Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Polar Ignite 2

God træner i pæn indpakning

Med Polar Ignite 2 kombineres et pænt udseende med smarte funktioner. Spørgsmålet er, om det holder hele vejen.

Af / 08/05/2021 - 22:40
Polar Ignite 2

Home mener

  • Udseendet kan varieres. Fortæller dig, hvad du skal træne, og giver også forslag til øvelser.
  • Funktionen med varsling af video-opkald fra Messenger trænger til en opdatering, og vibrationsindikationen under træning er lige lovlig diskret. Ujævn følsomhed på skærmen, og bevægelsesaktiveringen kunne have været bedre.

Det testeksemplar, vi fik af Polar Ignite 2, minder lidt mere om et træningsur rent udseendemæssigt end Lily, men det er let at skifte remmen ud og gøre det så lækkert, man vil. Urkapslen på vores testeksemplar var neutral Black Pearl, men hvis du undgå, at det ligner et træningsur, kan du f.eks. vælge rosa guld og lyserød sammen med en mere luksuriøs rem.

Det er et ret stort ur, men da det har blødt afrundede kanter, er det ikke noget, der generer, selv om man bruger det hele døgnet. Man kan selv vælge udseende på skærmen med forskellige temaer og farver.

Samme skærm reagerer lidt ujævnt. Selv om jeg selv synes, at jeg gør præcis det samme, hver gang jeg prøver at ændre visning ved at swipe let hen over skærmen eller bekræfte et valg med et tryk, fungerer det indimellem slet ikke, og min tålmodighed bliver sat på en prøve.

Bevægelsesstyringen er i det hele taget problematisk. For indimellem sker der ingenting, når jeg løfter armen for at se på uret. Selv om jeg gør det efter alle kunstens regler. Men med et lille ryk med håndleddet får det som regel i gang – hvis jeg er heldig.

pi2
Skærmen på Polar Ignite 2 kan også ses i sollys, og på siden af urkapslen er der en lille knap til at navigere med. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Som med de flest andre ure i træningssegmentet giver Polar besked, når man får en SMS, et opkald eller andet, der kan være af interesse. Hvis man altså har valgt at indstille det sådan. Det fungerer også godt på Ignite 2.

Annonce

Men – og det er et ret stort men – når man får et video-opkald på Messenger (noget, der ikke er ualmindeligt i dag, hvor vi praktiserer social afstand og i stedet holder kontakten med både lyd og billede, så det bliver lidt mere personligt), så går der koks i det.

Uret indikerer et indgående opkald med at vibrere, og det er, som det skal være. Man tager mobilen frem og svarer – men uret holder ikke op med at vibrere! Man skal manuelt slå vibrationen fra på selve uret på den lille knap på siden eller på et X på skærmen. Også når man selv ringer til nogen, insisterer uret på at vibrere, indtil man slår det fra manuelt. Utrolig irriterende!

Da Ignite 2 trods alt er et træningsur, er det sådan, vi har valgt at bruge det, og så holder batteriet ca. tre dage i stedet for de fem, som Polar opgiver.

pi3
Den natlige restituering (nightly recharge) har været rigtig god. Så er det bare i gang med at træne! (Foto: Åsa Warme Hallén)

Polar Ignite 2 – god træner

Som sædvanlig får man mest ud af sit træningsur, hvis man bruger det døgnet rundt, og ved at sove med uret på kan man se, hvor godt man har restitueret om natten.

Polar Ignite 2 måler din puls, hjertefrekvensvariation og åndedrætsfrekvens de første fire timer af din søvn og giver dig et tal på en skala mellem -10 og +10, hvor det normale niveau er omkring nul. Det, sammen med din søvnstatus (f.eks. REM og dyb søvn), giver dig et godt overblik over, om din krop er klar til hård fysisk anstrengelse eller ej.

Er du en af dem, der godt kan lide at gå all-in? Som har en tendens til at køre lidt for hårdt på og derefter gå død efter et par uger? Eller har du måske svært ved at variere din træning? Så er dette ur rigtig smart for dig. Det har nemlig funktionen FitSpark, der giver dig konkrete tips til, hvad du skal træne, baseret på din søvnkvalitet, restituering, og hvad og hvordan du tidligere har trænet.

Uret fortæller dig, præcis hvad du skal træne næste gang. Det viser endda forskellige øvelser, og det vibrerer og giver lyd fra sig, når det er tid til næste øvelse. Så er der ikke nogen undskyldning for ikke at træne!

Her kunne jeg dog godt have tænkt mig lidt mere pondus fra uret med en tydeligere indikation af, hvornår det er tid til slappe af eller skifte øvelse. Når jeg træner, vil jeg gerne høre høj musik og have fuld fokus på øvelsen, ikke på at mærke efter, om eller hvornår uret vibrerer.

I app’en Polar Flow kan man få en masse interessante oplysninger, bl.a. hvilken effekt de forskellige træningspas har givet, og hvilke energikilder der er brugt mest af (kulhydrater, protein og fedt).

pi4
Hvad skal jeg træne i dag? Polar Ignite 2 giver forslag til både aktivitetstyper og øvelser. Så er der ingen undskyldning for at lade være! (Foto: Åsa Warme Hallén)

Konklusion

Hvis du først og fremmest vil have et godt og informativt ur for at få et bedre overblik over din træning og restituering, men helst ikke vil have et, der lugter langt væk af træningsur, så er Polar Ignite 2 absolut en mulighed.

Det kan gøres så pænt og lækkert, som man vil, og at det giver forslag til aktivitetstype og også konkrete øvelser er et stort plus for dig, der mangler fantasi eller har brug for et ekstra los i r*ven for at komme i gang med træningen!

pi5
Med en rem med ægte Swarovski-krystaller er du klar til en hvilken som helst fest! (Foto: Polar)

Karakter
Polar Ignite 2
Basic

Også i denne test:

Garmin Lily

God kombination af pænt og smart

Med Lily Sport og Classic viser Garmin, at det er muligt at kombinere smart og stiligt i samme produkt.

Et pænt og fikst ur, hvor sundhed for kvinder og find-min-mobil-funktion giver ekstra plus.
Ujævn følsomhed på skærmen, og bevægelsesaktiveringen fungerer kun sådan nogenlunde.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke

For godt til at være sandt?

Massiv opgradering af Pixel Watch

Fremragende software i OK mobil

Pixel 8 ½ Pro XL

Her får du mest tablet for pengene