Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: DJI Mini 3

Enkel drone med lang flyvetid

En lille detalje gør, at DJI Mini 3 skiller sig ud fra andre droner.

Skrevet af / 09/03/2023 - 10:01
DJI Mini 3
Lasse Svendsen

De små kameradroner på under 250 gram kan flyves af alle, selv om vi anbefaler, at du tager et gratis onlinekursus for at blive fortrolig med reglerne og flyvning af en drone.  

Du behøver med andre ord ikke et kursus for at flyve DJI Mini 3, men det hjælper.  

Ikke alene bliver du en mere sikker droneoperatør, men det vil også gøre det sjovere at flyve, og du vil få mere ud af din drone.  

Den tredje og nyeste version af DJI’s mindste kameradrone er blevet opdateret med en længere flyvetid på op til 38 minutter. Fire minutter længere end Mini 3 Pro, som den er baseret på. Mini 3 er således en enklere version af Mini 3 Pro med et 12 megapixel kamera mod de 48 MP på Pro-modellen.   

Billedsensoren på 1/1,3 tommer er lige stor på begge, og de kan optage 4K-video med HDR for bedre billeddynamik. Pro-udgaven kan desuden optage video i 4K/60p, sammenlignet med 30p på Mini 3. 

Op til 38 minutters flyvetid på et batteri. (Foto: Lasse Svendsen)

Længere flyvetid

Ellers er der ikke de store forskelle mellem en Mini 3 og en Mini 3 Pro eller den ældre Mini 2 for den sags skyld. Alle tre er letvægtsdroner med et enkelt kamera, men Mini 3 har en længere flyvetid på 38 minutter.   

Der findes også et Intelligent Flight Battery Plus, som kan øge flyvetiden op til 51 minutter. 

De kan modstå op til 10,7 m/s vind og kan flyve op til 18 km væk fra operatøren, men Mini 3 (og Mini 3 Pro), har et lysstærkt kamera med en blænde på 1,7, der kan tiltes 90 grader til portrætformatet kaldet True Vertical Shooting. Det vil sige lodret.  

Det gør det nemt at optage videoer – Reels – til sociale medier, og kameraformatet styres med en lille knap på fjernbetjeningen. Her må vi skynde os at tilføje, at vores testeksemplar blev leveret med RC-fjernbetjeningen, som har touchskærm og bedre ergonomi end den enklere RC-N1-fjernbetjening. Denne skal du forbinde til din mobiltelefon for at se live feed’et fra kameraet på dronen. 

RC-fjernbetjeningen med skærm. (Foto: Lasse Svendsen)

DJI Mini 3 Fly More Combo

Mini 3 kan købes separat uden fjernbetjening eller oplader eller i en kombination med drone og den enkle RC-N1-fjernbetjening. Der findes også to såkaldte Fly More Combo-versioner. Den ene med RC-N1, og den anden med RC-fjernbetjeningen med display. De leveres begge med to ekstra batterier, en oplader, ladekabler og en skuldertaske til det hele. 

Foto: Lasse Svendsen

Bag instrumenterne

Man kan se kamerafeedet fra en Mini 3 på op til 10 kilometers afstand, og videostreamet overføres ved hjælp af DJI’s O2-transmission i 720p/30 fps-kvalitet. Billeder og video i op til 4K-kvalitet gemmes på et microSD-kort, og indholdet kan uploades til brugerens SkyPixel-konto og overføres til computeren med henblik på billedbehandling og redigering.   

Som alle DJI-dronerne i Mini-serien er også denne legende let at flyve. Den kan modstå relativt kraftig vind for en så lille og let drone, og lidt større rotorblade sikrer god stabilitet og manøvredygtighed.  

Med Auto Takeoff-funktionen letter den 1,2 meter over jorden, og du overtager flyvningen med joystickene. Når du er færdig, trykker du på Return to Home (RTH), og så flyver den tilbage til det sted, hvor den startede. RTH omfatter også Smart RTH, Low Battery RTH og Failsafe RTH, som sender dronen automatisk tilbage, hvis batteriet er ved at være lavt, eller hvis signalet er væk.   

Dronen er også udstyret med DJI’s QuickShots, som ligger i skærmmenuen på fjernbetjeningen eller i DJI Fly-app’en. Vælger du Dronie, ændres højden, mens kameraet fokuserer på motiver. Med Helix flyver dronen i en spiral omkring motivets fokuspunkt, og med Boomerang flyver dronen i en oval omkring motivet og stiger, mens den langsomt bevæger sig rundt. Rocket er selvforklarende, her starter dronen over motivet og flyver lodret op, væk fra motivet.  

Foto: Lasse Svendsen

Dronen har ikke lige så mange sensorer til at beskytte den mod nedstyrtning under flyvning som DJI’s Mavic-serie, og den flyver ind i forhindringer, hvis du ikke er forsigtig.    

Du kan lave 48 Mp stillbilledfiler i råformat som DNG-filer fra 12 Mp-billedsensoren, men med en CMOS-billedsensor så lille som denne er natfotografering ikke Mini 3’s livret. Sammenlignet med 1-tommers CMOS-sensoren på DJI Mavic 2 Pro eller 4/3-sensoren på Mavic 3 er der mere støj, især i mørke områder af billeder taget i svagt lys.   

Videokvaliteten lider også under det, men i alt fra skumring til godt lys lægger du ikke i væsentlig grad mærke til billedsensorens begrænsninger. 

12 megapixel og 24 mm vidvinkel. (Foto: Lasse Svendsen)

Konklusion

Den lille størrelse og den lave vægt gør DJI Mini 3 til en meget anvendelig kameradrone. Den er især nyttig for dem, der ofte filmer til sociale medier, fordi den kan tage billeder og filme vertikalt. Den er også så let at flyve, at selv influencere kan skabe indhold med dronen, hvilket også gør den til et godt køb for nybegyndere. Fotografer med behov for et flyvende kamera, bør i stedet rette deres opmærksomhed mod DJI’s modeller i Mavic-serien, hvor de får indhold i professionel kvalitet. Eller gå efter Phantom-seriens overlegne kvaliteter. 

Læs også Det lille øje på himlen DJI’s mindste kameradrone er så lille, at den må flyves overalt – og stadig avanceret nok til at opnå professionelle resultater.
Karakter
DJI Mini 3
Basic

Lyd & Billede mener

Under den magiske grænse på 250 gram. Let at flyve, kan tåle en masse vind. God 4K-kvalitet i godt lys. Lagrer 48 Mp DNG-filer. Koster næsten lige så meget som Mini 3 Pro. Få crash-sensorer. Grumset stillbilledkvalitet i svagt lys.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?

Knivskarpt portrætobjektiv

Lækkert kamera i 80'er kostume

Kan DJI slå GoPro?

Rejsevenligt og kompakt

Ekstrem skarphed i et handy format

Kameraet der aldrig går af mode

Længe ventet opgradering

Scroll to Top