TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

Sony SRS-ZR7

Schweizerkniv-højttaler

Sjældent har vi set en højttaler med så mange tilslutningsmuligheder og anvendelsesområder.

forfatter
Publiceret 11/08/2017 - 16:00
L&B mener
Mange tilslutningsmuligheder. Hi-Res Audio og NFC. Stilfuldt design.
Tynd bas ved høj volumen. Afdæmpet mellemtone. App’en er rodet.
Specifikationer

Effekt: (ikke opgivet)
Frekvensområde: (ikke opgivet)
Tilslutning: AUX, Ethernet, USB, HDMI, Wi-Fi, Bluetooth 4.2
Batteri: -
Mål: 30 x 10 x 9 cm
Web: sony.dk

Vejl. pris 2800Pr. 11/08/2017 Produktside

De seneste år har Sonys SRS-X-serie vundet vores tests på samlebånd. To af de mindre modeller er endda blevet kåret til årets bedste bærbare højttaler i henholdsvis 2014 og 2015. Nu, hvor serien er stoppet, erstattes de større modeller af ZR7, som er mindre og mere fleksibel, har flere tilslutningsmuligheder og kan fungere som baghøjttaler i en Sony surround-opsætning. Og ikke mindst har en lidt mere overkommelig pris end de tidligere topmodeller.

Af format minder ZR7 om SRS-X88, men størrelsen er mere som på X77. Det er altså en af de mindste højttalere i testen, kun halvt så stor som Onkyo og Pioneer.

Designet er enkelt med kun on/off-knappen synlig. Resten af kontrollerne er touch-knapper, og skjulte lamper lyser de aktive funktioner op. Flot! Den har en mat overflade, der er let at tørre af. Trods sit fikse format har den derimod ikke batteridrift, men er beregnet på at blive stående samme sted.

Der er mange tilslutningsmuligheder ud over de sædvanlige AUX og Bluetooth. Man kan bruge den i en multirumsopsætning med andre, kompatible Sony-højttalere via Wi-Fi. Man kan tilslutte den med HDMI som tv-højttaler. Og man kan bruge den som computerhøjttalere via USB-B eller tilslutte musikafspiller eller USB-stick via USB-A. Desuden har den både indbygget Chromecast og understøttelse af Spotify Connect. Plus app’en Sony Music Centre til at styre det hele.

Det, ZR7 har vundet i størrelse og pris i forhold til tidligere modeller, har den desværre tabt i lydkvalitet. Lyden er nu tydeligt skulpteret med overvægt på fyldig bas og løftet diskant. Men når man skruer op, kan bassen ikke følge med og bliver tilbagetrukket. Hvilket gør, at ZR7 lyder lidt kedeligt som party-højttaler.

For feinschmeckere er problemet snarere, at mellemtoneregisteret forsømmes, og at stemmer lyder lidt fraværende, og man savner nærværsfølelse.

Konklusion

Sony SRS-ZR7 er ikke en højttaler til ét formål, men en højttaler, der fungerer i mange roller. Du kan have den i køkkenet i en multirumsopsætning, som tv-højttaler i kælderen eller som computerhøjttaler på jobbet. En mere fleksibel lille højttaler har vi sjældent set. Hvis man er på udkig efter en højttaler med kraftig bas til fester, eller en korrekt lydende model til at nyde højkvalitets lyd, bør man dog vælge noget andet. Selv om den understøtter højopløst lyd.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Også i denne test:

Audio Pro Addon T10 Gen2

Mesteren er tilbage

Imponerende nok er det lykkedes at forbedre det, der i sin tid var årets bedste trådløse højttaler.

Meget ren og kraftfuld lyd. Elegant design i sobre farver. Nem betjening.
App’en duer ikke med Bluetooth-højttalerne. Dermed ingen tonekontroller.

Bose SoundLink Revolve+

Rundspillende termokande

En praktisk højttaler til hele hjemmet takket være batteri og vandresistens.

Bærbar og batteridrevet. IPX4-stænktæt. Kan parkobles. God lyd i forhold til størrelsen.
Høj pris for en lille, bærbar højttaler. Mangler dybbas.

Onkyo NCP-302

Flot og tjenesteivrig

Spændende nye tekniske løsninger og pænt udseende, men lyden er kun okay.

Indbygget Chromecast, Spotify og DTS Play-Fi. Meget tiltalende design.
Klodset løsning til Wi-Fi-opsætning. Rodet app. Middelmådig lyd.

Pioneer MRX-5

Funktion over form

Lydkvaliteten er der ikke så meget at udsætte på, men betjeningen har visse mangler.

Batteridrift. Indbygget Chromecast og DTS Play-Fi. Lyder godt på fornuftig volumen.
Kort batterilevetid. Ikke specielt tiltalende design. Bøvlet Wi-Fi-opsætning.

Urbanears Stammen

Overraskende livsstilshøjttaler

Stammen er noget så usædvanligt som en designhøjttaler med uventet god lyd.

Multirumsunderstøttelse. Mange trådløse tjenester. Betydelige volumenressourcer og rigtig god lyd.
Det grove stof er en støvfælde. Opadvendte drejeknapper er upraktisk, når den placeres i en reol.
Annonce
forfatter

Jonas Ekelund

(f. 1969): Freelancejournalist. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv en kommentar

Fem årtier med Polk Amerikanske Polk Audio har lavet højttalere i 50 år. R200AE er en jubilæumsmodel, signeret af firmaets grundlægger.
Højttalere til mandehulen Elipson Heritage XLS11 er franske - men ligner amerikanske monitorhøjttalere fra stereoens guldalder.
Der står en legende bag disse Efter pladespillerne er MoFi klar med sin første højttaler.
Få biograflyd hjemme i stuen Er lyden fra dit TV tynd og pjevset? Vi har testet fem soundbars i mellemsegmentet, som kan kurere mager bas og give dig en fed surround-oplevelse!
De bedste, vi har hørt De grønne højttalere fra Monitor Audio er en fødselsdagsgave af karat! Her får du faktisk i både pose og sæk.
QUAD ESL 63 - klassikeren vi ikke glemmer I højttalernes Hall of Fame vil en højttaler stå for sig selv. I et separat rum med en lille rørforstærker tilsluttet. Hvor den afspiller Ella Fitzgerald eller Arthur Rubinstein. Folk vil blive bjergtaget af klangen.
Følg Lyd & Billede