TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Harley Davidson Serial 1 Mosh/Cty 1

En Harley uden larm og benzinos

Serial 1 Mosh Cty 1 er en velkørende og yderst enkel elcykel, der kører langt på batteriet og kræver et minimum af vedligeholdelse.

Af / 27/04/2023 - 09:37
Harley Davidson Serial 1 Mosh/Cty 1

Home mener

  • Ligger godt på vejen. Jævn og behagelig køreoplevelse. Dejligt enkel. Lang rækkevidde. Forholdsvis let.
  • Ingen smarte funktioner. Temmelig dyr.

Er der én ting, som med garanti kan forstyrre forårsidyllen er det en brølende Harley, der kværner gemmer villakvarteret. Eller det var det i hvert fald indtil Serial 1 så dagens lys.

Denne Harley afgiver nemlig ikke en lyd. Den amerikanske motorcykelproducent har indset, at nutidens transport sætter andre krav, end en benzinslugende kværn kan opfylde, og skabt brandet Serial 1. Et brand, der leverer hvad der vel nærmest er antitesen til den klassiske Harley: Eldrevne, miljørigtige transportmidler til bykørsel.

Simpel og velbygget

Lidt af arven holdes dog i hævd via designet af Mosh Cty. Den rummer en snert af det langstrakte chopperlook, Harley-Davidson er kendt for. Stellet er støbt stort set i ét stykke aluminium med batteriet integreret i bunden, hvor det er nemt at tage ud. Det er ikke ligefrem en letvægtscykel, men den vejer mindre, end man skulle tro. At bære den op af en lille trappe er ikke et problem.

Den store XL-model, som passede til testerens mål var ikke tilgængelig, men en Large gik an. Man sidder behageligt på cyklen, som er blandt de mest simple i testen. Gear skal du ikke forholde dig til. Dem er der ingen af. Du skifter elektrisk assistance via fire trin, som hver især giver en diskret, men mærkbar ændring i ydelsen.

harley davidson serial 1 mosh city 2
Betjeningen er yderst simpel og sker via nogle få kontrolknapper på styret. (Foto: Harley-Davidson)

Betjeningen sker på et lille kontrolpanel i venstre side af styret, hvor der også er mulighed for at tænde og slukke den ret heftige forlygte, som har karakter af et lille spotlys. Heldigvis kan den vinkles nedad, så du ikke blænder modkørende. Det giver samtidig mulighed for at se cykelstien foran dig meget tydeligt om natten.

Annonce
harley davidson serial 1 mosh city 1
Harley-cyklen har en meget kraftfuld spotlygte foran. (Foto: Harley-Davidson)

Flyder over cykelstien

Køreoplevelsen er smidig. Der er stærk og jævn fremdrift i den centermonterede motor. Decideret affjedring er der ikke, men cyklen er god til at afbøde bump, takket være de brede dæk. I stedet for kæde er der en kulfiberrem, og bremserne er af rulletypen, hvilket betyder, at vedligeholdelse på cyklen bør være ret minimal.

Det store batteri skal ifølge producenten give en rækkevidde på op til 170 kilometer. Så meget skal du dog ikke forvente, medmindre du kører ved laveste assistance-niveau – og gerne lidt ned ad bakke. 80 kilometer er mere realistisk ved almindelig kørsel, men det er også ganske glimrende. Batteriet er fuldt opladt på under fem timer.

harley davidson serial 1 mosh city 3
Batteriet er integreret i bunden af stellet. (Foto: Harley-Davidson)

Mosh Cty tilbyder en walk-assist-funktion, så man kan få lidt hjælp af motoren til at trække hjulene, når man går med cyklen. Ellers er der ingen smarte funktioner. Et Bluetooth-logo var markeret på kontrolpanelet, og det lykkedes at aktivere en parringstilstand, men testerens mobil ville ikke kendes ved cyklen. På hjemmesiden står dog, at der skulle være mulighed for at forbinde til en Serial 1-app, der kan vise kørestatus med mere, men det var umiddelbart ikke tilfældet på denne model.

Konklusion

En simpel elcykel, konstrueret i bundsolid kvalitet fra ende til anden. Køreoplevelsen er dejlig stabil, og du kommer langt på en opladning. Men prisen er i den høje ende, og der er ikke skyggen af smarte funktioner.

Karakter
Harley Davidson Serial 1 Mosh/Cty 1
High End

Også i denne test:

Mate X

Bredhjulet elcykel med alt for meget fart på

En solid cruiser til de brede cykelstier, men ikke den mest raffinerede, når det gælder køreoplevelse, konstruktion eller smarte funktioner: Risikoen for at køre bundulovligt er desuden stor.

Ligger stabilt på vejen.
Den maksimale hastighed er langt over det tilladte. Motorydelsen er meget ujævn. De otte udvendige gear giver ikke meget mening og vil kræve vedligeholdelse. Cyklen er tung som en tank.
Læs hele testen

Coboc Kallio CMF Komfort

Kører fantastisk med og uden strøm

Selv når elmotoren ikke er tændt, er den stilrene letvægtscykel en drøm at køre på.

En forrygende cykel, ganske enkelt. At den samtidig har en velkørende elektrisk motor og en række avancerede funktioner bygget ind bag det stilrene letvægtsdesign, gør den kun endnu sejere.
Hundedyr.
Læs hele testen

Cowboy 4

Til den stilsikre storby-cowboy

Cowboy 4 har et toplækkert design, kører smidigt og har intuitiv mobilbetjening. Men den er ikke til cowboys i alle størrelser.

Smidig og responsiv køreoplevelse. Let og lækkert design. Elektronisk lås og GPS-sporing. Smart mobilintegration.
Styret kan ikke hæves. Dur ikke til meget uden din mobil.
Læs hele testen
Rasmus Elm Rasmussen
(f. 1980): Journalist på L&B Home. Rasmus skrev sin første artikel om tech i 1999 til magasinet Alt om NET. Siden er det blevet til et væld af indhold til magasiner, dagblade og webmedier indenfor kultur, livsstil og tech. De seneste mange år har Rasmus fungeret som redaktør på magasinet Alt om DATA. Rasmus skriver om alt fra PC’er og smartphones til elbiler, Smart Home og lydudstyr.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Årets bedste tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
130,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Stortest: Kør sommeren i møde på to hjul

Baghjulstrukket Model 3: Meget bil for pengene

Når køreglæde er vigtigere end rækkevidde

F-150 Lightning: Voldsom og lækker

Et supergodt bilkøb

Kia EV9: Sikke en SUV!

Familievenlig AMG-raket

Smart strøm til elbilen

Komfortabel langturs-cruiser

Fisker Ocean: Potentialet er der

Kineserne er bedre end konkurrenterne

Langturs-ekspressen