Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

B&O Play vil være ung med de unge

Beoplay H4 er designet til et yngre publikum. De er trådløse og kan holde strøm i op til 19 timer.

Skrevet af / 10/02/2017 - 11:35
B&O Play vil være ung med de unge

Det kører for B&O Play, der smider den ene hørebøf efter den anden på gaden. Nyeste medlem af familien er Beoplay H4, som bliver den nye intromodel til B&Os line-up af trådløse hovedtelefoner. Man skal dog ikke lade sig narre. Selvom der er tale om en intromodel er barren sat højt, hvilket også afspejler sig i prisen.

Stilmæssigt bygger H4 videre på det fundament, som kendes fra deres trådløse hovedtelefoner i Beoplay-serien. Der er derfor stadig tale om rene linjer, et minimalistisk udtryk og få visuelle elementer, der sammen med en god lydkvalitet gør Beoplay H4 til noget helt særligt. Modellen henvender sig dog til en lidt yngre målgruppe end B&O ellers bejler til, og kan godt tolkes som et forsøg på at hugge markedsandele fra konkurrenter som Beats og Bose.

“Den grundlæggende filosofi hos B&O PLAY er at levere autentisk lyd – at tænke hver del separat for at optimere og forenkle både form og funktion, så musikken bliver en autentisk oplevelse, der appellerer til alle vores sanser. Vores store udfordring var, at det skulle komme til udtryk i hver eneste lille detalje”, siger Jakob Wagner.

(Foto: Producent)
(Foto: B&O Play)

Lammeskind og aluminium

Som sine ældre slægtninge er Beoplay H4 lavet af lækre og solide materialer. Vi introduceres derfor igen for lammeskind og aluminium, der sikrer et behageligt og solidt fit omkring hovedet. Ørepuderne går som på H7 over ørerne og har hermed også en støjisolerende funktion. Selve ledningen der går imellem de to kopper, er blevet beklædt med flettet tekstil og kigger i bedste retrostil diskret frem i begge sider.

Knapper i stedet for touch

En ting der både begejstrer og irriterer ved de dyrere modeller i serien er touch-funktionen. Denne er afskaffet på H4, meget vel grundet prissætningen, men det er måske ikke så dumt endda. Nogle gange kan touch-funktionen nemlig godt drille lidt. I stedet er H4 udstyret med tre fysiske knapper. Batteriet er fuldt opladet på blot 2,5 time og skal kunne afspille musik trådløst i op til 19 timer. Skulle du løbe tør for strøm, kan du naturligvis altid spille videre med det medfølgende mini-jackkabel. Lydprofilen kan justeres via B&Os Beoplay App, hvorfra du også kan se batteriniveauet og styre afspilningen.

Beoplay H4 fås indtil videre kun i farven “Charcoal Grey”, er i butikkerne nu og koster DKK 2.299

Mikael Hansen
(f. 1982): Freelancejournalist på L&B Home. Mikael startede som tech-journalist hos Gamereactor i 2006. Derfra gik turen til magasinet GEAR, hvor han også fik bred erfaring foran et kamera. En kandidatgrad senere vendte han retur som journalist på Lyd & Billede og sidenhen som redaktør for TechRadar. Mikael skriver om alt fra fra PC’er til smartphones, smart home, lyd og gaming.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

Prisbillige hørepropper fra Redmi

Hørepropper: Audio-Technica lover creme til øregangene

Hovedtelefoner afkoder din hjerne

0
Scroll to Top