele taget vældig kompakt. Dette har resulteret i, at nogle af knapperne, især på bagsiden, er blevet ret små. Men på trods af de beskedne dimensioner og den lave vægt har kameraet tilslutninger til USB-C, HDMI, mikrofon, hovedtelefoner og fjernbetjening. Det er værd at bemærker at kameraet kun har én SD-kortslot; så hvis du satser på mange videoptagelser i højeste kvalitet, bør du overveje et SDXC-kort med UHS-II og mange GB.

Dobbelt så god batterilevetid

De samme brugere bør måske også overveje køleblæseren FAN-001, som også passer til X-S20. Ikke kun til professionelle modeller i X-H-serien. Den skrues på kameraet under skærmen, og får strøm fra kameraets batteri via små kontakter.

Som sædvanlig for et Fujifilm-kamera findes der også her simulering af Fujifilms gamle emulsionsfilm. Astia, Provia, Velvia blandt andre, men også ETERNA og ETERNA Bleach Bypass – filmsimuleringer med en cinematisk stil.

Q-menuen giver dig direkte adgang til de vigtigste funktioner. Foto: Lasse Svendsen

Den drejelige 7,6-tommers LCD-touchskærm med 1,84 Mp opløsning er meget praktisk, især ved videoptagelse, men søgeren er lidt lille og lavopløst efter vores smag. Det betyder dog næppe noget for dem, der kun bruger skærmen, såsom de førnævnte vloggere.

Batterikapaciteten er markant bedre med 750 eksponeringer, da kameraet bruger det større NP-W235-batteri, som vi kender fra X-H2 og X-T5.

Intelligent autofokus

Trods størrelsen ligger kameraet godt i hånden. Det var nemt at få et godt greb og en acceptabel balance, selv med et XF 16-55mm f2.8-objektiv på kameraet. Med det nye XF 23mm f1.4 har man en fin kombination til rejsebrug, eller man kan bruge et XF 18-55mm som et praktisk all-round objektiv.

Programhjulet har fire memory banks, hvor man kan lagre sine favoritindstillinger, og den nye Vlog-funktion til videooptagelse. Foto: Lasse Svendsen

Uanset hvad, så mærker man at kameraet er hurtigt. Autofokus er markant bedre end forgængeren X-S10, og kameraet fokuserer meget hurtigere, og slipper ikke så let, når motivet bevæger sig. Det er godt til action og uvurderligt til video.

Jeg havde ikke kameraet længe nok til at bedømme, hvor intelligent autofokus er, men jeg kan skrive under på, at den udgør en stor forbedring, ikke kun sammenlignet med forgængeren, men også sammenlignet med flere af Fujifilms tidligere flagskibe.

Video- og billedkvaliteten

Videoegenskaberne er et stort skridt fremad sammenlignet med X-S10, og i det store og hele ikke så forskellige fra hvad man får i et X-T4, forgængeren til X-T5. Der er en lille beskæring af billedfladen på 1,18x i 4K60p opløsning, men ikke i 4K30p eller 24p.

Der er meget lidt at udsætte på videokvaliteten. Der er en smule rolling shutter-effekt ved hurtige panoreringer, men ikke i samme omfang som vi har set på nogle fuldformatskameraer. Billedstabilisatoren blev ikke udfordret til det yderste, men fungerede fremragende i testperioden, især ved videooptagelse, hvor man fik blødere bevægelser og bedre kamera-panoreringer.

Billedkvaliteten for still-billeder er efter min vurdering på samme niveau som X-S10 og X-T4. Ingen overraskelser her, med andre ord. I praksis betyder det en meget høj opløsning og meget lidt billedstøj, selv ved høje ISO-værdier. Med en god RAW-fil konvertering er der meget at hente fra X-Trans-sensorens RAW-filer.

Fujifilm X-S20 er blandt de bedste allround-kameraer, vi har testet. Foto: Lasse Svendsen

Ingen vil klage over billedstøj ved 3200 ISO; fokusér hellere på farvegengivelsen fra kameraet. Som altid med Fujis X-Trans er den i topklasse, og selv med begrænsningerne i jpeg-filerne ser hudtonerne fantastiske ud lige ud af kameraet. Naturlige billeder med blå himmel, grønt græs og masser af små detaljer, ser ikke overdrevet mættede ud.

Billedets dynamik er ikke helt på niveau med de bedste fuldformatskameraer eller selv Fujis 40 Mp X-Trans-sensor, som vi kender fra X-H2, men niveauet ser ud til at ligge omkring de 13 trin på vores testbilleder. Det er mere end godkendt.

Konklusion

Det lille Fujifilm X-S20 kamera er en ulv i fåreklæder. Med mange af de samme egenskaber, som vi finder i Fujifilms dyrere kameraer, pakket ind i et kompakt kamerahus, med høj skudhastighed, hurtig autofokus og Fujis velkendte billedkvalitet, kan man simpelthen ikke gå galt i byen med X-S20. Søgeren er for lille efter vores mening, og der mangler vejrforsegling. Det udelukker de fleste naturfotografer. Alle andre, og især dem, der har brug for god videokvalitet, får meget kamera for pengene med Fujifilm X-S20.

Læs også Fuji indtager tronen igen Fujifilm X-T4 adresserer næsten alle forgængerens svagheder og scorer topkarakter.
Karakter
Fujifilm X-S20
Premium

Lyd & Billede mener

Billedkvalitet og autofokus i topklasse. Egen vlog-funktion og avancerede muligheder for videooptagelse. Kompakt og let med godt håndgreb og imponerende god batterilevetid. Lille søger, ingen vejrtætning, og kun én kortplads.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Kan DJI slå GoPro?

Rejsevenligt og kompakt

Ekstrem skarphed i et handy format

Kameraet der aldrig går af mode

Længe ventet opgradering

Kompakt og kompetent telezoom

Større instant-billeder

Flyvende dobbeltdækker

Kamera med kunstig intelligens

Giver baghjul til konkurrenterne

Full-frame kamera på budget

Fænomenalt anvendelig kameradrone

Lyd & Billede
Scroll to Top