TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

GM sparker Apple Carplay og Android Auto ud næste år

General Motors vil totalintegrere infotainment i bilen, og lukke mobiltelefonerne ude i deres kommende elbiler.

Af / 02/04/2023 - 19:41
GM sparker Apple Carplay og Android Auto ud næste år

Den amerikanske bilproducent General Motors meddeler, at man vil udfase det populære mobilbaserede Apple CarPlay og Googles Android Auto. Disse giver brugeren mulighed for at streame indhold fra mobiltelefonen direkte via bilens infotainmentsystem.

I stedet har GM siden 2019 samarbejdet med Google om at integrere Android Autos funktioner i bilernes egne infotainmentsystemer. Det giver dem mulighed for at integrere funktionerne med bilens øvrige systemer, såsom GM’s Super Cruise køreassistent.

“We have a lot of new driver assistance features coming that are more tightly coupled with navigation. We don’t want to design these features in a way that are dependent on person having a cellphone,” udtalte Mike Hichme, executive director of digital cockpit experience, til nyhedsbureauet Reuters.

2022 GMC Sierra Denali SuperCruise
Super Cruise på GMC Sierra 1500 Denali (Foto: General Motors)

Den første bil, dette introduceres på, er 2024-modellen af ​​Chevrolet Blazer. Du vil dog stadig være i stand til at parre din mobiltelefon med bilen, for at afspille musik og bruge højttalerfunktionen.

Bag beslutningen ligger ikke kun tekniske funktioner, men også økonomiske. GM siger, at de vil tilbyde Google Maps og Google Assistant gratis i 8 år, hvorefter du skal abonnere på funktionerne.

Annonce

Det vil et godt stykke i fremtiden stadig være muligt at bruge Apple CarPlay og Android Auto i GM’s biler med fossilt brændstof. Disse skal dog ifølge planen udfases frem til 2035.

Kilde: Reuters

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tesla Model Y - nu er den helt ny

Skodas elbilsucces bliver endnu bedre

Segway lancerer smarte elcykler

Sony er (næsten) klar med sin elbil

Kinesisk elbilproducent sigter mod stjernerne

Vildbasse af en femmer med 500 heste

Kia EV6 GT bliver endnu vildere

Første officielle billeder af Xiaomi YU7

Jaguars nye identitet forvirrer

Her er Xiaomis næste elbil

CarPlay 2: Sådan bliver fremtidens 'Apple-bil'

Hyundais nye kæmpe-SUV er klar