Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Logitech lancerer mekaniske tastaturer og mus

Den nye MX Master 3S-mus, det nye MX mekaniske trådløse tastatur og samt det MX mekaniske Mini trådløse tastatur skal hjælpe avancerede digitale skabere.

Skrevet af / 26/05/2022 - 09:57
Logitech lancerer mekaniske tastaturer og mus

Logitech har udvidet sin såkaldte Master-serie med to nye mekaniske tastaturer – MX Mechanical i fuld størrelse og MX Mechanical Mini – og en MX Master 3S-mus.

“Der er et voksende fællesskab af softwareudviklere, der forelskede sig i mekaniske tastaturer, da de begyndte at spille spil, og som nu vil have den samme følelse af præcision og kontrol med deres professionelle tastatur,” siger Tolya Polyanker, leder af MX-serien for Kreativitet og Produktivitet hos Logitech.

MX Mechanical og MX Mechanical Mini tilbyder den seneste generation af lavprofil mekaniske kontakter. Stille, taktile taster gør det til Logitechs mest støjsvage mekaniske tastatur nogensinde med en fantastisk mekanisk skrivefornemmelse, lover producenten.

Tastaturerne er designet med tofarvede tastaturhætter for en optimeret perifer visning. Smart bagbelysning i seks belysningsmuligheder justerer automatisk lysstyrken til omgivende lys og slukker, når det ikke er nødvendigt for effektivt batteriforbrug.

MX Mechanical Combo MX Master 3
(Foto: Logitech)

Den nye mekaniske mus, MX Master 3S, har en 8.000 dpi optisk sensor, der kan bruges på de fleste overflader, inklusive glas. Musens klik skal desuden være 90 procent mere støjsvage end på tidligere produkter i Master-serien.

Tilpasningsmuligheder

MX Mechanical, MX Mechanical Mini og MX Master 3S er alle kompatible med Logi Options+ software – nu ude af Beta. Det betyder, at brugere kan tilpasse museknapperne eller bruge foruddefinerede knapper, justere sporingshastighed, tilpasse bagbelysningen og meget mere for at optimere deres arbejdsgang, så funktionerne passer individuelt til brugeren.

Alle tre produkter, der er udstyret med både Bluetooth og Logi Bolt trådløs teknologi, kan oprette forbindelse til op til tre forskellige enheder. Derudover er de tre produkter kompatible på tværs af en række forskellige operativsystemer, herunder Windows, macOS, iPadOS, Android, Chrome OS og Linux.

MX Master 3S Pale Grey
(Foto: Logitech)

Pris og tilgængelighed

MX Mechanical, MX Mechanical Mini og MX Master 3S vil være tilgængelige i maj 2022.

Den vejledende udsalgspris for MX Mechanical-tastaturet er 1.299 kroner, for MX Mechanical Mini-tastatur er den 1.099 kroner, og for MX Master 3S er den DKK 999 kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Chromebooks med flere kræfter

Indret hjemmet med IKEA-AI

Mange skærmfunktioner til få kroner

Logitech-sæt bygger bro mellem arbejde og privatliv

AI flytter ind i ThinkPad'en

Dell-bærbare med AI

HP-laptops er blevet smartere

Apple opgraderer Macbook Air

Glasklar PC-skærm med AI

Der er en ny AI i byen

Arbejdsro på kontoret

Verdens første stationære PC fundet i et gammelt hus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top