TEST: Acer Swift 5 SF514-54GT-77LB

Fremragende ultrabærbar med frustrerende mangler

Acer Swift 5 ser ikke ud af meget, og den føles lettere end mange smartphones. Alligevel er den ikke nogen letvægter!
Karakter
Acer Swift 5 SF514-54GT-77LB
Lyd & Billede mener
Let og alligevel yderst robust. Ydelsen er fremragende, og så kommer den med fingeraftrykslæser og Wi-Fi 6.
Full HD skærmopløsning er ikke tidssvarende for en ultrabærbar med 14 tommers skærm i denne prisklasse. Batterilevetiden skuffer en smule.
Specifikationer
  • Processor: 1,3 GHz Intel Core i7-1065G7 quad-core
  • Skærm: 14″ IPS touch-skærm, Full HD (1920 x 1080)
  • Hukommelse: 16 GB LPDDR4-RAM / 1 TB SSD lager
  • Grafik: Nvidia GeForce MX250
  • Styresystem: Microsoft Windows 10 Home, 64 bit
  • Mål og vægt: 318,7 x 14,95 x 210,5 mm / 990 g
  • Batteri: 3 Cell litiumpolymer
  • HD-webcam, Wi-Fi 6, Bluetooth 5.0, USB-C, 2 x USB 3.0, HDMI, 3,5 mm minijack, fingeraftrykslæser
  • Web: acer.dk
Benchmarks

Vejl. pris 10799 Produktside
Annonce
Annonce
forfatter

Acer Swift 5 er verdens letteste 14 tommers ultrabærbare. Det hævder den taiwanske producent i hvert fald, og vi er tilbøjelige til at tro dem. I hvert fald føles computeren lettere end mange smartphones (det er den selvfølgelig ikke, men i forhold til sin størrelse vejer den nærmest ingenting), og det er især positivt, fordi Acer Swift 5 alligevel virker rimelig solid og robust til trods for det meget lette materiale, den er fremstillet af.

Udseende og konstruktion

Det drejer sig om en speciel legering af magnesium-litium og magnesium-aluminium, hvilket kort fortalt giver materialet samme robusthed som aluminium med markant mindre massefylde. Til gengæld føles magnesiumlegeringen en smule mere som plastic og kan også være en kende mere tilbøjelig til at få ridser og skrammer.

Designet er stilrent med lige linjer og plane flader. (Foto: Acer)

Ellers er designet meget stilrent med lige linjer og plane flader. Både HDMI-stikket og de fleste USB-porte er placeret til venstre, mens kun minijack-stik, en enkelt USB-A-port og Kensington-lås er placeret til højre. Og da der ikke er overvældende mange porte i det hele taget – heller ingen kortlæser – fremstår Acer Swift 5 nærmest minimalistisk i sin æstetik.

Tastaturet er bagbelyst, dog uden mulighed for at tilpasse lysstyrken. Det er enten tændt eller slukket. Fordi maskinen er så slank, er der ikke meget plads til vandring i tasterne, og de yder heller ikke ret meget modstand, når man skriver. Med andre ord kunne den taktile oplevelse godt være bedre. Positivt er det dog, at der er god afstand mellem tasterne.

Skærm og lyd

Den 14 tommer store touch-skærm er som nævnt omgivet af en meget smal ramme, hvilket giver en næsten infinity pool-agtig brugeroplevelse.

Annonce

Så meget desto mere kan man undre sig over, at skærmopløsningen kun er på 1920 x 1080 pixel (Full HD). Det er især synd, fordi skærmen ellers er ganske glimrende med klare, naturlige farver.

Lyden er en relativt tynd kop te gennem de indbyggede stereohøjttalere, men får masser af fylde og tyngde, når man tager et par ordentlige hovedtelefoner i brug.

Grafikken understøttes af et Nvidia GeForce MX250 grafikkort, og det kan mærkes. (Foto: Acer)

Ydelse og funktioner

Denne udgave af Acer Swift 5 er bestykket med nyeste generation Intel Core i7-processor, og det kan mærkes. Samtidig understøttes grafikken af et Nvidia GeForce MX250 grafikkort, og selv om det langtfra gør computeren til nogen gaming-bærbar, så er der alligevel fart over feltet, hvilket vores benchmark-tests også viser.

Sammenlignet f.eks. med Dell XPS 13 2-i-1, som må nøjes med Intel Iris Plus til at drive grafikydelsen, så scorer Acer Swift 5 i denne konfiguration højere i både 3DMark og Cinebench, hvilket er absolut godkendt, al den stund at Acers computer faktisk koster en del mindre end den ellers sammenlignelige Dell.

Sidste år testede vi en Acer Swift 5-model med 15,6 tommers skærm, der overraskede med en imponerende batterilevetid. Især i betragtning af den store skærmstørrelse. Den positive oplevelse gentager sig desværre ikke med den aktuelle model, som – den mindre skærm til trods – med kun tre timer og 45 minutter i vores benchmark-test klarer sig væsentlig dårligere end sidste års testprodukt.

Annonce

Til gengæld skal Acer have ros for at have udstyret den nye Acer Swift 5 med Wi-Fi 6. Det giver både højere overførselshastigheder på hjemmenetværket og en mere stabil forbindelse. Også hvis man har den bærbare med derud, hvor de fleste går alene, og dækningen måske ikke altid er den bedste …

Tastaturet er bagbelyst, men lysstyrken kan ikke reguleres. (Foto: Acer)

Konklusion

Acer siger selv, at Swift 5 er den letteste ultrabærbare på markedet. Det skal nok passe, og i den testede konfiguration er der helt klart tale om en letvægter med superkræfter. Derfor er det så meget desto mere frustrerende, at et par væsentlige mangler må trække ned i den samlede vurdering. Det er ganske enkelt ikke tidssvarende med kun Full HD skærmopløsning på en 14 tommers ultrabærbar computer i denne prisklasse, og batterilevetiden lider tilsyneladende under den kraftige konfiguration.

Til gengæld er det lækkert, at Acer allerede nu er med på Wi-Fi 6-bølgen, og hvis det taiwanske firma til næste år kommer med en opdateret model med bedre batteri og en højere opløst skærm, så vil vi absolut ikke være nærige med de høje karakterer. Men i denne omgang må det blive til et firetal.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 39 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
Har du dette produkt?
Giv din karakter.

0 / 5. Antal stemmer: 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Peter Gotschalk

(f. 1973): Strategidirektør for Publish AS og journalist. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.
Annonce
Annonce

Læs også

Sony har i dag lanceret den nyeste tilføjelse til Xperia 10-serien. Den nye model er den første i serien med 5G.
Mere end en halv million Huawei-brugere har downloadet inficerede apps fra firmaets officielle app-butik, AppGallery.
Nu kan du også lede efter ting, der ikke er lavet af Apple.
Den nye Nokia X-serie af smartphones er udviklet til at opfordre brugerne til at beholde deres smartphone i længere tid med tre års garanti, sikkerhedsopdateringer og Android-versioner.
Technics SU-R1000 er noget af det mest unikke, vi har set – og hørt – i high-end-klassen.
Sonos’ første bærbare højttaler imponerer på integration og bekvemmelighed.
Klipschorn fylder 70 i år. Det fejrer vi ved at forvandle vores lytterum til et inferno.
Asus ROG Flow X13 er lige til at proppe i tasken, og den kan også bruges som tablet. Men den har grafikkræfter i sværvægtsklassen.
Tangents lille trådløse forstærker er perfekt til det lille begynderanlæg i hobbyrummet eller på børneværelset.
Det bedste kamera, vi har testet, er kommet i en mere kompakt udgave til en meget lavere pris.
Den nye 2021 Mercedes S-Klasse er fyldt med innovative og kræsne løsninger for både øjne og ører. Vi har brugt nogle dage bag rattet for at se og høre, hvad den nye bil har at byde på!
Med Celestee har Focal overgået, hvad vi troede var muligt for lukkede hovedtelefoner i denne prisklasse.
Skal du have hi-fi på kollegieværelset eller et par fine højttalere til skrivebordet, kommer du langt for små midler her.
JBL Live Pro+ er komplette med aktiv støjreduktion, og selv om de lyder middelmådigt lige ud af æsken, reddes de af en fabelagtig EQ i app’en. Dermed kan de alligevel få klasseledende lyd.
Xiaomi Mi 11 er den første smartphone med Qualcomms nye Snapdragon 888-processor. Det er den mobil, du skal købe, hvis du vil have mest for pengene.
Uanset om du har mulighed for at rejse i påsken eller må nøjes med en tur ud i lokalområdet, bliver oplevelsen bedre med en af disse bærbare højttalere i tasken.