Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

77″ 4K OLED – og meget mere – fra LG

LG viser flere lækre fjernsyn på IFA-messen. Heriblandt en opsigtsvækkende 77" OLED-prototype.

Skrevet af / 10/09/2013 - 16:08
77″ 4K OLED – og meget mere – fra LG

De koreanske gigantproducenter, Samsung og LG, kappes til stadighed om at være først, størst eller bedst. Og vi ved jo alle, hvor vigtigt det er at have en større bil end naboen.

I går var det så LG’s tur til at “kuppe” messen. Denne gang med et OLED-tv på hele 77″. Ikke bare det. Skærmen har også 4K-opløsning (3840 x 2160 pixels), og skærmfladen er kurvet. Vi fik taget tv’et i nærmere øjesyn, og skærmen har en billedkvalitet, som næsten tager pusten fra tilskueren – med enorm skarphed, kontrast og dybdefølelse.

Vi tager gerne et eksemplar med hvem, men vi tør næste ikke tænke på, hvor meget et sådant tv mon koster. LG har ingen aktuelle planer om at masseproducere tv’et. For dem gælder det først og fremmest om at demonstrere, hvor langt de er kommet i udviklingen af OLED-teknologien, og det har de såmænd fået demonstreret til fulde med 77″-stuntet.

Nu venter vi bare i spænding på, hvilken kanin Samsung trækker op af hatten næste gang…

Kombinationen af 4K og OLED må være svaret på den ultimative billedkvalitet, men er altså kun på prototypestadiet endnu. Så hvis du vil købe et virkeligt high-end tv i 2013/2014, står valget reelt mellem enten Full HD OLED eller 4K LED. Og LG havde meget at byde på på begge fronter:

55″ buet OLED

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Blandt de produktionsklare produkter finder vi 55″ OLED-skærmen 55EA980W. Denne sælges allerede på det amerikanske markedet og har et buet OLED-panel med Full HD-opløsning. Hensigten med den buede form er dels at vise, at OLED-teknikken tillader mere spændende former end traditionelle tv (selv om Samsung overraskede med at vise en buet LED-LCD-skærm). Dels har det også billedmæssige fordeler, da billedet opleves som mere omsluttende.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

LG-skærmen er med sine 4,3 millimeter lige så tynd som et stykke knækbrød (eller som en moderne smartphone). Tv’et skal koste knap 80.000 kr, men det er altså endnu uvist nøjagtig, hvornår den når til Danmark.

OLED med galleriramme

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvis du ikke så gerne indrømmer, at du ser fjernsyn i stedet for at dyrke mere kunstneriske interesser, er LG’s nye OLED med billedramme måske sagen. Rammen får ikke bare tv’en til at fremstå som et maleri på væggen, men indeholder desuden kraftige højttalere, som løfter lydoplevelsen betragteligt. Der er som bekendt meget lidt plads til højttalere i de papirstynde OLED-skærme, og dette er en urtraditionel løsning på problemet. Man kan vælge mellem forskellige typer af indramning, fra klassisk forgyldt ramme til mere moderne og diskrete udgaver. LG overvejer også at tilbyde indramning af konventionelle LED-LCD-tv’er.

4K med ægte LED-bagbelysning

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

LG lancerede to nye 4K-modelserier på IFA-messen. Topmodellerne hedder 55LA970W og 65LA970W. Disse bliver de første 4K tv i denne størrelse, som benytter sig af ægte LED-bagbelysning. LG har også angiveligt forbedret sin opskaleringsteknik på denne generation, sådan at almindeligt Full HD-materiale kommer til at fremstå klarere og skarpere, når det vises på 4K-skærermen. Dette bliver med garanti en hård udfordrer til dagens eksisterende 4K-skærme, som indtil nu har benyttet sig af den enklere kant-LED-teknik. Prisen bliver knap 43.000 kr for 55″ modellen og knap 60.000 kr for 65″-modellen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Ægte LED-bagbelysning med tusinder af lysdioder bag skærmen giver LG 65LA970W en imponerende kontrast.

I tillæg til topserien sender LG en billigere 4K-serie på markedet, LA965W. Også disse kommer i 55″ og 65″, med priser på henholdsvis ca. 32.000 kr og ca. 50.000 kr. Begge disse bruger mere ordinær kant-LED-belysning. Fælles for alle modellerne er, at de bruger 200Hz-teknologi for at forbedre skarpheden i bevægelserne, og IPS-panel for bredere synsvinkel. Modellere er udstyret med en kraftig dual-coreprocessor og 8 GB RAM, som gør at Smart TV-appsene starter og reagerer hurtigt. Pege-remoten Magic Remote er også på plads.

Glem ikke 3D!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Midt oppe i alt 4K-hysteriet er det let at glemme 3D, men interessen for tredimensionale billeder ser faktisk ud til at vokse, og eftersom stadig flere biograffilm vises i 3D,  er mange blevet mere trygge ved det. Alle tilskuerne som gik gennem LG’s stand, fik udleveret 3D-briller, og mange stoppede op ved LG’s 4K-skærme. Ikke så mærkeligt, for billedkvaliteten er imponerende: Takket være den høje skærmopløsning (3840 x 2160 punkter) kan LG-skærmene  vise et polariseret 3D-billede i Full HD-opløsning (1920 x 1080). Dermed kan man bruge passive 3D-briller, uden problemer med hverken flimmer eller reduceret skarphed. Tendensen til dobbeltbilleder (crosstalk) var også forsvindende lille.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

0
Lyd & Billede
Scroll to Top