TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Bluetooth-højttalere

Trådløs musik til alle

Her er de mest fleksible højttalere, der både tiltaler dine ører og din tegnebog.

Af / 11/08/2017 - 16:00
Bluetooth-højttalere

Musik-streaming bliver mere og mere dominerende. På farten er det selvfølgelig et par behagelige hovedtelefoner, der står for musikken. Til skovturen har man måske skaffet en simpel, batteridrevet rejsehøjttaler. Men hvad gør man derhjemme? Unge, der flytter hjemmefra i dag, anskaffer sig sandsynligvis en trådløs højttaler i stedet for et traditionelt stereoanlæg. Også for familier med hus er en trådløs højttaler et udmærket supplement i sommerhuset, arbejdsrummet eller hyggestuen i kælderen.

I denne test har vi forsøgt at finde en balance mellem størrelse, pris og lydkvalitet. Her er ingen billige, skramlende plastichøjttalere med elendig lyd, men heller ikke store hi-fi-højttalere med urimelige prisskilte.

I mellemprisklassen får man velbyggede højttalere fra etablerede mærker med en lydkvalitet, der er god nok til de allerfleste. De kan spille højt nok til en fest, uden at det begynder at lyde dårligt, og de kan også formidle detaljer, når man vil nyde mere finstemt musik.

Ekstra funktioner at overveje

Et stadig mere aktuelt spørgsmål er, om man skal købe en rendyrket Bluetooth-højttaler eller gå direkte efter en multirumshøjttaler. Alle højttalerne i testen her kan bruges separat via Bluetooth. Det er nemt, og selv gæster kan let koble deres telefon til på den måde.

At vælge en multirumshøjttaler i stedet er mere fremtidssikret, hvis man finder ud af, at man gerne vil kunne spille samme musik i flere rum. Men selv som enkeltstående højttalere giver de nogle fordele. Ved at sende musikken via Wi-Fi i stedet får man længere rækkevidde og kan også få bedre lydkvalitet, for man slipper for den trods alt begrænsede overførselskapacitet i Bluetooth.

Annonce

En anden ting at overveje er, om man kan nøjes med strømledningen, eller om højttaleren også skal have batteri. De fleste højttalere i denne størrelse og prisklasse er stationære. Men selv om man ikke har tænkt sig at tage højttaleren med i parken, kan det indimellem være rart at kunne flytte den. Uanset om man vil høre en podcast på altanen, mens man drikker kaffe, eller vil have noget afslappende musik, mens man ligger i badekarret. Så er det rart at slippe for forlængerledninger.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Audio Pro Addon T10 Gen2

Mesteren er tilbage

Imponerende nok er det lykkedes at forbedre det, der i sin tid var årets bedste trådløse højttaler.

Meget ren og kraftfuld lyd. Elegant design i sobre farver. Nem betjening.
App’en duer ikke med Bluetooth-højttalerne. Dermed ingen tonekontroller.
Læs hele testen

Bose SoundLink Revolve+

Rundspillende termokande

En praktisk højttaler til hele hjemmet takket være batteri og vandresistens.

Bærbar og batteridrevet. IPX4-stænktæt. Kan parkobles. God lyd i forhold til størrelsen.
Høj pris for en lille, bærbar højttaler. Mangler dybbas.
Læs hele testen

Onkyo NCP-302

Flot og tjenesteivrig

Spændende nye tekniske løsninger og pænt udseende, men lyden er kun okay.

Indbygget Chromecast, Spotify og DTS Play-Fi. Meget tiltalende design.
Klodset løsning til Wi-Fi-opsætning. Rodet app. Middelmådig lyd.
Læs hele testen

Pioneer MRX-5

Funktion over form

Lydkvaliteten er der ikke så meget at udsætte på, men betjeningen har visse mangler.

Batteridrift. Indbygget Chromecast og DTS Play-Fi. Lyder godt på fornuftig volumen.
Kort batterilevetid. Ikke specielt tiltalende design. Bøvlet Wi-Fi-opsætning.
Læs hele testen

Sony SRS-ZR7

Schweizerkniv-højttaler

Sjældent har vi set en højttaler med så mange tilslutningsmuligheder og anvendelsesområder.

Mange tilslutningsmuligheder. Hi-Res Audio og NFC. Stilfuldt design.
Tynd bas ved høj volumen. Afdæmpet mellemtone. App’en er rodet.
Læs hele testen

Urbanears Stammen

Overraskende livsstilshøjttaler

Stammen er noget så usædvanligt som en designhøjttaler med uventet god lyd.

Multirumsunderstøttelse. Mange trådløse tjenester. Betydelige volumenressourcer og rigtig god lyd.
Det grove stof er en støvfælde. Opadvendte drejeknapper er upraktisk, når den placeres i en reol.
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skræddersyet muskelbundt

Lyden af dansk storhed

Fugl Fønix

Soundbar, højttaler og møbel: Tre ting på én gang

Technics knock out

Blæser dine ører af!

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?

Spillende kanelsnegl til at hægte på tøjet

Disse højttalerne er lydens Rolls-Royce