itemprop

Pas på kroppen på hjemmekontoret

Ergonomisk tastatur med håndleds- og underarmsstøtte fra Logitech.

Imens det kan lyde behageligt at kunne arbejde hjemmefra i sit eget tempo og uden forstyrrelse fra kolleger, så er arbejdsmiljø ofte et ukendt begreb på hjemmekontoret. Og en hel dag bøjet over den bærbares lille skærm og med hænderne på det forkrampede tastatur er en sikker opskrift på nakke- og skuldersmerter.

Et eksternt tastatur kan være en hjælp, og Logitech har et, der lover at være ekstra ergonomisk. Logitech Ergo K860 lover at være en mere naturlig tasteoplevelse, så man kan arbejde mere produktivt. Ved at tilbyde bedre håndledsstøtte og dermed en reduceret muskelaktivitet skulle Ergo K860 give en mere afslappet holdning under skrivning.

De fleste mennesker bruger en tredjedel af deres liv på jobbet, så det er vigtigt, at de er komfortable, når de er i gang,” siger Lars Holm Lauridsen, som er global senior- og product manager hos Logitech. “ERGO K860 er designet, udviklet og testet efter kriterier sat af ledende ergoterapeuter, hvilket resulterer i en tasteoplevelse, der ikke går på kompromis med din produktivitet.”

Den kurvede, polstrede håndledshviler placerer underarmen lige oven over selve tastaturet, hvilket giver 54 % mere håndledsstøtte, samtidig med at det reducerer bøjningen i håndleddet med 25 %. Det justerbare håndfladeløfteelement holder dine håndled i en naturlig position, uanset om du sidder ned eller står op. ERGO K860 er certificeret af United States Ergonomics og er blevet testet og bedømt til at kunne holde til 10 millioner tastninger i sin levetid.

Pris og tilgængelighed
Logitech Ergo K860 er tilgængeligt nu. Ud over fysiske butikker kan det købes logitech.com. Vejledende udsalgspris er 899 kroner.

Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Leave a Reply

  Subscribe  
Notify of

Läs också

 data-srcset

Værre end spritkørsel

Du har meget dårligere reaktionstider, når du bruger bilens touch-skærm, end når du kører i beruset tilstand.

Scroll til toppen