Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Spil PlayStation-spil uden en PlayStation

PlayStation 4 er den mest eftertragtede spilkonsol lige nu. Men du behøver den egentlig ikke for at spille PlayStation-spil. Sony vil nemlig streame spil til alle slags enheder.

Skrevet af / 09/01/2014 - 13:56
Spil PlayStation-spil uden en PlayStation

Sony har grund til være stolte af den nye PlayStation 4. Konsollen er lige nu udsolgt, og dem der nu prøver at score en hurtig gevinst ved at sælge deres nyindkøbte konsol på nettet, kan tjene stort. Der er endda folk, der er blevet dræbt for en PlayStaion 4. Den sidste del er Sony måske ikke så stolte af.

Men du behøver snart ikke have en konsol fra Sony for at spille PlayStation-spil. PlayStation Now er navnet på et tjeneste, der gør det muligt at streame spil over nettet til mange slags enheder – selv fjernsyn og smartphones. Det er muligt, da spillene ikke afvikles på enheden, men på cloud-servere i netskyen.

playstation-now

Først til Sonys egne modeller
PlayStation Now blev præsenteret ved CES-messen i Las Vegas. Hvornår, hvor og til hvilke enheder den vil være tilgængelig, er ikke klart endnu. I første række vil der komme klienter til Sonys egne enheder PlayStation 4, 3 og den håndholdte spillekonsol Vita. Herefter følger support på de nye modeller af Sonys Bravia-fjernsyn.

Efter Sonys egne børn kommer turen til andre internet-forbundne enheder. Da der bruges kraftig videokompression til overførslen, bliver kravene til båndbredde ikke høje. Men der kræves en enhed og en forbindelse uden for megen forsinkelse, så man ikke bliver skudt af modstanderne, inden serveren opdager, at man allerede har trykket på knappen.

Spillene vil enten kunne lejes enkeltvis på abonnementsbasis, eller man kan købe et abonnement, der giver adgang til “et bredt udvalg af titler”.

Der er desværre ikke nogen meldinger om, hvornår PlayStation Now kommer til Europa, da der i første række satses på de lande, der bruger NTSC-billedstandarden, ikke mindst Japan og USA. Adgangen til bredbånd er desuden mere kompliceret, kan man læse på Sonys europæiske PlayStation-blog.

PlayStation Now streamer som sagt PlayStation 3-titler over nettet. Det gør også tjenesten interessant for de, som faktisk har haft held til at slå kloen i en PlayStation 4. Den splinternye konsol er til trods for sin spændende hardware nemlig ikke i stand til at spille de spil, der er skrevet til dens forgænger.

Kilde: The Verge

PlayStation Now (USA)

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top