Elcykler er ofte væsentligt tungere end almindelige cykler, og et gennemgående problem er desuden, at de er drøje at træde, når elmotoren er slået fra.
Intet af dette kan man beskylde luksuscyklen Coboc Kallio Komfort for.
Vægten er 17,2 kilo. Det er ikke tungere end mange cykler uden elmotor. At slæbe cyklen op og ned ad trapper, hvis den skal med i toget eller ned i kælderen, er derfor ikke noget problem.
Kallio Komfort er konstrueret i kvalitetsmaterialer fra ende til anden og skruet ualmindelig godt sammen. Gear, bremser, pedaler og sadel er af fineste kaliber, mens de halvbrede dæk, den solide affjedring, det åbne gearsystem og den lave indstigning giver fin balance mellem afslappet komfort og sporty køreoplevelse.
Elmotor eller ej, det er en fremragende cykel at køre på. Derfor er det ingen katastrofe, hvis du har glemt at lade batteriet op en morgen, når du skal afsted på arbejde, eller hvis du løber tør for strøm på søndagsturen. Du vil stadig være bedre kørende end de fleste andre på cykelstien.
Skjult teknologi
Skulle du have behov for et ekstra skub, er motoren klar til at hjælpe. Motoren er af den baghjulsmonterede type, som kan have tendens til ujævn fremdrift, men Kallio kører lige så smidigt som cykler med centermotor. Det sørger et system af avancerede sensorer for. Den elektriske fremdrift føles som en naturlig forlængelse af din trampen i pedalerne.
At det er en elcykel, er ikke lige til at se. Batteriet er gemt væk i stellet, og der er intet display eller anden synlig elektronik til at lede tankerne den vej.
Et lille panel på skråstangen gør det muligt at betjene basale funktioner, se batteristatus, køretilstand med mere. Via simple trykkommandoer kan du aktivere motoren, tænde lygter, starte Bluetooth-parring mm. Fem farvede prikker giver visuel respons, men vises kun, når du aktivt betjener cyklen.
Mere avancerede features får du, når du kobler din smartphone til cyklen via Bluetooth. Cobocs app giver adgang til at finjustere, hvordan motoren yder i de to grundlæggende køretilstande, Regular og Power. Der er 10 niveauer af support og assistance at vælge imellem. Du har også mulighed for at se aktuel hastighed samt batteristatus og antal kørte kilometer. Endelig kan du foretage firmwareopdateringer af cyklen fra app’en.
Fornuftig rækkevidde
Kører du ved fuld motorkraft, skal du ikke forvente mere end 50 kilometers rækkevidde, hvilket er fint for så slank en cykel. Ved lavere kraft kan du nå over 100 kilometer på en opladning. Opladeren sluttes direkte til cyklen med et smart magnetisk stik. Batteriet kan ikke tages ud. Det betyder, at du må trække en ledning ud af huset eller have cyklen indenfor, hvilket dog heller ikke er så galt, når den ikke er tungere, end den er.
Konklusion
Selv uden elmotoren aktiveret leverer den en køreoplevelse, der slår de fleste almindelige cykler. I sit design og sin konstruktion lader den sig ikke mærke af den smarte teknologi, der er bygget ind. Men det kommer så også med en pris – det er en dyr cykel, som vil være langt over budget for mange brugere.
Også i denne test:
Harley Davidson Serial 1 Mosh/Cty 1
En Harley uden larm og benzinos
Serial 1 Mosh Cty 1 er en velkørende og yderst enkel elcykel, der kører langt på batteriet og kræver et minimum af vedligeholdelse.
Mate X
Bredhjulet elcykel med alt for meget fart på
En solid cruiser til de brede cykelstier, men ikke den mest raffinerede, når det gælder køreoplevelse, konstruktion eller smarte funktioner: Risikoen for at køre bundulovligt er desuden stor.
Cowboy 4
Til den stilsikre storby-cowboy
Cowboy 4 har et toplækkert design, kører smidigt og har intuitiv mobilbetjening. Men den er ikke til cowboys i alle størrelser.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer