Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Sony: Vi understøtter også HDMI 2.0

Sonys eksisterende 4K tv'er vil også understøtte HDMI 2.0, siger firmaet i en pressemeddelelse.

Skrevet af / 05/09/2013 - 10:45
Sony: Vi understøtter også HDMI 2.0

Sony bekræfter, at det allerede tilgængelige BRAVIA 64X9005 4K LED-tv vil understøtte den helt nye HDMI 2.0-standard, i lighed med Panasonics nylancerede 4K-tv 65WT600. Dermed må de to apparater dele titlen som første HDMI 2.0-kompatible tv.

I slutningen af året kommer der en firmware-opdatering, som vil fremtidssikre det anerkendte Ultra HD-tv ved at lade det vise 4K (3840 x 2160 punkter) 60p videosignaler.

sony_4k_1_ifa
Der var 4K og ultrahøj opløsning over hele linjen, da Sony åbnede IFA 2013 onsdag.

Indtil nu har Bravia X9 været i stand til at håndtere 4K-video med en billedfrekvens på op til 30p. Opgraderingen er gratis, og vil muliggøre, at de to udgaver af X9 på 65″ og 55″ kan modtage og vise fremtidens 4K-materiale med op til 60p over et HDMI-kabel.

HDMI 2.0, som blev annonceret på IFA 2013 af HDMI-forumet, sammenkobler HD-tv’er, digitalkameraer, videokameraer, Blu-Ray, computere, spillekonsoller, hjemmebio-anlæg og andre AV-enheder. Den øgede båndbredde i HDMI 2.0 giver adgang til højere video-billedfrekvens, højere opløsning og tilbyder desuden flere andre forbedringer af ydelsen.

sony_4ktv

Sonys første 4K-tv, 84-tommeren 84X9000 vil også kunne opgraderes til den nye HDMI 2.0-standard, men det vil kræve yderligere assistance. Sony vil tilbyde en serviceopgradering til ejere af dette til i udgangen af 2013.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top