Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Guide

Gaveideer til Valentinsdag

Den 14. februar er det Valentinsdag og dermed tid til at finde noget rigtig fint til ham eller hende (eller dem), der får dit hjerte til at banke lidt hurtigere.

Skrevet af / 13/02/2022 - 13:18
Gaveideer til Valentinsdag

Røde roser og chokolade er al ære værd, men måske er det på tide at finde på noget lidt sjovere til din elskede i år.

For at hjælpe dig på vej har vi samlet nogle tips i forskellige prisklasser, som I kan få glæde af begge to, sammen eller hver for sig. Længe leve kærligheden!

Urbanista Lisbon

Urbanista Lisbon

Små og pæne til rolige omgivelser

De prisbillige Urbanista Lisbon fås i fire forskellige smarte farver ud over sort. Hørepropperne har et åbent design, hvilket gør, at de nok egner sig bedst til dem, der kan lide at lytte i lidt mere stille omgivelser, og som sætter pris på propper, der ikke sidder for stramt og skal trykkes ind i ørerne.

Vi ser for os, at din elskede kan få sig en stille og hyggelig stund, måske med en podcast eller lydbog og en kop kaffe.

 

Amazfit

Amazfit GTS2 mini

Lækkert træningsur til en fin pris

Her får din elskede alt, hvad der er brug for for at kunne holde styr på træning, helbred, velbefindende – og selvfølgelig tiden. Og et opkald fra dig vil aldrig blive misset, idet uret nemt kobles til mobilen. Det har touch-skærm i farver og er vandtæt. Det er også fleksibelt, brugervenligt og har overraskende god batterilevetid. Alt sammen til under en tusse.

 

Taske til AirPods Max i Guccis Ophidia-kollektion

Når kun det bedste er godt nok

Har du givet din elskede et par AirPods Max i julegave? Så kan det her være gaven til Valentinsdag.

Her blander Gucci vintage og nutid og leger med kontraster. Indeni står det latinske ord Hodiernum, som kan oversættes med “til dagen i dag”. En justérbar skulderrem gør tasken nem at bruge i forskellige sammenhænge. I ægte Ophidia-ånd er farverne beige og ibenholt sammen med grøn og rød. Og det karakteristiske Gucci-logo er selvfølgelig på plads. Din elskede vil elske dig for det!

Læs mere her

sf1

Samsung The Frame LS03A

Et af vores foretrukne TV’er, når det gælder design og brugervenlighed

The Frame er et af Samsungs bedst sælgende TV’er, og en af grundene er nok det tiltalende design. Med et slankt look, integreret vægbeslag og mulighed for at vælge rammer i forskellige farver synes vi, at The Frame er et af de mest indretningsvenlige TV’er på markedet. Den kan også bruges til at vise digitale billeder og kunst, når skærmen er på standby. Måske et romantisk foto af dig og din elskede?

The Frame fås i en lang række skærmstørrelser fra 32 og helt op til 85 tommer. En gylden mulighed for at få et større og bedre TV derhjemme!

Læs vores test her

 

Roborock S7

Roborock S7

Mere tid til kærlighed? Overlad støvsugning og gulvvask til en robot!

Roborock S7 holder huset rent og pænt, og giver jer mulighed for at hellige jer andre ting. Den larmer kun lidt og er heller ikke særlig krævende. Man styrer alt fra app’en på mobilen, hvor man også kan holde styr på, hvor robotten til enhver tid er, selv om man ikke er hjemme.

For dem, der ikke har støvsugning og gulvvask som yndlingsbeskæftigelse, er en robotstøvsuger som Roborock S7 en kærkommen tilføjelse til husholdningen.

Læs vores test her

&Tradition Flowerpot VP9

&Tradition Flowerpot VP9

Skab den rette stemning

Denne bærbare bordlampe er en innovativ variation af Verner Pantons populære VP3. Den fås – ud over kærlighedens varme røde – i en række forskellige farver og oplades via USB-C-kabel. Det gør den perfekt til at flytte rundt mellem indendørs og udendørs for at skabe en intim stemning, uanset hvor I opholder jer. Lampen kan dæmpes i tre trin, og batterilevetiden er ti timer ved 100 procent lysstyrke.

iSee

Breo iSee M Eye Massager APP Smart Control Folding Portable

Til din elskedes hovedpine

Hovedpine kommer sjældent belejligt og kan virkelig være en stemningsdræber. Her hjælper en øjenmaske med varmekompressionsteknologi, som kan indstilles i forskellige varmeniveauer, stimulerer blodcirkulationen, mindsker øjentræthed og letter spændinger og hovedpine. Med den tilhørende app kan din elskede bruge sin egen yndlingsmusik til ekstra afslapning.

Læs mere her

Ladd kabel

Ladekabel med synlig strøm

Se kærligheden (eller måske strømmen) flyde

For at holde kærligheden ved lige er det vigtigt at holde kontakten, og så er det selvfølgelig rart, hvis der er strøm på mobilen. Med dette ladekabel kan du se, hvordan strømmen løber ind i mobilen og så sagtner farten, når den er ved at være ladet op. Det fås både som Lightning og USB, og selv om det også findes i blå, synes vi, at kærlighedens røde farve passer bedst til Valentinsdag.

Læs mere her

Polar Ignite 2

Polar Ignite 2

Har din elskede en svaghed for bling?

Polars træningsur Ignite 2 fås også med en rem med ægte Swarovski-krystaller; noget, der helt sikkert vil gå rent hjem hos dem, der sætter pris på det lille ekstra. Hvis din elskede er dårlig til at variere sin træning, giver uret forslag til øvelser hver dag. En oplagt mulighed for både at se ekstra godt ud og få passet træningen, med andre ord.

Læs vores test her

Oppslag Strommeguide scaled 1

Gavekort til en streaming-tjeneste

Together is our favorite place to be

Der er mange streaming-tjenester at vælge imellem, og et gavekort er den perfekte måde at tilføje en mere på. Find ud af, hvad der er din elskedes yndlingsserie, og scor ekstra point. Der er jo ikke noget, der slår at ligge sammen på sofaen og bare se TV – men der er selvfølgelig en risiko for, at I ender med at se 18 sæsoner af Grey’s Anatomy. Hvad gør man ikke for kærligheden?

Åsa Warme Hallén
(f. 1972): Endte i 1995 lidt tilfældigt på bladet Elektronikvärlden, som senere skiftede navn til Ljud & Bild. Frem til 2013, da hun valgte at prøve kræfter med andre ting, havde hun været projektleder, journalist og redaktionschef. Fra marts 2021 er hun tilbage på freelancebasis. Åsa skriver først og fremmest om brugbare dimser, der gør livet lidt sjovere, og ser måske tingene fra et lidt andet perspektiv end sine kolleger.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse artikler var de mest læste i 2023

Disse tests blev mest læst i 2023

Her er de tests, I læste mest i 2022

Her er artiklerne, I læste mest i 2022

Ekstern HD-surround fra EPOS

NAD 3020 - klassikeren vi ikke glemmer

Be My Valentine

Julegaver du vil blive husket for

Back to School

Med iOS 14 ligner din iPhone en Android-mobil!

Sådan får du iOS 14 på din iPhone allerede nu!

Japans største popstjerne findes ikke

0
Lyd & Billede
Scroll to Top