Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Smart Home-understøttelse på vej til Android Auto

Google vil gøre det muligt at betjene Smart Home-enheder direkte fra bilen.

Skrevet af / 23/04/2023 - 09:33
Smart Home-understøttelse på vej til Android Auto

Du er kørt hjemmefra, men har glemt at slukke for lyset eller aktivere alarmen. I skrivende stund må du have din smartphone op ad lommen for at styre enheder og funktioner i dit smarte hjem på afstand. Og det må man jo som bekendt ikke, hvis man sidder bag rattet på sin bil.

(Foto: Google)

Men står det til Google skal man snart kunne betjene alle hjemmets IoT-enheder fra skærmen i bilen. I hvert fald hvis køretøjet er baseret på Googles platforme Android Auto eller Android Automotive OS. Firmaet har således i et blog-indlæg, som du kan læse her, inviteret udviklere til at konvertere deres Smart Home-apps til begge Googles bilplatforme.

Det betyder i praksis, at ejere af biler med Android Auto-understøttelse – eller baseret på Android Automotive OS – meget snart vil kunne downloade Smart Home-apps til deres bil fra Google Play. Hidtil har Smart Home-apps til bilen ellers kun været tilgængelige i beta-udgaver, men i samme åndedrag som ovennævnte blog-indlæg har Google altså også åbnet op for, at Smart Home-apps til bilen kan lægges op i firmaets app-butik.

(Foto: Google)

Og for at undgå forvirring:

Android Auto er en app, der kører på din telefon. Ligesom Apples CarPlay tilslutter du din telefon til bilens instrumentbræt (eller den tilsluttes trådløst), og telefonens software overtager bilens display i instrumentbrættet og bruger det som en ekstern skærm. I stedet for at se bilens indbyggede infotainmentsystem ser du en brugergrænseflade, der er lavet af Google, sammen med alle kompatible Android Auto-apps, der er installeret på din telefon.

Android Automotive OS (AAOS) er derimod bilens infotainmentsystem. Google indgår aftaler med bilproducenterne om at få bilen til at køre Android i stedet for f.eks. et Linux- eller QNX-system, og det omfatter apps som Google Maps og Google Assistant. I dag kan du finde Android Automotive OS i f.eks. Polestar 2.

Læs også Snart slut med CarPlay i GM-biler General Motors vil totalintegrere infotainment i bilen, og lukke mobiltelefonerne ude i deres kommende elbiler.

Med Android Auto installerer du app’en fra Google Play på din smartphone, mens du for så vidt angår AAOS bruger bilens indbyggede Play Store til at installere app’en direkte i din bils indbyggede lager.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

"Ingen" vil have Tesla Full Self Driving

Første kig på Audi Q6 e-tron

Tesla Cybertruck på vej til Danmark

Beijing Auto Show 2024: Nye elbiler på samlebånd

Billigere Tesla kan komme allerede i år

Nyeste version med facelift: Tesla Model 3 Performance

Toyota Mirai: Et sandt mareridt

Ny Mini-model på vej

Topløs og toplækker fra Maserati

Snart kører Mercedes EQS endnu længere

Alfa Romeos første elbil

Tesla Model Y med 600 km rækkevidde

Scroll to Top