Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Sådan bliver Jaguars næste elbil

Jaguar XJ bliver helelektrisk og kommer i 2021.

Skrevet af / 13/05/2020 - 09:30
Sådan bliver Jaguars næste elbil

Egentlig er det utroligt at tænke på, at Jaguar XJ har været i produktion næsten lige så længe som Porsche 911 (1964). Den første XJ – Series I – blev lanceret i 1968, og XJ6, som den blev kaldt, var i produktion indtil 1986.

En XJ12 Series III med 5,3 liters V12-motor blev produceret indtil 1992, men seriebilerne blev egentlig erstattet allerede i 1986 af XJ40. Som var den første virkelige revolution i XJ’s historie, siden V12’eren blev introduceret i 1972.

Jaguar XJ Series I til venstre, den udgående XJ 2019 i blåt helt til højre. (Foto: Car Magazine)

Som man kan se, har designet ikke ændret sig meget fra 1968 til 1986, men Carrozzeria Pininfarina lavede nogle subtile designændringer på Series III i 1979. Subtile er ordet, for som de sagde: “Man skal ikke pille ved så perfekte proportioner.”

Læs også Mercedes på vej med 600 hk elektrisk monsterbil Var det noget med en elektrisk luksusbil, der kan trække fra alt og alle på motorvejen? Hvis du kan vente til 2022, så har Mercedes et godt tilbud til dig.

Julian Thompson, der overtog designkontoret efter Ian Callum, og som for evigt vil have legendestatus for det arbejde, han gjorde på Lotus Elise, har afgjort tænkt sig at skabe en ny signatur til den næste generation af Jaguar XJ. Som bliver helelektrisk og Jaguars anden elbil efter i-Pace, der kom i 2018.

Ligesom originalen hører XJ til i luksussegmentet, hvor BMW’s 7-serie og Mercedes-Benz’ S-klasse har domineret, og med præsentation sent i 2020 kan Jaguar blive den næste elektriske firedørs sedan i luksussegmentet siden Porsche Taycan.

(Foto: Car Magazine)

Er bare begyndelsen

Der findes ingen officielle billeder endnu, men XJ bliver ca. fem meter lang med lange, fejende linjer og en coupélignende silhuet, ikke ulig den udgående XJ. De skråtstillede vertikale baglygter er dog forkastet til fordel for en horisontal række LED’er, og det forventes, at fronten mere vil ligne en i-Pace end en XJ.

Drivlinjen vil være meget lig den, der findes i i-Pace, med en estimeret rækkevidde på 470 km fra potentielt 90 kWh batterier, men da bilen er baseret på Jaguar Land Rovers nye MLA-platform for elektrisk og hybriddrift, kan den komme med både batteri og forbrændingsmotor på enkelte markeder.

(Foto: Car Magazine)

Indvendig vil den være præget af et højt udstyrsniveau med heldækkende glastag, integrerede skærme og mulighed for Meridian surround-sound.

Bilen skal produceres i England på Castle Bromwich-fabrikken, der er blevet bygget om med nye produktionslinjer til MLA-platformen og har en foreløbig kapacitet på 150.000 biler om året.

Den samme platform kan også blive brugt på kommende Range Rover- og Land Rover-modeller, for Jaguar Land Rover har planer om at elektrificere alle nye modeller, der skal lanceres næste år. XJ og i-Pace er bare begyndelsen.

(Foto: Car Magazine)

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Familiebil med alt hvad man behøver

Fremtidens elbil ifølge BMW

Lyd fra Bang & Olufsen og OLED-lygter

Brugte Teslaer falder i værdi

Helsort Volvo med en overraskelse

GTI'en er tilbage

0-100 km/t på 2,2 sekunder

Robot-taxi-tyveriforsøg i Los Angeles slår fejl

Smart #3 er en lækkerbisken

Her er Peugeots vigtigste bil

Vi har set Xiaomis elbil

Apple Car er skrottet

0
Scroll to Top